Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Boafgift af anparter / likvidation af ApS

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Nov 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 18:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle aminoer! Det er simpelthen imponerende, hvad man kan finde svar på herinde - og vel at mærke kompetente svar. Jeg har dog ikke kunne finde en tråd, der omhandler mine udfordringer, men håber, at en af jer alvidende kan hjælpe mig.

Jeg har arvet et ApS (opr. holding, men datterselskab er frasolgt), hvis aktiver alene består af værdipapirer for ca. 1 mio. Passiver udgøres af

- Anpartskapital              200 tkr.
- Overkurs ved emission 400 tkr.
- Overført overskud        400 tkr.

1.  Hvilken kursværdi skal disse unoterede anparter medtages til i boopgørelsen? Der må vel være en eller anden skattemæssig kursværdi, de skal optages til - og ikke blot den regnskabsmæssige værdi.

2. Jeg kan ikke finde vægtige fordele ved at fortsætte selskabet, hvorfor jeg overvejer en likvidation. Hvordan vil jeg blive beskattet i så tilfælde? Er det alene det overførte overskud, der beskattes?

3. Kunne der være fordele ved at fortsætte selskabet?

Vh/Peter

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 20:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter

Svarene på dine spørgsmål afhænger lidt af de faktiske forhold, hvor langt er I i processen? hvad er din relation til afdøde? mv. Jeg skal nedenfor kort gøre rede for hovedreglerne. Jeg forudsætter at afdøde ikke er din ægtefælle.

Hvis du allerede har fået anparterne udlagt, er svaret på spørgsmålet ret enkelt. Du skal i så fald avancebeskattes af forskellen mellem salgsprisen og aktiernes handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Hvis selskabet likvideres skal du anses for at have solgt selskabet for markedsværdien af de aktiver du får udloddet af selskabet.

I spørgsmål 1 spørger du til hvilken kursværdi anparterne skal medtages til i boopgørelsen og det tyder jo på, at du endnu ikke har fået udlagt anparterne. I så fald skal boet ansætte anparternes værdi til handelsværdien på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdato. Dog evt. på udlodningsdatoen, hvis denne ligger før. Værdien i boopgørelsen er bindende for dig, men ikke for Skat, som har en kort frist til at gøre indsigelse mod opgørelsen.

Du skriver, at selskabets aktiver primært er værdipapirer. Hvis disse er børsnoterede og der ikke er gæld i selskabet er det ikke så vanskeligt at finde selskabets handelsværdi. Som altså skal indgå i boopgørelsen og dermed i beregningsgrundlaget for boafgift.

Et bo er som udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt og beskattes efter dødboskatteloven. Men boer er ikke nødvendigvis skattepligtige. Et bo kan være skattefritaget hvis boets aktiver og nettoformue på skæringsdagen ikke overstiger 2.595.100 kr. (en bolig som vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen indgår ikke som et aktiv i denne opgørelse). Hvis boet er skattepligtigt kan boet være skattepligtig af en avance når boet sluttes eller anparterne udlægges til dig. Den skattepligtige avance opgøres som forskellen mellem den opgjorte handelsværdi og boets skattemæssige anskaffelsessum. Boet overtager afdødes skattemæssige anskaffelsessum. At dømme efter dine oplysninger ovenfor, ser det umiddelbart ud til at anparterne er tegnet med en nominel værdi på 200.000 kr. og en overkurs på 400.000 kr., hvilket giver en samlet anskaffelsessum på 600.000 kr. plus evt. stiftelsesomkostninger. Hvis afdøde ejede selskabet 19. maj 1993 kan skattekursen denne dato evt. anvendes (der findes tykke bøger på biblioteket med kurser på alle selskaber, som eksisterede den gang).

Hvis selskabet likvideres eller selskabets aktiver realiseres kan der også ske beskatning inde i selskabet. Hvis selskabets aktiver udelukkende består af børsnoterede værdipapirer vil dette sikkert ikke være så slemt, da vi pr. 1. januar 2010 fik lagerbeskatning på børsnoterede værdipapirer så evt. værdistigning frem til udgangen af 2009 allerede burde være beskattet i selskabet. Og her finder vi også kernen i spørgsmålet om det kan svare sig at holde liv i selskabet. Som udgangspunkt er svaret nej. Selskabet giver kun administration og dobbeltbeskatning af renter, udbytter og avancer. Men hvis en væsentlig del af selskabets formue består af f.eks. unoterede aktier, med en høj urealiseret avance, så kan det evt. give mening at holde liv i selskabet, for at undgå at realisere selskabsskat af denne avance.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Tilmeldt 11. Nov 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Esben

Det er godt nok hurtig ekspedition - dejligt Smile

Afdøde er min mor, og jeg er enearving. Boet er udleveret til mig til privat skifte, men jeg har endnu ikke afleveret åbningsstatus - har frist til januar. Skæringsdato er endnu ikke valgt, men kan senest være maj næste år.

Der er tale om bankkonti og børsnoterede værdipapirer - primært udloddende investeringsforeninger, hvorfor lagerprincippet har mindre betydning mht. skat i selve selskabet. Selskabet har ingen gæld. Det er stiftet i 1998.

Som jeg forstår dig, er handelsværdien lig kursværdien på selskabets værdipapirer. Dvs. der skal beregnes boafgift af 1 mio. uden fradrag af nogen art.

Boet (eksk. bolig) vil ikke være skattepligtigt. Betyder det, at det vil kunne betale sig at likvidere selskabet straks, således at der i praksis ikke skal svares skat af avancen i boet?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)