Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

forslag til forbedring af webshop

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Mar 07
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :
 
Hej alle

 

Jeg har en netbutik som sælger Biludstyr www.speeding.dk

 

Jeg har lavet web shoppen efter mit bedste formående, men da jeg vil gerne have siden bedre så jeg vil meget gerne høre jeres kretik. og evt. forslag til forbedringer.

 

Shoppen er ikke min hoved beskiftigelse. men håber på at den vil blive det i fremtiden.

Jeg er klar over jeg skal have flere produkter.

 

Mvh Søren


Fra Fuglebjerg
Tilmeldt 20. Apr 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 11:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Når jeg trykker på B2B så går siden helt i ged, ved ikke om det kun er mig.

Men ellers en fed side, hvilken webshop løsning køre du med?

Godt det med at man ikke skal oprette bruger.

Tilmeldt 4. Mar 07
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har en dandomain shop og er meget tilfreds med den. mvh

Fra Køge
Tilmeldt 3. Feb 07
Indlæg ialt: 146
Skrevet kl. 23:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Kun et par småting:

* Under Bestil bruger du tiltaleformen "De", mens du bruger "du" på de øvrige sider. Det bør ensrettes.
* Omdøb evt. Bestil til "Kasse" eller noget lignende, som bruges de fleste steder.
* Under B2B er der en hvid ramme om siden, som ikke findes på de øvrige sider.
* Brug evt. formatering til overskrifter under Vilkår, så det er hurtigere at finde det, man lige mangler oplysninger om.
* Teksten nederst på siden med vilkår overholder ikke lovgivningen (eller kan i hvert fald misforstås). Køberen må som udgangspunkt gerne prøve varen, og ved fortrydelse er det varens pris plus portoen, der skal tilbagebetales.
* Fjern varegrupper uden varer, f.eks. Sportssæder.

Hilsen
Johnny

Fra Hillerød
Tilmeldt 22. Mar 06
Indlæg ialt: 1711
Fra  Cygnet Skrevet kl. 09:09
Hvor mange stjerner giver du? :

sbak:
 
 
Jeg har lavet web shoppen efter mit bedste formående, men da jeg vil gerne have siden bedre så jeg vil meget gerne høre jeres kretik. og evt. forslag til forbedringer.

 
Hej Søren,
 
Det har du sgu lavet rimelig fornuftigt, jeg arbejder stortset fuldtid med DanDomain løsninger, og kunne ikke have gjort det meget bedre.
 
Da du har alt det grundlæggende på plads, vil jeg tillade der går lidt nørderi i det - jeg skyder rent fra hoften, så det kan godt være det er lidt usammenhængende:
 
De bløde ting
  • Bunden er lidt for høj, virker lidt overdimensioneret. Det samme gælder top menuen, lav den en anelse smallere.
  • Dankort ikoner op i toppen af siden - da de giver tryghed, ingen grund til der skal ledes efter om du tager i mod dankort.
  • Gør dine betingelser mere levende, drop det afsnit med skriftelig aftale osv. Ting du ikke selv gider at læse hvis du skal handle.
  • Og hvad fanden er det her: Det ydes ikke telefon support fortiden. Få det væk, køb et taletidskort og smid det i en gammel mobil. Indtal en besked om at du vender tilbage med det samme hvis folk indtaler en besked, eller bedre hvis de sender en email. Det der er NO-GO og mod PBS's regler. Mangler desuden i "l" i bankoverførse under vilkår.
  • Synes du har alt for mange tilbud. I stedet for at bruge deres standard funktion med udtræk af tilbud, så lav en ny varekategori, deaktiver den. Lig vare over i den, og link så til varekategorien via Tilbud i toppen. Det samme kan du gøre med Nyheder. Så kan du samle 6 eller 9 gode tilbud, og på den måde sørger for optimal opmærksomhed på dem. Tilbud og nyheds grafik burde også styles.

Det var vist lige det. Men som sagt synes du er kommet rigtig godt igang, dog mangler der lige at få hævet løsningen helt op i skyerne nok lige en dags arbejde mere.

