Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At komme ud af en opgave der er gået i hårdknude.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 14:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,

Jeg er i den frustrerende situation at jeg for snart et år siden (25. marts) fik en opgave på et redesign af en foreningshjemmeside.

Jeg gav dem en god pris som de accepterede. Aftalen lød på at de skulle betale 50% forud og 50% ved levering til endelig godkendelse. Men da de modtog den første faktura, så gik det op for dem at det beløb jeg havde nævnt i tilbuddet var ekskl. moms og de troede at det var inkl. moms.

Jeg sagde så at vi kunne ændre beløbet for moms til et sponsorat, så de altså stadig skulle betale det samme som de havde forestillet sig. De skulle dog så betale det fulde beløb forud, hvilket de accepterede.

Jeg lavede et designforslag og med få ændringer blev det godkendt og jeg begyndte efterfølgende at fylde indhold i. Efter noget tid begynder de så at foreslå ændringer i design og ytre utilfredshed med funktionerne i administrationsmodulet. Jeg fortæller at det overordnet design er blevet godkendt og at jeg derfor ikke kan tilbyde at ændre i det uden at fakturere yderligere. Dette fordi at jeg er begyndt at fylde indhold i hjemmesiden.

Det stiller min kontaktperson (næstformanden i foreningen) sig uforstående overfor, da det hvor han kommer fra, er sådan at når han har godkendt noget, så betyder det at man tager den derfra og at der altså stadig er rig mulighed for ændringer såfremt han på et senere tidspunkt i en proces skulle finde det passende.

Til det var mit svar, at det selvfølgelig kan være sandt, såfremt man har med en anden afdeling i samme firma at gøre. Her havde de dog hyret et eksternt firma og derfor gælder der andre vilkår.

Vedrørende ændringer / tilføjelser i administrationsmodulet i forhold til tilbud, krævede det at jeg købte ekstra services ind og implementerede disse. Denne ekstra udgift gav jeg et tilbud på, men også dette stillede han sig uforstående overfor.

Det har været meget tidskrævende at få svar på de mails jeg har sendt til kunden og når jeg har givet deadlines på svar - blandt andet på tilbuddet om den ekstra tilføjelse - så er det blevet trukket lige lidt længere og er så efterfølgende udelukkende blev besvaret med yderligere spørgsmål. I enkelte mails har jeg endda specifikt udbedt mig en bekræftelse på at kunden forstod og accepterede det jeg havde skrevet.

Den berømte dråbe er så ankommet ved, at jeg har afleveret opgaven til en allersidste endelig godkendelse og havde grundet juleferie, givet kunden frem til 14. januar til at komme med sin godkendelse, eller hvilke punkter der ikke var godkendt. Jeg skrev også at hvis denne deadline ikke blev overholdt, ville jeg anse opgaven som værende afsluttet.

Der sker så det at jeg modtager hans godkendelsesmail d. 15. januar (i dag) kl. 06.44. Jeg har nu fået nok af den opførsel og skriver til ham at jeg anser opgaven for værende afsluttet og at de selvfølgelig har mulighed for at få alle relevante filer udleveret, så de i samarbejde med et nyt firma hurtigt og nemt kan komme igang med deres nye side - som er fuldt funktionsdygtig, udover de få rettelser der manglede.

De er blevet lovet 12 måneders fri webhotel og dette tilbud stod stadig ved magt. De var også blevet lovet 3 måneders e-mail support, som dog er er bortfaldet.

Jeg skriver også at ønsker de stadig at jeg skal lave de sidste rettelser, vil det blive faktureret på timebasis.

Slutteligt nævner jeg at jeg fremover udelukkende ønsker kontakt med formanden, for at undgå yderligere misforståelser.

I vanlig tro skriver han tilbage at han stiller sig uforstående, men skriver også at han altså har sendt mailen i går aftes, d. 14. januar kl. 23.29... Altså rettidigt. Han nævner derudover en længere liste over punkter han ikke mener er opfyldt fra min side.

Jeg skriver tilbage udelukkende for at gentage at jeg ikke ønsker kontakt med andre end formanden.

For 20 minutter siden modtog jeg så en e-mail fra formanden om at han har fuld tillid til at næstformanden kan afslutte denne sag og derfor ikke ønsker at involvere sig yderligere, da han ikke står for driften.

