Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Interne links - systematik og "intelligens"

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Apr 08
Indlæg ialt: 54
Skrevet kl. 11:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Jeg har et spørgsmål der angår intern linkstruktur, som jeg ved der er skrevet mangt og meget om.

En ting, jeg dog er kommet i tvivl om efter at have læst en del om emnet er hvorvidt en meget "monoton / systematisk intern linkstruktur" er at foretrække, frem for en mere "følsom" / "intelligent" en af slagsen. Jeg uddyber:

Monoton / systematisk linkstruktur:

Med dette mener jeg en intern linkstruktur som den, vi eksempelvis ser her på Amino.dk og andre hjemmesider med enorm autoritet (Wikipedia er nok det allerbedste eksempel); dvs. sider med mange autogenererede links, der ikke tager højde for linkets sammenhæng i den pågældende sætning der linkes fra.

Nogle links kan således komme til at se ganske "umotiverede" / ikke-intelligente (som i: et menneske har ikke forholdt sig til om det giver mening at linke netop her, i denne sammenhæng).

Selv kan jeg godt lidt systematik, men jeg må indrømme, at jeg ikke er vild med autogenererede links. Lidt mere om dette, når jeg har beskrevet den anden type interne linkstruktur.

Intelligent intern linkstruktur:

Intelligent skal - som det også indirekte fremgår af beskrivelsen ovenfor - ikke forstås som andet end at der her er et menneske der har taget beslutningen om at linke netop her, fordi dette menneske har vurderet at det, i den specifikke sammenhæng, giver mening (usability) at linke. 

Metoden behøver ikke udelukke en hvis systematik, men her skal hjemmesideejeren så blot være meget bevidst om i hvilke sammenhænge der bør linkes, så en fornuftig intern struktur kan opbygges.

 

Mit helt konkrete spørgsmål:

Udover at jeg naturligvis gerne vil høre jeres mening om de to ovenstående fremgangsmåder når man kigger på intern linkstruktur, så vil jeg gerne stille følgende, uddybende spørgsmål:

Er det bedst at benytte den samme anchor text i samtlige links der går til en bestemt tekst, eller at lade disse variere?

Lad os tage et eksempel for at illustrere. På Texaspoker.dk har vi eksempelvis en tekst om Rush Poker, der er en bestemt poker-variant hos det populære poker site, Full Tilt Poker. Bør vi altid, når vi ønsker at linke til denne tekst internt, benytte anchor texten "Rush Poker", eller giver det mening at benytte andre termer såsom eksempelvis "Full Tilt Poker's Rush Poker" osv. når vi linker?

Jeg ved, at det giver stor mening at variere de indgående links fra eksterne sider (kataloger, blogs etc.), men hvad med de interne links?

Endnu en gang har jeg ikke formået ast begrænse mig, men håber et par stykker kom hele vejen igennem teksten, og at jeg oven i købet er så heldig at en eller flere har en mening om ovenstående :-)

På forhånd tak.

 

Fra København S
Tilmeldt 1. Feb 06
Indlæg ialt: 3528
Fra  Kim Tetzlaff ApS Kim Tetzlaff Ejendom Skrevet kl. 11:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest kommer det egentlig an på sitet i sig selv, er der tale om et ret så stort site som fx Amino, eller taler vi om mellemstore som kun har et par hundrede sider, og hvor der ikke bliver generet så meget nyt hver dag. Eller hvad snakker vi egentlig om her. For det er nemlig meget forskelligt fra site til site, hvad der er bedst at gøre.

Nicolai100:

Intelligent intern linkstruktur:

Intelligent skal - som det også indirekte fremgår af beskrivelsen ovenfor - ikke forstås som andet end at der her er et menneske der har taget beslutningen om at linke netop her, fordi dette menneske har vurderet at det, i den specifikke sammenhæng, giver mening (usability) at linke. 

Metoden behøver ikke udelukke en hvis systematik, men her skal hjemmesideejeren så blot være meget bevidst om i hvilke sammenhænge der bør linkes, så en fornuftig intern struktur kan opbygges.

Dette er i langt de fleste tilfælde den jeg selv ville bruge af de to metoder, både fordi man selv styre det, men også fordi som du selv siger ikke bare er taget ud af kontekst fordi der lige bliver skrevet et ord.

Nicolai100:
Er det bedst at benytte den samme anchor text i samtlige links der går til en bestemt tekst, eller at lade disse variere?
Det er altid bedst at variere det, mest fordi det er lidt unaturligt som fx i din "Monoton / systematisk linkstruktur", at det er det samme ord der bliver til et link. Men selvfølgelig skal du have lidt mere fokus på hovedkeywordet, end på dine variationer.

Man kan selvfølgelig godt lave den "Monoton / systematisk linkstruktur" intelligent også :) altså gøre så den rent faktisk tager højde for at ikke alle ord skal laves til link, der skal variationer i ankerteksten og måske endda lave linkvariationer, altså at den linker til forskellige relevante sider. Det kræver bare at man lige får den rigtig gode ide lige på det område og selvfølgelig har (eller kender) ekspertisen til at realiserer det. Men det kan godt lade sig gøre efter min mening.

MVH Kim

Det var lige et hurtigt svar fra mig :)

Ekspert i hastighedsoptimering og Teknisk SEO

Optimering og udvikling af hurtige hjemmesider, med mere end 25 års erfaring. Danmarks bedste hastighedsoptimering med speciale i wordpress. Wordpress hjemmeside

Tilmeldt 16. Apr 08
Indlæg ialt: 54
Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen Kim - du er skisme en aktiv bruger herinde :-)

Jeg er ganske "lettet" over de pointer, du kommer med i dit svar, da jeg synes de passer meget godt med det, jeg havde håbet på. Håbet, fordi jeg - efter bedste overbevisning - føler at den beskrevne fremgangsmåde "gør den bedste side."

Du har ganske givet ret i at det er vigtigt at skelne mellem hvilke typer hjemmesider der er tale om, da det sjældent vil give mening at generalisere når der er mulighed for enorme forskelligheder mellem forskellige "typer", som tilfældet er med hjemmesider. med Wikipedia (og ganske sikkert ligeså med andre enorme sites) er der tale om en type "opslagsværk" hvor jeg må medgive at den knivskarpe og meget konsekvente systematik giver ganske god mening.

Tusind tak for svaret - andre er naturligvis meget velkomne til at byde ind, ikke mindst hvis nogen er uenige :-)  

Fra København S
Tilmeldt 1. Feb 06
Indlæg ialt: 3528
Fra  Kim Tetzlaff ApS Kim Tetzlaff Ejendom Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Nicolai100:
Hej igen Kim - du er skisme en aktiv bruger herinde :-)
Jep det må man sige. Det er også noget der tager tid alligevel :) altså Amino, der er jo SÅ mange spørgsmål som man gerne vil svare på. men man må jo også arbejde lidt, så man kan ikke nå alle spørgsmål :)

MVH Kim

Ekspert i hastighedsoptimering og Teknisk SEO

Optimering og udvikling af hurtige hjemmesider, med mere end 25 års erfaring. Danmarks bedste hastighedsoptimering med speciale i wordpress. Wordpress hjemmeside

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)