Såvidt jeg forstår er økonomerne rimeligt enige om, at Danmark har klaret sig bedre i de forgangne år - siden politikerne sidste gang spurgte om vi ville med i Euroen, end hvis vi var gået med. Mange politikere fortlte os ellers at det modsatte ville blive tilfældet.
Det understreger blot, at økonimiske forudsigelser ikke er en videnskab - det er kvalificeret gætværk.
Og det er da klart, at det gør at et flertal ikke ønsker Euroen nu. Vi har synligvis klaret os bedre uden og de forrige dommedagsprofetier vi fik serveret hvis vi stemte nej kom ikke til at passe. Jeg har svært ved at finde motivation til at sige ja.
Euro eller ej er det dog sikkert, at den Skandinaviske velfærdsmodel er under pres fra de øvrige UE lande. De ønsker harmonisering på en masse områder, der også kan få indflydelse på vores ret til at indrette vores samfund som vi ønsker. Og et klart flertal - både i den røde og størstedelen af den borgerlige lejr, i Skandinavien ønsker jo netop at bevare vores lidt specielle model her.
Går vi med i Euroen tror jeg ikke det vil blive lettere - måske endda tværtimod, at holde fast i at vi gerne vil fortsætte med vores model her i Skandinavien. Det mener jeg ellers sagtens vi kan - i et samspil med EU. Vi skal bare "lige" hve de andre til at forstå, at vi altså ikke har tænkt os at gå væk fra den model, men at vi gerne vil samarbejde på alle de punkter der ikke tvinger os væk fra en model som de fleste skandinavere gerne vil have og som faktisk fungerer rigtig godt for os.