Der foreligger ingen kontrakt, men udelukkende e-mail korrespondance hvor tilbuddet er afgivet og accepteret. Opgaven er lavet ud fra de punkter der er nævnt i tilbuddet.

Så nu er spørgsmålet - jeg håber I har orket den lange forklaring på forløbet - kan jeg fastholde beslutning om at opgaven anses for afsluttet? Eller er det helt op til dem om hvorvidt de vil svare indenfor den fastsatte tidsramme.

Med venlig hilsen

Tommy

Ps. Jeg vil på det kraftigste understrege at denne kunde ikke er en jeg vel benytte som reference, uanset hvordan det ender. Så ingen af mine nuttidige eller fremtidige referencer er involveret i denne sag.

Pps. Jeg vil også lige påpege at jeg ikke på nogen måde tror at foreningen er ude på at snyde eller svindle, det er udelukkende et spørgsmål om misforståelser og forskellig tilgang til tingene. Så der er altså ingen grund til at skrive en PM for at få navnet på foreningen, det vil under ingen omstændigheder blive udleveret. :o)

Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Som udgangspunkt har din kunde vel ikke kendt til hvordan du fastsætter din deadline, og derfor mener jeg ikke det er noget du skal forfølge yderligere.

Det er jo vel i princippet også ligegyldigt om det er dag 1 efter din frist, der er vel mere irritationen over opgavens forløb som får dig til at gribe dette halmstrå, - er det ikke?

Jeg synes du skal indgå en aftale, denne gang skriftligt, hvor du/i aftaler præcis hvad der afslutter opgaven for begge parter.

Så kan du jo forklare hvad du har bragt ind i aftalen af arbejde som goodwill, og hvorfor du ikke kan blive ved med at arbejde med ting som ikke er decideret fejl.

Fremadrettet - og det er du nok godt klar over - må du have nogle forretningsbetingelser der præciserer hvornår et arbejde er fuldført. Det kan sagtens indeholde en indsigelsesfrist, men det skal  kunden være klar over inden arbejdet påbegyndes, og det skal gentages når/hvis det er et samlet arbejde der overdrages. Årsagen er, at kunden skal vide at evt. sekundære funktionaliteter som kun bruges i særlige situationer, - også skal afprøves inden fristens udløb.  

Løb en tur, se en god film, drik en kop kaffe og se så på sagen igen og se om du ikke kan finde en løsning så du kan komme videre uden flere ærgelser.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael,

Tak fordi at du tager dig tid til at svare.

Michael:

Som udgangspunkt har din kunde vel ikke kendt til hvordan du fastsætter din deadline, og derfor mener jeg ikke det er noget du skal forfølge yderligere.

Det er jo vel i princippet også ligegyldigt om det er dag 1 efter din frist, der er vel mere irritationen over opgavens forløb som får dig til at gribe dette halmstrå, - er det ikke?

De gange jeg har sat en deadline eller udbedt mig svar inden, hvilket jeg ser som værende det samme, så er de ikke blevet overholdt.

De er blevet sat skriftligt i e-mails, i klare vendinger og de er ikke blevet bestridt af kunden.

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener når du siger at kunden ikke har kendt til hvordan jeg fastsætter deadlines. Gælder disse ikke når de er fremsagt skriftligt og så længe kunden ikke har modsat sig dem?

 

Michael:

Det er jo vel i princippet også ligegyldigt om det er dag 1 efter din frist, der er vel mere irritationen over opgavens forløb som får dig til at gribe dette halmstrå, - er det ikke?

 

For mig at se er det ærlig talt ikke at gribe efter et halmstrå. Selvfølgelig er det opgavens forløb der irriterer mig, men det er mere princippet om at på et tidspunkt må nok være nok.

Selvfølgelig skal der være plads til misforståelser, forsinkelser etc. men der kommer et tidspunkt hvor at man bliver nødt til at slå bremsen i og indse hvis et samarbejde ikke fungerer.

Hvis en opgave trækker ud i næsten et år og der gang på gang er manglende kommunikation, samt de samme spørgsmål om og om igen, så vil jeg mene at det er fuldt ud forsvarligt at opretholde den tidsfrist der er sat, ellers havde jeg ikke gjort det. Spørgsmålet er så bare om der er juridisk hold i det?

Nu kender du mig selvfølgelig ikke, men jeg er normalt ikke den nazistiske type og hvis kunder er ophængte, så er der ikke noget større cirkus i det.