Lidt mere konkret

  • Logoet skal være klikbart. Smid en transperant gif ind i kodefeltet under topramme. Og få den til at være der hvor der står Speeding.dk.
  • Du mangler at tænke lidt på søgemaskinerne. På din forside, oppe i den blå felt står der bare speeding.dk, der skal stå noget med "bil-styling - speeding har alt styling af din bil" Eller noget i den stil. Dette gøres under Opsætning > Sprog > Dansk og så under titel til shop osv. Med fordel kan du også krydrer den med søgeord og metetags derinde.
  • "Velkommen til speeding", skal skiftes ud til en H1, og hvor der står "Styling - vi har det din bil drømme om!" eller noget i den stil. Noget der fortæller hvad siden er om og noget som folk søger efter.
  • Få stylet dine standard knapper - de er alt for kedelig. Altså information og køb, bestil osv.
  • Fjern slet alt knappen under http://www.speeding.dk/shop/showbasket.html - det gør du også med en transperant gif. Og ellers skal kurv og de næste 4 bestillingstrin også styles og gøres lækre.
  • Din kurv forsinder af helveds til når man går ind under f.eks. http://www.speeding.dk/shop/bilalarmer-2c1.html - det er lidt noget rod. Men svært at gøre noget ved når designet er som det er. Mna kan evt. lave sådan en som her: http://interpresent.dk/shop/bryllup-170c1.html som ude til højre følger med ned.

 

Kristian Deiborg

ROI-hunter for Bodylab

Fra Skive
Tilmeldt 7. May 08
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 22:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Jeg har bare lige fire forslag til din side som jeg i øvrigt syntes har et godt farvevalg.

1: Flyt den synlige varekurv som ligger i venstre bund op i toppen til højre. Det er træls at scroll for at se hvad der er i kurven.

2: Lav eller få lavet et logo til dit firma/side. Det giver et lang mere prof udseende.

3: Få siden e-mærket og vis det. Det giver de besøgende tryghed og sikkerhed.

4: Skift evt. dit "mainbanner" (det i toppen hvor der er en bil der lyser blændende). Det viser ikke særlig præcist hvad du handler med. Et par sites med billeder jeg kan forslå er: www.sxc.hu (gratis) og www.istockphoto.com (mange billeder som er rimelig billige).

 Håber du kan bruge det?

 Lykke til, hilsen

Lasse

Fra Odense
Tilmeldt 7. May 08
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 08:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren

Lad mig straks tilslutte mig roserne til dit design. Det er flot og passer godt til dit udbud og din målgruppe.

Men jeg falder først og fremmest over dit sprog - der er rigtig mange stave- og grammatikfejl i teksterne, og for sådan en sprogtosse som mig, vil jeg blive påvirket af den slags. Det burde jo ikke have indflydelse på købslysten, men det har stor betydning, hvis man vil virke prof.
Kender du ikke, der er god til at læse korrektur, og som kan gennemskrive?

Mange af varerne mangler også beskrivelse - jeg kan godt forestille mig, at det kan være svært at beskrive 13 forskellige gearknopper hver især, men det skylder man sine kunder. 

Du bør også overveje at lægge ankre/bogmærker ind på siden Vilkår, så man straks kan se, hvad der ligger af tekst. Overskrifterne skiller sig ikke ud - mangler der formatering? Og netop på denne side skal du være meget opmærksom på reglerne, og hvordan du skriver. Din tekst indgyder ikke tryghed hos køberen, når du fx skriver: "Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Speeding.dks side, er denne af vejledende art" (hvad betyder det?), "Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Speeding.dk, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen" (hvad er rimelig tid?) og "Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest et år efter du har fået varen leveret" (er det garantien, du skriver om her?). Prøv at læse teksten med din købers briller på, og prøv at omformulere, så sproget virker mere kundevenligt og servicemindet.

En helt anden ting - jeg kører altid Firefox, og i den sker der noget med din venstrenavigation. Den skrider, og kategorierne glider ind over grupperingsstregerne. Prøv lige at teste din side i andre browsere end IE.

Så alt i alt er det er fin side, men på indholdssiden virker den knapt så gennemarbejdet. 

Mvh. Katrine 

Fra Herning
Tilmeldt 28. Apr 06
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

umiddelbart er min reaktion at siden ser professionel ud, og det ligner en seriøs butik Smile

En ting du bør gøre er dog at udvide betalingsmulighederne. Det ser lidt skrabet ud kun at tage imod visa/dk. Desuden vil der også være ekstra omsætning i det, da mange kunder går målrettet efter butikker hvor de f.eks. kan få lov til at bruge deres mastercard ol. 

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)