Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Reklameindtægter via hjemmeside?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 12. Jun 08
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jeg arbejder på en ide, hvor en af hovedindtægterne skal komme fra reklameindtægter. Hvordan udregner man værdien af en bannerplads på hjemmesiden - eks. En fremtrædende plads på forsiden - er der nogen der kender en tommelfingerregel, for hvordan man omregner x antal besøgende til x antal kroner? Og er det normatl både at regne på besøgende på min hjemmeside, plus de antal clicks banneret får, altså både den eksponering de får på min side og den trafik der bliver henvist? Ved godt at det også drejer sig om almindelig forhandling, og hvilket segment der er tale om, men det kunne være rart at have et udgangspunkt! Med venlig hilsen Jesper ekmann
Fra Holstebro
Tilmeldt 25. May 10
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 05:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Min erfaring stammer fra køb af annoncer på nettet.

Det er for det første normalt, at du oplyser potentiellle annoncører om, hvor mange besøgende du har på din hjemmeside og evt. mere detaljerede læseranalyser. Det vil i den forbindelse være en stor fordel, hvis du samarbejder med en anerkendt (troværdig) organisation, så annoncekøbere ikke tror, at det bare er et tal, du selv har fundet på. 

Jeg er stødt på tre grundlæggende modeller for prissætning:

1) Fast pris for en fast periode.
2) Pris pr. visning. Typisk køber man et antal visninger, og så stopper annoncen automatisk, når målet er nået. Som annoncekøber ville jeg ikke turde sige ja til en fast kampagneperiode uden loft over antal visninger, for så kender jeg ikke prisloftet. Hvis din hjemmeside bliver et viralt hit, kan jeg jo blive ruineret :-)
3) Pris pr. klik.

Modellerne kan naturligvis kombineres, f.eks. et fast grundbeløb + nogle ører pr. visning.

Kampagneperioder er typisk 14 dage. Så passer det sammen med busreklamer, radio/tv-spots, ugeavisannoncer og alt mulig andet halløj.

Ved fastpris-modeller er det almindeligt, at flere annoncører, som deler den samme plads (altså den slags, hvor annoncen skifter, når man trykker på "opdater siden"). Her vil det for mig som annoncekøber være vigtigt at have en garanti for et vist antal minimums-visninger. Det vil også være interessant for mig at vide, hvor mange andre jeg skal dele pladsen med.

Jeg har ikke erfaring med nogen, som forlanger penge pr. klik, og jeg har heller ikke lyst til at få det. Dels ville det være (for) let for annonceudbyderen at svindle med antal klik; dels vil det være rigtig træls at få en ekstraregning, hvis min annonce er så god, at folk får lyst til at klikke på den.
Som udbyder er det jo også i din interesse at have så attraktive annoncer, at brugerne får lyst til at klikke mange gange, så hvorfor straffe kunderne for det?

Til gengæld vil jeg som annoncekøber gerne have en god statistik, som kan fortælle mig, om der er blevet klikket på mit banner, hvornår på døgnet osv. osv..
Det kunne jeg selvfølgelig trække ud af min egen webstatistik, men det vil være god service, hvis jeg havde adgang til en online-rapport hos annonceudbyderen, så jeg løbende kunne følge kampagnen, og til sidst fik en færdig rapport sammen med regningen.

Derudover er der forskellige faktorer, som har betydning for prisen. Tommelfingerreglen er næppe overraskende, at jo mere synligt (størrelse/placering/animation), jo dyrere er det.
Som annoncør er jeg f.eks. ikke interesseret i at købe reklameplads i bunden af en hjemmeside, hvis mit banner kun er synligt, når/hvis en læser scroller helt ned.

Det kan også være en god idé at offentliggøre etiske retningslinjer for annoncører. Mine kunder ville f.eks. ikke være interesseret i at have deres banner på en hjemmeside, hvor der bliver annonceret for porno. Men lad være med at gå i selvsving og skriv lange lister over børneporno og alt muligt andet ulovligt indhold, som du ikke vil acceptere. Det burde ikke være nødvendigt at forklare, og så kunne give det oven i købet give et uheldigt indtryk af, at du reelt har haft problemer med den slags, hvis du bruger for meget plads på det.

Endelig vil det være god service, hvis du præsenterer de tekniske krav til annoncematerialet på en let overskuelig måde.

Jeg kender ikke nogen simpel formel, som kan hjælpe dig med en forretningsmodel, men jeg vil anbefale dig at søge inspiration hos dine konkurrenter, f.eks. dagbladenes netaviser. Midtjyske Medier (Århus Stiftstidende m.fl.) har et forholdsvis enkelt koncept, hvor du får en god fornemmelse af prismodellerne:
http://www.midtjyskemedier.dk/default.asp?s=prislister#online

Jeg håber, du kan bruge det til noget. Det er lidt svært, når man ikke ved, om din hjemmeside handler om slagboremaskiner eller påspændsingsdildoer. Det tiltrækker ikke nødvendigvis den samme type annoncører...

Vh.

Thomas Maxe

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 9. May 10
Indlæg ialt: 893
Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan ikke finde annoncører til at starte med.

Tilmeld dig nogle affiliate netværk, i stedet.

Jeg kan anbefale Partner-Ads, Tradedoubler og EuroAds.

Ejer af Hyldeborg Media | Co-founder af Plantepakken | Head of Marketing hos LegalHero

Fra Gistrup
Tilmeldt 13. May 09
Indlæg ialt: 2186
Fra  Tex-tryk Broderi og tryk på tøj i Aalborg Skrevet kl. 08:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Gi reklamerne væk til nogle KÆMPE firmaer det ser godt ud når du engang skal til at  sælge :) 

 

Mine hjemmesider: Tryk på tøj -  Tryk på t-shirts

Fra Aalborg
Tilmeldt 12. Jun 08
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 10:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for svarene..stor hjælp! Så må jeg lige prøve at regne lidt på sagerne : )
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)