Det vigtigste for mig er at begge parter er glade for et samarbejde. Men stadig, der er en grænse.

Med venlig hilsen

Tommy

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 16:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Tommy

Det er meget enkelt.

Er opgaven leveret iht. tilbuddet?

Hvis ja, så kan du skrive og fortælle at sagen er afsluttet da du har leveret det, du har tilbudt.

 

Hvis nej, så skal du sørge for at levere iht. tilbuddet.


Og længere er den faktisk ikke.

Venlig hilsen,

Christian

Fra Aalborg
Tilmeldt 10. Dec 08
Indlæg ialt: 611
Skrevet kl. 16:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Rent juridisk er du vel i din fulde ret til at gøre som du gør og afslutte opgaven. Hvis der er sat frist på dine forskellige "tilbud" og de ikke acdepterer inden for denne tid, så frafalder tilbudet. I og med du har skrevet de forskellige frister i en mail må man anse det som et bindende skriftligt tilbud og du er så i din fulde ret til at trække det tilbage.

Det skal sige at jeg ikke er uddannet jurist, men jeg er ret overbevist om at det er sådan. (er der folk der er uenige må i meget gerne rette mig!) 

Hvor vidt du så selv ønsker at få opgaven gennemført og få en "besværlig/utilfreds" kunde vendt om til en tilfreds kunde er jo helt op til dig :)

Men alt i alt så er det en uheldig situation og det er aldrig særlig spændende at skulle igennem :)

Vi slår et slag for bedre Blogs! Blogbattle.dk - Tilmeld din blog GRATIS!

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian iMARKETING:

Hej Tommy

Det er meget enkelt.

Er opgaven leveret iht. tilbuddet?

Hvis ja, så kan du skrive og fortælle at sagen er afsluttet da du har leveret det, du har tilbudt.

 

Hej Christian,

Tak for dit svar.

Opgaven er afleveret, men ikke endeligt godkendt. Der er enkelte ting der mangler at blive lavet da jeg ikke har modtaget det nødvendige materiale.

Med venlig hilsen

Tommy

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 16:52
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Så kan du stille kunden et ultimatum:

Enten leverer de alt det manglende materiale inden 14 dage (medsend specificeret liste) , da de jo har haft oceaner af tid til at levere, eller også betragter du opgaven som afsluttet.

Så har du gjort dit til at afslutte tingene korrekt.

Venlig hilsen,

Christian

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas Holst Frederiksen:

Hvor vidt du så selv ønsker at få opgaven gennemført og få en "besværlig/utilfreds" kunde vendt om til en tilfreds kunde er jo helt op til dig :)

Men alt i alt så er det en uheldig situation og det er aldrig særlig spændende at skulle igennem :)

Hej Thomas,

Tak for dit svar.

Der er desværre nok ikke den store sandsynlighed for at opgaven afsluttes med fællessang, men selvfølgelig er det altid rarest at kunden står med et slutprodukt vedkommende er tilfreds med. Det er dog efter min mening også vigtigt at man kan se sig selv i øjnene og så er det jo desværre nogengange der at utilfredsheden er uundgåelig :o)

Problemet med de utilfredse kunder er jo at det ofte er dem der har tendens til at råbe højest og uanset hvor sikker man er i sin sag, så kan man ikke rende dem i hælene og forsvare sig til tid og evighed og derfor vil ens omdømme blive ridset.

Jeg er enig med dig i dine synspunkter, men da jeg heller ikke er jurist, så hjælper vores enighed nok ikke alverden :o)

Med venlig hilsen

Tommy

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian iMARKETING:

 Så kan du stille kunden et ultimatum:

Enten leverer de alt det manglende materiale inden 14 dage (medsend specificeret liste) , da de jo har haft oceaner af tid til at levere, eller også betragter du opgaven som afsluttet.

Så har du gjort dit til at afslutte tingene korrekt.

Okay, hvis det er det der skal til, så må jeg jo gøre det.

Den opgave må siges at komme til at danne grundlag for nogle ændrede arbejdsgange fremover. Som Michael også rigtigt nævnte, så skal det åbenbart specificeres ned i mindste detalje helt fra begyndelsen, uanset kundens størrelse.

Tusind tak for jeres tid allesammen.

Med venlig hilsen

Tommy

 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)