Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvorfor er finansiering ikke sexet?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 4. Nov 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med-aminoer!

Er du også ligeglad med finansiering? Det er der tilsyneladende mange, der er, og jeg forstår det overhovedet ikke.

Grunden til min påstand og medfølgende undren er, at vi i Ejerlederne igen i år arrangerer Finansieringsdag. Denne gang foregår det fem steder fordelt i hele landet, hvor det sidste år kun var tre steder. Vi har stablet et rigtig fint program sammen (se det på www.ejerlederne.dk/finansieringsdag), hvor relevante organisationer præsenterer deres produkter til finansiering, og deltagerne har mulighed for at komme i 1-til-1-dialog med aktørerne på deres stande, der er bemandede hele dagen. Vi får besøg af Væksthusene, EKF, Vækstfonden, PwC og flere andre, vi har udvalgt, netop for at lave et stærk lineup på finansiering.

Og her kommer men'et så: Men, der er ikke ret mange, der tilmelder sig!

Er vores (=erhvervslivets) tro på bankerne intakt, og vurderer danske ejerledere (herunder iværksættere) at bankerne nok skal sørge for tilstrækkelig finansiering, hvis bare vores idéer er gode nok?

Eller er det et udtryk for, at vi ikke har erkendt nødvendigheden af sørge for finansiering uden om bankerne? Bankerne er og vil fortsat være under et enormt pres for at leve op til de skærpede solvenskrav, hvilket forventeligt betyder, at de i fremtiden vil være endnu mere tilbageholdende med deres udlån til opstart og udvikling.

Er vores lineup for tyndt? (er der andre aktører, I gerne så deltage?)

Er prisen for høj? (det koster 595,- ekskl. moms. at deltage, hvilket inkluderer et let traktement og Carsten Stenos bog om Ejerledere)

Andre bud - hvorfor vælter det ikke ind med deltagere?

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 09:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

DIF-Mikael:

Vi får besøg af Væksthusene, EKF, Vækstfonden, PwC og flere andre, vi har udvalgt, netop for at lave et stærk lineup på finansiering.

Sikke en flok dødbidere! Måske derfor der ikke kommer nogen? Hvad med at få nogle virksomheder med lidt innovation og krudt i røven på programmet? F.eks. Google? el. Apple?

DIF-Mikael:

Er vores (=erhvervslivets) tro på bankerne intakt, og vurderer danske ejerledere (herunder iværksættere) at bankerne nok skal sørge for tilstrækkelig finansiering, hvis bare vores idéer er gode nok?

Finanskrisen har givet mig én vigtig ting, og det er en bank jeg kan stole på i tykt og tyndt. Det er en af landets mest stabile banker, og det er hverken Nordea el. Danske Bank, min bankrådgiver er en af bankens direktører og han har (+haft) tid til at sætte sig ind i mine problemer og give mig konkret rådgivning. 

Jeg har været ude på det financielle marked og eksperimentere med investorer og det har hver gang givet mere bøvl og besvær end hvad godt er ... så min konklusion er at hvis jeg skal bruge en million så skal jeg tjene den selv. For det første passer jeg meget bedre på den hvis jeg har tjent den selv, for det andet er det jeg køber for den bagefter min alene og ikke noget der skal deles op i en masse salami skiver og fordeles mellem et par pensionskasser, nogle rigmænd i whiskey bæltet og et par professionelle investeringsselskaber for til sidst at give mig 0.2% og en (under)direktørpost i mit eget firma ... nej tak.

(lyder jeg som en der ikke har styr på hvad jeg snakker om? Måske ... men så må i jo effektivisere jeres kommunikation sådan at folk som mig bedre kan forstå hvad i egentlig tilbyder.)

Mht. prisen så er den helt klart for høj ... du har ikke fortalt mig hvad jeg får ud af at komme til jeres seminar, du har sagt at i kommer og at pwc kommer .... i vil sikkert forsøge at sælge mig noget ... dét skal jeg så lige give 595 for at få lov til ... nej tak. Hvis i vil sælge til mig må i sk* selv betale for det. Derudover har jeg ikke brug for at få stukket en bog om jeres organisation ned i halsen.

Jeg vil hellere komme til Carsten Stenos foredrag og blive inspireret og så måske købe bogen efterfølgende hvis han tænder mig ... særlig hvis jeg kan få den som ebog.

Fra Københavnsområdet
Tilmeldt 16. Mar 11
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 10:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Finansiering er bare usexet - det er vel nærmest en naturlov, at sådan er det bare (kast evt. et blik på de mange reklamer på tv for banker, finansierings- og kreditselskaber mv., så ved du hvorfor).

DIF-Mikael:
... Er vores (=erhvervslivets) tro på bankerne intakt ...

Ord som "bank" og "tro" (tillid) hører i min verden ikke hjemme i den samme sætning - jeg ser det som diametrale modsætninger.

