Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

LØN til een medarbejder i een måned

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)
Fra København NV
Tilmeldt 14. Jan 10
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg er formentligt super-leif-lalleglad-naiv i troen på at der må være grænser for hvor indviklet det kan være at udbetale løn til een enkelt medarbejder (min første) projektansat for een enkelt måned. - Og havde troet at der var firmaer der kunne tage sig af den slags - fx Danløn, Multidata eller lignende.- Hvor svært kan det da lige være at overføre en månedsløn på fx 40.000, trække skat og feriepenge og udbetale de sørgelige rester til medarbejderen.

Men åbenbart skal det tage 10 arbejdsdage bare at blive oprettet i de "systemer" jeg har set, og så vidt jeg kan se skal man selv udføre det meste af "arbejdet" selv.

Er der nogen der kender nogle smarte tips- og triks til en hurtig effektiv og simpel lønafregning. - Det behøver ikke nødvendigvis være ekstremt billigt, bare det er nemt.

(PS - jeg har allerede fået mig tilmeldt Multidata, uden at det forinden gik op for mig at det tager 10 dage inden man kan få oprettet medarbejderen - hmmm).

Tilmeldt 12. Sep 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 11:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 16:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Letløn hos Skat.

Gratis, nemt og overstået på få minutter. Du kan betale med Dankort.

Medarbejderens udbetaling efter skat m.v. overfører du blot til medarbejderens konto.

Michael

Fra København K
Tilmeldt 2. Mar 10
Indlæg ialt: 112
Fra  Visma DataLøn A/S Skrevet kl. 10:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars.

Multidata har et produkt som hedder Lønadministration, hvor de tager sig af det hele. Her skal du blot ringe eller maile oplysningerne til Multidata og så sørger de for resten.

Kontakt salgsafdelingen på tlf 72279019

Med venlig hilsen

Susanne Jensen

 

Tilmeldt 10. Apr 09
Indlæg ialt: 186
Fra  Sportsbaren Skrevet kl. 11:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Tillader mig lige at bruge din tråd, og udvide spørgsmålet en smule.

 

Er det ikke muligt, at en kompetent person laver en oversigt over hvordan man betaler løn..

Udover at der skal overføres løn til medarbejderen:-) Findes der skabeloner til lønsedlen? Hvor finder jeg medarbejderens fradrag/procentssats/m.m., hvordan indrapporterer jeg, at jeg skal betale skatten af hans løn osv..

 

ALT:-))

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3337
Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Spinner:

Tillader mig lige at bruge din tråd, og udvide spørgsmålet en smule.

 

Er det ikke muligt, at en kompetent person laver en oversigt over hvordan man betaler løn..

Udover at der skal overføres løn til medarbejderen:-) Findes der skabeloner til lønsedlen? Hvor finder jeg medarbejderens fradrag/procentssats/m.m., hvordan indrapporterer jeg, at jeg skal betale skatten af hans løn osv..

 

ALT:-))

Hej Spinner.

Det er der nu mange bøger om.

Du kan jo tage en hvilken som helst lønseddel og lade dig inspirere af ! :-)

Medarbejderens fradrag/procentsats kan rekvireres gennem e-indkomst via tastselv - eller man kan som arbejdsgiver ringe ind til skat og få det oplyst.

Du indrapporterer ligeledes at du skal betale skat af hans løn via tastselv, hvorefter du får et indbetalings-id således at du kan betale via netbank.

 

Er det hele for besværligt er der ingen ben i danløn - det tager ca. en uges tid at komme i gang - der er ingen etableringsomkostninger, og ingen løbende udgift hvis man ikke bruger det. Og han man bare supertravlt med at få udbetalt løn må man jo udbetale et aconto-beløb.

Fra København NV
Tilmeldt 14. Jan 10
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for input, men jeg har ikke rigtigt fundet den "lette løsning" jeg havde håbet på. - Multidata er helt "ude i hampen", selv om jeg allered er kommet til at tilmelde mig og har betalt 1805.25 for oprettelsen. - Herefter går der adskillige dage før man får en velkomst kuvert, yderligere op til 10 dage (Multidata kalder det få dage) før man åbenbart skal have en "startpakke" med installations CD, chipkortlæser, vejledninger ect.

