Personligt: Han lyder helt oprigtigt som en god ven. For venskabets skyld bør I derfor også overveje risikoen for, at du ikke kan betale tilbage. Han skal helst kunne bære tabet, og du skal helst kunne bære taknemmelighedsgælden.
Økonomisk: I forlængelse af spørgsmålet om risikoen skal I for øvrigt være opmærksomme på, at din ven ikke får pant i bilen, blot fordi lånet er knyttet sammen med købet og salget af bilen. Din ven har derfor ikke fortrinsret til pengene fra bilen frem for dine andre kreditorer. Pant i biler kræver tinglysning og er derfor noget bøvl. Hvis lånet er så stort, at det rækker til mere end en bil, der har set sine bedste dage, bør I dog overveje konsekvenserne.
Juridisk: Den almindelige opfattelse er, at anfordring betyder indfrielse efter kreditors forlangende. Jeres situation virker nærmere omvendt, idet indfrielse skal ske, når du som debitor vælger at sælge bilen, hvis jeg altså har forstået indlægget rigtigt. Hvis I bruger ordet "anfordring" risikerer du derfor, at din ven ifølge aftalen kan kræve lånet indfriet straks.
Skattemæssigt (ikke mit speciale!): Mens det i forhold til din ven er risikabelt for dig at benytte ordet "anfordring", når det ikke er realiteten, kan der muligvis være en fordel rent skattemæssigt, men skattespørgsmålet vil jeg overlade til revisorerne.
Således mit første - og nu reviderede - indlæg på Amino...