Debat
|
Svaret er kort. Du har ingen erstatnings pligt over for en fremmede kat der opholder sig på din grund. Sagen er noget helt andet hvis din hund napper katten uden for din grund :) |
Smukt!! Tak, så kan jeg roligt lukke min hund ud |
|
GGGGGG..:-) Start med at give din hund noget mere mad.. Vil da mene det er Kattens problem hvis den går ind til din hund, katte kan jo komme ind de mest mærkelige og ufremkommelige steder, så du kan jo næsten ikke holde for den måske bliver spist.. |
|
Ja, det er jo kattens ejers ansvar hvor deres kat er henne, og den har faktisk ikke noget af gøre i din have.
|
|
Hej. Din overskrift fangede min interesse, nærmest som om den trykkede på kontakten til min dårlige samvittighed. Denne dårlige samvittighed har åbenbart naget siden en dejlig sommerdag 1978, da min nu afdøde ruhårede gravhund med navnet Elmer bed og dræbte min nabos kat i vores baghave. Grunden til at jeg med 100 pct sikkerhed kan udpege morderen er, at jeg var vidne til dette mord. Dels pga. afstanden til gerningsstedet og dels pga. den lynhurtige eksekvering af mordet, kunne jeg ikke gribe ind og redde kattens liv. Kattemordet satte mig i et dilemma, kattepine kunne man fristes til at sige, for lige præcis hvad og hvordan ville jeg blive holdt ansvarlig overfor lovens lange arm, og hvilke eventuelle konsekvenser ville det have, bøde eller hæfte til både hunden og mig selv, erstatningskrav. Der var kaos i mit hoved, da jeg løb i haven for at, dels sige fy fy til hunden, og dels tage det døde kræ i nærmere øjesyn. Jeg må erkende, at det var med en blanding af sorg og skadefryd jeg betragtede den stendøde kat. Jeg tænkte på alle de iriterende kattepoter på bilens kølerhjelm gennem årene. Så meldte der sig et andet problem. Hvordan skulle jeg forklare mine 2 børn på 3 og 1½ år samt naboens jævnaldrende, hvad der var sket? De ville selvfølgelig græde snot over den døde mis, men måske også få et varigt anstrengt forhold til morderen, og hvad værre var sikkert også til ejeren, nemlig mig. Jeg tog den tunge beslutning, at fjerne alle spor. Begravede katten og plantede en staude oveni og lod som ingenting. Børnene kom fra børnehave og alt var (næsten) som før. Efter en dag eller to indhentede sandheden mig selvfølgelig. Hvor var mis henne? Nu må man prøve at forestille sig, at jeg deltog i eftersøgningen af katten sammen med børnene i dagevis, ja ugevis og vendte gode miner til slet spil. Ja selv måneder efter dukkede det ubesvarede spørgsmål op i familien. Intet svar! Jeg måtte lette min samvittighed overfor min kone, hvilket jeg øjeblkkeligt fortrød, men hun lovede at holde bøtte. Det har vi så gjort, lad mig tælle, knapt 33 år. Dit indlæg har gjort, at jeg nu finder tiden moden at lette min samvittighed for anden gang. Hunden er jo forlængst død og børnene blevet noget ældre, så mon ikke de kan tåle at høre sandheden, uden at få post traumatisk stress? Jeg vil løbe risikoen. Jeg trænger til at lette samvittigheden hvilket jo selvfølgelig er med fare for at blive stemplet som bedrager og løgner. Pga. "bevisets stilling" i min sag, kan jeg ikke fortælle dig hvad konsekvenserne vil være :-) bedste amino hilsen Sören PS. min historie adskiller sig lidt fra dit spørgsmål. Hunden SPISTE ikke katten. Den bed og spyttede katten ud.
|
|
Ha ha for filan en sjov beretning. Øv at jeg kan grine sådan af det, jeg ville være hamrende ulykkelig hvis jeg havde været i dine sko. Det skal også lige nævnes at jeg altså godt kan lide katte og selv har en. Men din historie minder mig om min mors da jeg var barn og vores daværende hund åd min fugl. Jeg rendte også rundt i ugevis helt ude af mig selv og kaldte på den stakkels fugl. Jeg fik selvfølgelig sørget for at hele vejens børn (og deres forældre) deltog. Min søde mor ville som dig ikke gøre mig ked af det og heller ikke have at jeg skulle hade hunden. J Jeg fik den rigtige historie mange år senere, da min moster kom til at tale over sig " nå ja, ligesom dengang Fie åd Bimse". Meeen det gik jo nok - tror roligt du kan fortælle dine børn det nu. Men hehehe hvor må det have været forfærdeligt at gå med det selv dengang - jeg kan virkelig se for mig hvordan du har rendt rundt med panik i øjnene og skælder hund ud, holder begravelse og så planter en staude. Charlotte |
|
Så mangler vi bare en lov der giver mennesker lov til at skyde hunde uden snor. Så er vi i mål |
Billige anmeldelser til dit firma her: https://onlinemarketingbureauet.dk/anmeldelser-firma/
|
Hej Charlotte. Jeg mindes situationen som ret komisk, men tror nu også, der var lidt panik på :-) mon ikke mange forældre har omgået sandheden meget lempfældigt, når det drejer sig om børns kæledyr? B.H. Sören |
Så skal vi også have den samme lov for børn. Jeg bruger en masse tid på at træne mine hunde og de kan gå uden snor, uden at chikanere folk. |
Deltag i iværksætter events! Tilmeld dig på https://www.smila.dk og få invitationer.
|
kan´man íkke bare købe en lille hund´, så undgår man erstatsningssager´, jeg synes det er mystisk folk køber de aggressive hundracer , folk køber da´hunde for at kunne være lidt socialt med dem ikke´, en hund der angriber andre dyr og mennesker |
Bliv gratis medlem
Opret bruger