Hej, Hvordan er det nu jeg skal bogføre låneafregningen vedr. nyt kreditforeningslån.
Følgende oplysninger på forsiden Hovedstol DKK 1.449.000 Låneprovenu: Kursværdi Dkk 1.449.000 til kurs 95,1175 = DKK 1.378.252,58 Kurstage 1,50 0/00 af dkk 1.378.252,58 = dkk -2.067,38 Stiftelsesprovision dkk -8.000,00 Gebyr for tingbogsattest(er) dkk -175 Lånesagsgebyr dkk -7000 Gebyr for udbetaling af lån mod garanti dkk -300 I alt dkk 1.360.710,20
På forhånd mange tak for hjælpen.
Bettina Jensen BJ Bogføring |
Hej Bettina
Det er ganske enkelt.
Hovedstolen på kr. 1.449.000 bogføres på langfristede forpligtelser (kreditpostering).
Kurstage, stiftelsesprovision, tingbodsattester, lånesagsgebyrer, Garanti gebyret bogføres i driften som finansieringsomkostninger (så vidt jeg er orienteret er der ikke skattemæssigt fradrag for disse omk).
Forskellen mellem hovedstolen og kursværdien (1.449.000 - 1.378.252,58 = 70.747,43) føres også under langfristede forpligtelser på en konto lige efter hovedstolen.
Denne kan så reguleres hvert år, når du får årsopgørelsen og dermed den nye kursværdi. På denne måde kanse både den nominelle værdi af gælden og kursværdien (sommen af den nominelle værdi og kursreguleringen).
Modposten er selvfølgelig en debit postering i banken på kr. 1.360.710,20.
Håber dette hjælper?
Jens