SKYD LØS !!
Jeres afsluttende bemærkning "SKYD LØS !!" tyder da på at I ikke har mistet fornemmelsen for underfundigheder, dobbeltbetydninger og kreativ fis og ballade. Saml det op og sæt igang...
Der er utallige muligheder for at lave taglines til navne der giver sportslige associationer.
BlaBla(whatever)Betting.com - just shoot! (jeres SKYD LØS !!) har jo f.eks. dobbeltbetydninger og halløj... I har hvad I skal bruge - I kan bare ikke SE det... Find boldøjet frem og lav en masse fis og ballade med det. Omskriv de bedste af de værste idéer til noget mere stuerent og/eller middelmådigt, hvis det er dét kunden vil ha'.
Hold så mange "bolde i luften" igang på samme tid som muligt når I brainstormer, og optag det i stedet for at spilde tid på at skrive tingene ned.
Råb i munden på hinanden, grin og ha' det sjovt. Køb en bold og spark den rundt. Flyt fokus fra "brain" delen i "brainstorming".
På dansk kan brainstorm oversætte til hjerneblæst... Hjerneblæst(e) idéer kan inspirere til mere konforme navne senere hen.
Leg jer væk fra det navn I ikke kunne få alligevel, og frem til noget bedre. Slå hjernen fra og gi' den gas! Gerne via fysisk udfoldelse også.
Jeg gider ikke slå op hvad der er ledigt og ikke er ledigt som .com
Men her er et par indspark
Mix og match som I vil.
BetYourBalls - BetOnBalls - BettingBallers - BettingBully - BettingBuddies - BetterBetting - BetThatBall og andre BBBogstavrim... Tilsæt og/eller fjern on, it, s, ental, flertal ... m.m. etc. osv
Syng det... hvis det er melodisk er det catchy.
Mine personlige favoritter er BetYourBalls.com og BallisticBetting.com
Førstnævnte er tilsyneladende i udbud. Læg et bud og se om de bider på jeres 500 USD. Sidstnævnte, er det sikkert kun matematik-nørder der fanger (resten må google betydningen af ballistic), men det gør jo ikke noget, så længe andre bare synes det lyder fancy/catchy eller noget. En del sportsbettere er dog autodidakte hobby-statistikere uden at være matematikere i øvrigt.
Jeg vil "skyde på" at I skal igennem et par hundrede forslag før I finder noget der virkelig "sparker" røv, rent lingvistisk, og hvor I "rammer" den rigtige "mål"gruppe ... og sådan kunne jeg blive ved, men nu vil jeg lege noget andet.
Som altid, i bedste mening
/Maria
PS: Det med et par flasker vin ender som oftest i ingenting eller dårlig samvittighed... "Hvad øeh... bliver det snart til noget med de druer?" er en mere brugt replik, end man skulle tro.
Hvad med i stedet at tilbyde jeres kompetencer i X antal timer og/eller til kostpris til den/dem I plukker ud som vinder/e? Så er der garantrisse mange flere der gider skrive et par bud. Måske gider de endda se efter om deres bud er ledige som .com's