Hej igen D´herrer. Nu hörer jeg til dem der deltog i afstemningen tilbage i 70´erne og jeg var dybt engageret på davärende tidspunkt. Glödende venstreorienteret og på min hippie vw bus blev malet et stort og utvetydigt NEJ. Jeg husker udemärket invitationer til möder, bla. på B&O i det vestjyske hvor man kort og godt fortalte arbejderne at såfremt man ikke stemte Ja ville der ingen arbejdsplads väre fremover. Erhvervslivet med J.O.Krag i spidsen, pudsigt nok, tordnede med Danmarks fallit såfremt vi ikke kom i EU. Nu er der jo löbet meget vand i stranden siden da og når jeg tänker tilbage, undrer jeg mig lidt over, at vi der var under uddannelse dengang og på venstreflöjen var imod, taget i betragtning, at det var os der tänkte globalt. Det var os der rejste på interrail og arbejdede for abbed Pierre i Paris, og det var os der opfandt udvekslingsstudenterne. Alligevel var vi imod, nogenlunde af samme årsag som Mikkel nävner. Sjovt nok var vi, og er, stadig nok dem der feks går ind for et fälles sprog, men det er vel egentlig ikke kendetegnende for modstanderne i dag. Det er jo også umuligt at kortlägge, hvad der var händt, såfremt det var blevet et nej fra förste färd. Vores medlemsskab er så blevet ratifiseret et par gange eller tre siden og med en god portion skepsis. Lad os beholde den, men ud af unionen kommer vi jo nok ikke, og jeg tror heller ikke det er en gangbar lösning. Undskyld den lave saglighedsvärdi af indlägget, men jeg blev helt nostalgisk. god aften
|
Mikkel deMib Svendsen:Jeg kunne sådan set godt tænke mig et stort samlet Europe. Ja, for den sags skyld kunne jeg måske endnu bedre tænke mig en stor samlet verden - men det kan da godt være vi må tage det i to etaper. Det som er afgørende for mig er, at langt den største del af befolkningerne er med på ideen. Uanset hvor mange gode argumenter nogle måtte have, dur det bare ikke at tromle projektet igennem, hvis man ikke først får overbevist et meget stort flertal om, at ideen er god. Der skal være bred folkelig opbakning til den slags prjekter. Det underminerer hele projektet og øger risikoen for uroligheder, hvis der ikke er det.
Jeg synes historien har vist, at når der er alt for mange i en befolkning, som ikke støtter en omfattende ændring af deres samfund, så går det på et tidspunkt galt. Mange gange rigtig galt. Og det er jeg oprigtigt bange for kunne ske i Europa, hvis ikke der kommer meget mere fokus på, at bruge den tid det tager at få alle folk med på projektet - og skabe den grobund (herunder bl.a. sproget) der skal til for at få det til at virke.
Der er jo en grund til, at befolkningen i flere lande er meget delte omkring EU.
På den ene side står JA-fløjen, som gang på gang på gang på gang skaber skræmmer kampagner om, hvorfor et NEJ vil betyde jordens undergang. Den ene kampagne overgår efterhånden den anden i fantastiske indgangsvinkler til et totalt kollaps!
På den anden side står NEJ-fløjen, som gang på gang på gang på gang på gang skaber deres egne fakta, som passer ind i dere NEJ-kampagner. Om fakta er sande eller ej, det er ik så interessant, så længe man kan overbevise folk om dem. Et godt eksempel er den danske krone, som man har haft i over 1000 år. Enhver med historie på folkeskole niveau ved, at det er faktuelt forkert. Alligevel er det en af hovedargumenterne!
Ovenstående er grunden til, at mange normale borgere slet ik gider EU. De kan hverken gennemskue det, de falder for spind kampagner og så "ligger" EU langt væk. Dermed er det en uinteressant ting, som ik påvirker deres hverdag, og på ingen måde fanger deres interesse.
Så kampene mellem JA- og NEJ fløjene samt virkemidlerne har faktisk ødelagt hele EU debatten. I dag handler det mere om følelser, end det handler om EU, og hva EU bringer af evt fordele og ulemper. Og så længe tingene er sådan, så får man aldrig opbakning til et projekt. Den almene borger ved NADA, hvis han/hun ik bruger tid på at studere det...