"En uges tid for at komme i gang", som på danløn lyder bestemt heller ikke lovende. - Jeg havde sådan set tænkt mig at jeg gerne ville have opgaven løst fiks og færdigt på maks en times tid en aften.

Jeg har alene brug for - indtil videre da - at betale løn til een akademisk prøvetidsansat medarbejder med lidt pension, feriepenge, atp og skattetræk. - At søge på SKAT´s hjemmeside efter svar på noget som helst, er ikke ligefrem "let", brugervenlighed er ikke den etats stærke side, men det ser dog mere fremkommeligt ud end de "private" systemer. - Måske kan jeg ligefrem bruge een af de 3 digitale signaturer og 2 NemID kort jeg har i forvejen Smile

Men hvorfor skal det være så indviklet? - Er der ikke nogen der kan finde på noget der gør det lettere? - Som det er nu, har jeg mest lyst til at vælge den der helt nemme løsning hvor jeg bare går i hæveautomaten og udbetaler lønnen i en - ikke brun - men sort konvolut. - Så slipper man da for en masse bøvl Wink

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 28. Oct 09
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 09:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes DanLøn fungerer rigtigt godt til få medarbejdere. Du bruger ganske kort tid på at oprette din virksomhed.

Det som tager tid, er de 2 blanketter du skal sende til DanLøn og din bank når du opretter dig. Det kan tage en uges for banken at registrere det de skal - DanLøn er ret hurtige til at give dig besked om, når det hele er oprettet og du kan starte.

Når du så har fået det på plads og er klar til at lave den første lønudbetaling, skal du oprette medarbejderen i systemet. Over natten hentes aut. skattedata, så du næste dag kan lave en lønudbetaling.

Selve lønudbetalingen kan du lave på meget kort tid - især når du bliver bekendt med, hvordan det fungerer.

Jeg synes DanLøn er nemmere at arbejde med end SKATs lønsystem - hvis du spørger om min mening :-)

Regnskabskonsulent Anne Bjørnsten

www.a-b-consult.dk

Fra København NV
Tilmeldt 14. Jan 10
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja ja ja... Men igen. - Jeg skal jo altså konkret bare betale 1) et beløb til medarbejdere, 2) et beløb til skat, 3) et beløb til en pensionskasse, og 4) et beløb til feriekonto. - Sådan i store træk. - Beløbsstørelserne kan jeg sagtens selv beregne. - Hvorfor i alverden skal det tage over en uge at overføre pengene, når jeg kan betale alle andre beløb på under 2 minutter på webbank??

(Jeg ved godt at jeg stiller et "rasmus-modsat" spørgsmål - men jeg synes fortsat det er vildt overdrevet med så meget "system" til så enkel en operation - hvorfor finder små nystartede iværksættere sig i det? - For mig er det den suverænt største forhindring for at ansætte en medarbejdere at jeg skal betale løn - ikke på grund af beløbet, men på grund af besværet med at betale den).

Fra København K
Tilmeldt 2. Mar 10
Indlæg ialt: 112
Fra  Visma DataLøn A/S Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder som om, at du er blevet tilmeldt DataLøn, hvor det - som du skriver - tager nogle dage at komme i gang. Hvis du gerne vil have en nem løsning, hvor du kan være i gang på kortere tid, anbefaler vi LønAdministration. Med LønAdministration kan du udbetale løn blot ved at ringe eller maile til os, så klarer vi resten.

Læs mere på http://www.multidata.dk/multidata-3955.htm eller kontakt os på telefon 72 27 90 19. Så sørger vi for at du bliver tilmeldt den af vores løsninger, der passer bedst til dit behov.

Med venlig hilsen

Susanne Jensen

Side 1 ud af 2 (20 indlæg)