Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tvivl omkring skattefradrag når man ikke sover hjemme

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 18:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Hey

 

Jeg er lige flyttet fra københavn til Malmö da min kæreste, bor der.

Jeg arbejder i jyderup 4450 og der har jeg også en nystartet virksomhed.

Jeg har pludselig en lille times ekstra transport, samt en relativt dyr bro, derfor overvejer jeg at finde ud af noget med en overnatningsmulighed, da jeg arbejder aften på min arbejdsplads og typisk tager i mit firma om morgenen og selvfølgeligt også dagen efter.

 

Jeg synes at have hørt noget om at jeg kan trække noget diæt fra når jeg ikke tager hjem på min egen bopæl ( lidt som jeg har kendt nogle jyske håndværkere som gjorde).

 

er der nogen her der ved noget om dette eller lige haret link til et sted hvor jeg kan læse om det...............for jeg har opgivet at finde det på skat´s hjemmeside.

 

På forhånd tak for al den hjælp som jeg forhåbentligt modtager ( og iøvrigt et fedt inititiv at have et sted som dette hvor de som har prøvet det lidtkan hjælpe os som er ret grønne på området)

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 21:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er korrekt opfattet det med rejsediæterne men kravet er at det midlertidige arbejdssted skal være i en afstand som gør at det ikke skønnes muligt at tage hjem. Der er din afstand ikke lang nok efter praksis. Havde du nu været udsendt af en arbejdsgiver til at arbejde i Jyderup (og ikke selv valgt det) ville man også skulle ind og kigge på dine arbejdstider, men det gør man ikke her. 
Har du dokumenterede udgifter til overnatning o.l. kan du fratrække dem.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 14. Jun 05
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er en betingelse for at bringe reglerne om rejsegodtgørelse (-fradrag) i anvendelse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. På lyder det ikke som om, at det er tilfældet.

Skulle jeg have uret, så er det næste kritrerie, at der skal være en vis afstand mellem bopælen og arbejdsstedet. I den seneste Højesterets praksis er det blevet udlagt således, at du skal have mulighed for at tilbringe min. 11 timer på bopælen. Arbejder du 12 timer og er transporttiden 2 timer - i alt 14 timer, ja så har du kun mulighed for at være på bopælen i 10 timer, hvorfor du opfylder afstandskriteriet.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Nu har Skatteministeriet godt nok udlagt den omtalte højesteretsdom som at den ikke kan tolkes som en egentlig 11 timers regel, men jeg er enig i Mikaels vurdering og at dommen kan tolkes som en 11 timers regel. Herudover viser praksis at ikke engang 100 km. i afstand er nok til at begrunde overnatning udenfor hjemmet. Dvs. man skal højere op og der er egentlig aldrig sat noget loft.     

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 22:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Man må jo så sige at når jeg har fri 22:30 og skal være på mit eget firma´s adresse kl 10:00 næste dag så må disse regler gælde for mig de dage hvor jeg er på aften job dagen før

for det tager ca 1:30 til 1:50 at køre turen alt efter trafikken som er på godt 140 km

 

hilsen kenneth

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 21-02-2007 22:18:43 Forfatter: kenneth
Man må jo så sige at når jeg har fri 22:30 og skal være på mit eget firma´s adresse kl 10:00 næste dag så må disse regler gælde for mig de dage hvor jeg er på aften job dagen før

for det tager ca 1:30 til 1:50 at køre turen alt efter trafikken som er på godt 140 km


hilsen kenneth


 

Jeg kan såmænd godt følge dig men spørgsmålet er om 140 km. er nok. Der er jo tale om en situation du selv har valgt. Ud fra dit første indlæg ligger det heller ikke klart at du skal arbejde i dit firma fra kl. 10 om morgenen. Men under alle omstændigheder får du næppe din arbejdsgiver til at udbetale godtgørelser. Dvs. det skal så tages som fradrag i virksomheden. Vær også opmærksom på at du max. kan anses at være på rejse i op til 2 år og kun er berettiget til at få eller fratrække godtgørelse for kost i de første 12 måneder.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 19:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Hmmmm.......

 

det jeg bare håbede lidt på var at jeg kunne hente en smule af de udgifter som jeg jo får ved at skulle købe "færdigmad",  for det er sgu en lang tur hjem om aftenen for at skulle stå der igen næste morgen, så hade jeg forstået det sådan at jeg som privat person kunne trække nogle af mine udgifter fra, da jeg jo så sparer fradraget på kørsel og bro væk og selvfølgelig også tiden ikke at forglemme.

 

verd. mit firma så er jeg der inden jeg møder på det andet job og så tager jeg derned dagen efter og derefter tager jeg hjem om eftermiddagen til min hjemmeadresse, mit andet job er kun nogle dage om ugen, fordelt på forskellige dage i de forskellige uger.

 

hilsen kenneth

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Du kan såmænd godt fratrække dine fortæringsudgifter efter regning. Blot du er på rejse. Det behøver ikke at være med overnatning. Det jeg svarede på var fradrag efter satserne.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København
Tilmeldt 26. May 06
Indlæg ialt: 380
Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Og så huske at de dage hvor du skal hjem, kan du trækker broen og km. fra :-) (privat tænker jeg på)! Så bliver det ikke så dyrt igen...

Tilmeldt 25. Nov 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

jeg har et spørgsmål i samme dur. Da jeg skal arbejde i København fra den 3. december til den 20. december og normalvis bor i Århus (beholder også mit værelse i mellemtiden), kan jeg så få skattefradrag for kost og logi? Tænker måske, at det ikke er muligt, eftersom der er en minimumsgrænse for udgifter på 5.500 kr. ifølge http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1789759&vId=0). Er det rigtigt forstået? Eller kan jeg på nogen måde få fradrag (f.eks. udelukkende for kost)? På forhånd tak for hjælpen!

Mvh. AJ

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)