Hvis jeg havde et projekt, hvor jeg skulle bruge finansiering, ville jeg umiddelbart søge efter private investorer til det, og holde mig væk fra alt, hvad der hedder banker og finansieringsselskaber - måske I skal prøve at få nogle private investorer med?

Tilmeldt 4. Nov 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel Mikjær Christensen:
Sikke en flok dødbidere! Måske derfor der ikke kommer nogen? Hvad med at få nogle virksomheder med lidt innovation og krudt i røven på programmet? F.eks. Google? el. Apple?

Jeg er enig i, at Google og Apple har en dejlig duft af innovation, men hvordan kan de hjælpe med finansiering? Det er jo ikke et innovationsseminar vi arrangerer...

Mikkel Mikjær Christensen:
Mht. prisen så er den helt klart for høj ... du har ikke fortalt mig hvad jeg får ud af at komme til jeres seminar, du har sagt at i kommer og at pwc kommer .... i vil sikkert forsøge at sælge mig noget ... dét skal jeg så lige give 595 for at få lov til ... nej tak. Hvis i vil sælge til mig må i sk* selv betale for det. Derudover har jeg ikke brug for at få stukket en bog om jeres organisation ned i halsen.

Hvis arrangementet kostede halvdelen og IKKE indeholdt bogen, ville du så komme? Bogen handler i øvrigt ikke om vores organisation. "Ejerleder" er et ord på linje med "iværksætter" bare mindre brugt og dermed mindre kendt. En ejerleder er en virksomhedsleder, som også ejer virksomheden - altså ikke en ansat direktør, men oftest en iværksætter, som ikke længere betragter sig som iværksætter. Carsten Stenos bog er skrevet med udgangspunkt i nogle af succeshistorierne fra dansk erhvervslivs ejerledede virksomheder. Vi har som organisation intet med bogens tilblivelse at gøre. Men det er fint, du nævner det, for det kan åbenbart give anledning til forvirring. Og ja, det vil da være fint, hvis deltagerne efterfølgende melder sig ind i Ejerlederne, men det er absolut ikke noget krav!

Mikkel Mikjær Christensen:
Jeg har været ude på det financielle marked og eksperimentere med investorer og det har hver gang givet mere bøvl og besvær end hvad godt er ... så min konklusion er at hvis jeg skal bruge en million så skal jeg tjene den selv. For det første passer jeg meget bedre på den hvis jeg har tjent den selv, for det andet er det jeg køber for den bagefter min alene og ikke noget der skal deles op i en masse salami skiver og fordeles mellem et par pensionskasser, nogle rigmænd i whiskey bæltet og et par professionelle investeringsselskaber for til sidst at give mig 0.2% og en (under)direktørpost i mit eget firma ... nej tak.

Jeg er på ingen måde specialist i finansiering, men jeg ved, at hverken EKF eller Vækstfonden ønsker at sætte dig fra bestaltningen og gøre dig til underdirektør. Jeg ved også, at InterimBørsen, der også deltager, har specialiseret sig i at skabe finansieringsløsninger, som tager udgangspunkt i ejerens ønsker. På den måde vil du aldrig ende i en situation, hvor du bliver underdirektør i din egen virksomhed, hvis det ikke er de, du ønsker.

Tilmeldt 4. Nov 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar!

Jesper Nerløe:
Hvis jeg havde et projekt, hvor jeg skulle bruge finansiering, ville jeg umiddelbart søge efter private investorer til det, og holde mig væk fra alt, hvad der hedder banker og finansieringsselskaber - måske I skal prøve at få nogle private investorer med?

Det er taget til efterretning - en god pointe. Jeg synes dog der er en del andre arrangementer, der har netop det sigte. Vores Finansieringsdag er ikke tænkt som et "meet-and-greet"-arrangement, hvor iværksættere og investorer mødes, men som en slags intensivt kursus i nogle af de vigtigste værkstøjer, der kan hjælpe til finansiering af f.eks. vækst og eksport.

Måske er EKF og Vækstfondens produkter for "store" til iværksættere? Eller har I dårlige erfaringer med dem?

Fra Aalborg
Tilmeldt 15. Jan 09
Indlæg ialt: 857
Fra  Lejenspand.dk Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne godt finde på at dukke op, ikke fordi jeg som sådan har et behov for at få en finansiering, men det kunne jo være at der var noget som lød tillokkende. 

Men den pris der? 

Nej jeg vil ikke betale meget mere end 49,- for at komme ind til sådan et arrangement. 

Bøger er ikke noget jeg læser, så den kan i godt beholde selv :)

Mad skal der være og jeg betaler gerne for den hvis det er frivilligt. Jeg forestiller mig en let buffet for 89,- inkl. moms plus vand.  Men den skal ikke være en del af billet prisen!

:)

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

DIF-Mikael:
Jeg er enig i, at Google og Apple har en dejlig duft af innovation, men hvordan kan de hjælpe med finansiering? Det er jo ikke et innovationsseminar vi arrangerer...

