Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Post Danmark - nye priser pr. 1. april 2011. Hvad gør I?

Side 2 ud af 2 (16 indlæg)
Fra Svendborg
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 381
Skrevet kl. 15:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Fedt med jeres svar... Og der er mange aspekter at tage højde for...

Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, synes jeg at Post Danmarks nye priser og forringede serviceydelse jo på en eller anden måde kan gå ud over vores kunder, hvis ikke vi gennemtænker... 

Med jeres overvejelser og kommentarer vil jeg bruge de næste par måneder på at skrue en super løsning frem til mine kunder..

Kh Trine - og GODT NYTÅR

Fra Svenstrup J.
Tilmeldt 3. Nov 07
Indlæg ialt: 547
Fra  shopnord.dk Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 2 person

Er det ikke irrelevant, at nogen begynder at anbefale at skifte til DSV og hvad ved jeg. - Denne tråd handler om Post Danmarks nye priser, og ikke om et emne, som er blevet behandlet til hudløshed her på Amino. Et emne som vi aldrig nogensinde bliver enige, idet nogle kun ser på prisen og ikke tage ydelsen i betragtning.

Nu til Trines spørgsmål:

Jeg har i en periode aktivt forsøgt at få kunderne til at vælge at modtage varerne på arbejdspladsen. Det er billigere for mig og nemmere (og billigere) for kunden.

Lige nu gør jeg ikke noget aktivt, ud over at nævne at der er 10 kr i forskel på levering til privatadresse og erhvervsadresse.

Mine erfaringer fra denne test, kommer til at danne grundlag for en mulig beslutning om at lave en større difference mellem privatpakker, erhvervspakker, og pakker uden omdeling, for at få kunderne til at vælge den (for mig) mest attraktive forsendelsesmåde.

Jeg tror faktisk, at jeg godt kan holde den eventuelle portostigning udgiftsneutral, hvis jeg gør det lidt mere attraktivt for kunden at vælge den 'rette' forsendelsesmåde. - Det bliver i hvert fald forsøgt, når vi kommer frem til april.

Når jeg skriver "den eventuelle portostigning", så er det ud fra den betragtning, at jeg endnu ikke har regnet på konsekvenserne for mig.  Jeg skal jo have kigget på pakkernes vægt kontra volumen - altså den nye beregningsmetode - som jeg ikke rigtig kan gennemskue.

Jeg vil lige nævne, at jeg udelukkende sender pakker, og heraf var ca. 35 % erhvervspakker i november måned.

 

 

Fra Videbæk
Tilmeldt 3. Feb 09
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 16:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Irrelevant?

Trine skriver hun grubler over alternativer, derfor nævner jeg at DSV er et rigtig godt alternativ.

Ved ikke med dig, men jeg skriver i denne tråd for at hjælpe Trine.

Tilmeldt 18. Oct 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

For os betyder priserne, dels en stigning i afhentning af pakker fra 1. januar 2011 på 2.800,- om måneden, dels en voldsom stigning pga. volumenreglerne 1. april.

Eksempelvis vil et hjørnetoilet, hvor pakken vejer 3 kg, som før kostede 66,- nu koste 200,- (det er IKKE en joke!). Det betyder, at et firma som vores, der sender mange lette, men større pakker med f.eks. transportkasser, hundesenge, kattebakker og kattemiljøer, er tvunget til at droppe Postdanmark som fragtpartner, da der er tale om stigninger på langt over 100%!!!.

Vi vil nu forsøge os med GLS og GLS Pakkeshop - evt. kombineret med Postdanmark pakkelabels og så selv indlevere i nærmeste postbutik. Det bliver bøvlet og langt dyrere mandskabsmæssigt, men det andet vil simpelthen give vanvittige tab enten i form af tabte ordrer eller tab på fragtindtægter.

Tilmeldt 20. Feb 10
Indlæg ialt: 186
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

På vegne af flere kunder, har vi I vores lille logistik-virksomhed i løbet af 2010 sendt godt 4500 maxi-breve via PostDanmark.

Vi har lavet lidt statistik over vores forsendelser og I det sidste ½ års tid har vi ved forsendelse af maxi breve oplevet at cirka 1 ud af 70 forsendelser bortkommer og at 1 ud af 40 forsendelser leveres senere end foreskrevet.

Nitten ved maxi-breve er, som der også bliver nævnet andensteds her i tråden, at der hverken er track&trace eller forsikring inkluderet i maxi-brev produktet fra PostDanmark.

GLS er et alternativ på det Danske Marked og vi har benyttet os lidt af GLS på det seneste for at prøve denne forsendelsesmetode og for at se kvaliteten af produktet.

Konklusionen er at GLS halter noget efter ved levering til private adresser og det hænder at ting bliver væk og/eller flere dage forsinkede...

Som det fremgår af mit svar her, så beskæftiger vi os i vores virksomhed med logistikløsninger og vi arbejder netop nu ihærdigt på at kunne tilbyde forsendelse af mindre pakker/breve med track&track og forsikring til en fair pris.

Personligt synes jeg ikke at det er fair at webhandel skal begrænses af høje forsendelsesomkostninger og ringe leveringsservice.

Jeg sender gerne yderligere information om vores pakke/brev projekt hvis nogen måtte ønske dette...

Rigtig godt nytår og alt det bedste for året 2011.

Martin.

Brandt Logistics - Skindergade 15 - 1159 København K - Tel: (+45) 7199 0315 - Fax: (+45) 5555 0325 - info@brandt-logistics.net - www.brandt-logistics.net

Fra Svendborg
Tilmeldt 26. Feb 08
Indlæg ialt: 381
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Brandt:

Vi har lavet lidt statistik over vores forsendelser og I det sidste ½ års tid har vi ved forsendelse af maxi breve oplevet at cirka 1 ud af 70 forsendelser bortkommer og at 1 ud af 40 forsendelser leveres senere end foreskrevet.

Hej Martin

Altid godt med lidt facts og tal.

Også godt nytår til dig.

Kh Trine

Side 2 ud af 2 (16 indlæg)