Hej Morten
For at et VHS bånd har en værdi i kroner og ører, så skal den allerhelst være en tidligere udlejningsudgave [aka. ex-rentals] som er udgivet i Danmark før 1990 (allerhelst i perioden 1980-87)
Disse såkaldte ex-rentals blev udgivet/eksisterer i meget begrænsede oplag, da kun et fåtal af den danske befolkning havde råd til en videomaskine (og kun de større videoudlejere gav mulighed for at medleje en moviebox) og at selve videobåndet i den periode kostede kassen. For at distributørerne kunne spare på omkostningerne til bånd lejede de filmene ud til videoforretningerne for en fastsat periode og når perioden udløb blev båndet sendt tilbage til distributøren. Distributøren slettede båndet og kopierede en ny film over på båndet, lavede et nyt omslag og udsendte båndet igen!
Da prisen faldt på både bånd og maskiner, fandt selskaberne på at udsende salgskassetter... Disse kassetter blev lavet i en dårlig kvalitet (de skulle jo stortset kun holde til én ejer) og i store kvanti... Derfor har de næsten ingen interesse for samlerne!!!
Herhjemme er VHS'en næsten forsvundet fra markedet (kun ét forum som Uncut's holder liv i VHS'en), mens det i f.eks. Sverige, England, Tyskland, Grækenland og Argentina stadig er kæmpe stort og bånd skifter hænder til ekstremt høje priser (så høje priser, at ikke en gang de meget limiterede japanske DVD-udgivelser vil kunne indbringe samme beløb som disse VHS'er)!
Danske udgivelser (her mener jeg ikke Dirch Passer, Far til Fire, Morten Korch o.lign., men danske udgivelser af udenlandske film) har først nu fået udenlandske samleres bevågenhed, fordi de altid har regnet med at den danske censurlovgivning har været at sidestille med den norske og svenske mere hårde linie. Nu er det gået op for dem, at Danmark aldrig har været underlagt nogen former for voksencensur indenfor filmmediet og derfor har nogle udgaver som, på verdensplan, hverken findes på VHS eller DVD, men er helt unikke og kun findes på dansk VHS!!
Nu er det ikke sådan, at bare fordi man ejer en gammel udlejningskassette at man så sidder på en guldgrube... Men ligger man inde med udgivelser fra selskaber så som Video Action, Meteor Video, Cinehollywood, Panorama, TV Bio, DVS, Krone Video eller lignende, så er chancen pænt stor for at man kan tjene lidt basører på eks. eBay eller nogle af de store film fora der findes rundt omkring på nettet...
Hvis du primært har salgsudgaver, så ville jeg smide alt udenlandsk i containeren eller give dem til Kirkens Korshær... De danske film (og hvis du har Disney/tegnefilm... Har set udgivelser gå til 1000-1500 DKK) ville jeg smide på QXL... men check lige om der er andre der sælger de samme udgaver og døm ud fra deres salgspris/mindste bud hvad du evt. kan få for dem/sælge dem til.
/D