Men hvis du vil have fat i en som mig, så er din udfordring først og fremmest at overbevise mig om at det giver mening at bygge en virksomhed med investorer i, det kan godt være en udfordring, og du gør det helt sikkert ikke med et skilt der siger "Kom og hør om financiering" derimod er din udfordring at være innovativ og overtale mig på en anden måde, det kunne f.eks. være "Er du også træt af at betale 15.6% i rente på din kassekredit?" eller endnu bedre "Vil du også have privatfly? Så få gang i din virksomhed med en ekstern investor og en professionel bestyrelse ... hør hvordan på mit foredrag ... bla bla"

Håber du kan se forskellen, du skal ikke sælge mig "financiering" du skal sælge mig det jeg får ud af din financiering. På samme måde som en bilsælger ikke sælger mig en bil ... han sælger mig et nyt image, en måde at komme fra a til b og/eller en potensforlænger, kan du følge mig?

DIF-Mikael:
Hvis arrangementet kostede halvdelen og IKKE indeholdt bogen, ville du så komme?

Det ville helt sikkert hjælpe på det ja .. men jeg mangler stadig at få at vide hvad jeg helt konkret får ud af at komme.

DIF-Mikael:
jeg ved, at hverken EKF eller Vækstfonden ønsker at sætte dig fra bestaltningen og gøre dig til underdirektør

Så mangler du bare at kommunikere dette til din latente målgruppe (mig) :-)

Tilmeldt 19. May 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hej Mikael,

 

Jeg har selv tænkt lidt på det samme, og undret mig over at iværksættere ikke tager det mere seriøst, selvfølgelig vil der være nogen som Mikkel der er uden for pædagoisk rækkevidde og tror Google har noget med finansciering at gøre, men det tror jeg ikke man skal lade sig slå ud af.

Mit bud ville være at det kunne tiltrække flere hvis det blevet meget konkret, og nærmest var nogle 1-1 sessions, eller måske delt op i mindre "workshops" så det eks hed "alle der vil starte en fradragsberretiget iværksætter konto"..."alle der skal til møde i banken for at starte nyt"...alle "der har alvorligt overtræk og går mod betalingsstandsning" osv. Det er selvfølgelig bare eksempler men hvor det kan være interesant og vedkommende at høre røverhistorier fra store firmaer man kender så er lån og finansiering ikke et mål i sig selv, det er et middel til at opnå nogle mål, og derfor tror jeg det skal være meget mere konkret skruet sammen. Når det er sagt vil jeg sige at jeg egentlig synes jeres program lever op til meget af det, og faktisk ser ud til at kunne hjælpe, men måske det kunne gøres lidt mere tydeligt.

Helt basalt skal du/i nok overveje selve formen, hvis man står og mangler en million kr til et meget konkret projekt, vil man (forbentlig da) gerne betale væsentlig mere end 600kr for at få det på plads, men også kun hvis man virkelig kan få noget hjælp, men hvis ikke man lige står og mangler pengene så er det nok ligegyldigt hvor lidt det koster så vil man hellere bruge tid på noget andet. Så en tanke kunne altså være at I hellere skulle lave nogle målrettede ting der så også kostede lidt mere, fremfor at skyde med spredhagl. (og jeg har ikke undersøgt det spor, det er som sagt bare en tanke)

 

Nå mine 5 cent

S

Fra Aalborg
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 669
Fra  GreenWeb ApS Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Måske skulle i se på jeres målgruppe. Hvilke "personaer" leder i efter? Problemet for jer er at størstedelen af de iværksættere der er, har noget med computere og det er altså rigtigt billigt at komme i gang. Det kan jeg gøre for 10k-20k, det kan min kassekredit eller familie hjælpe med. Hvorfor forære en investor en lottobillet?

Hvm siger også at det er iværksættere der er interesseret i jeres produkt? Hvorfor skal jeg vokste og vækste, hvor mange iværksætter tror du har det fint med at have en butik der lader dem gøre det de synes er sjovt og give dem den frihed de ønsker, hvorfor skal de vækse?

Jeg tror at dem der søger finansiering IKKE er i it-branchen, eller har en mindre virksomhed med nogle år på bagen.

Jeg laver rådgivning, software, integrationer og softwarerrobotter. Se mere på median.dk

Fra København
Tilmeldt 29. May 06
Indlæg ialt: 992
Fra  Firmafon Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

DIF-Mikael:

Mikkel Mikjær Christensen:
Sikke en flok dødbidere! Måske derfor der ikke kommer nogen? Hvad med at få nogle virksomheder med lidt innovation og krudt i røven på programmet? F.eks. Google? el. Apple?

Jeg er enig i, at Google og Apple har en dejlig duft af innovation, men hvordan kan de hjælpe med finansiering? Det er jo ikke et innovationsseminar vi arrangerer...

Google har en meget aktiv investeringsfond: http://www.googleventures.com/

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)