andet end med
en eller anden form for timepris, hvilket jeg dog ikke er så stor
tilhænger af, hvis ikke man kender vedkommendes effektivitet osv, men jeg kan
godt se at det er svært for jer. Uanset hvad I gør, så vil kunden aldrig vide
om man får noget brugbart for pengene.
Det er ikke helt korrekt. Dels arbejder vi (Concept Interest) stort set aldrig efter timepris men efter opgavepris. Og at vores kunder aldrig vil få at vide, om vi har gjort noget brugbart for pengene? Jamen - hvordan tror du så vi kan have de samme kunder gennem mange år? Og placeringer og konverteringer er jo målbare og meget svære at styre udenom. Så nej - der tager du helt fejl.
Så hvordan udvælger man så bedst en seriøs SEO-udbyder og
hvordan får man bedst sikkerhed for, at man ikke spilder sine kroner, hvis ikke
man har økonomi til at vælge de helt store, som allerede har vist deres værd?
Referencer, referencer og referencer! Og lad være med at nøjes med dem, der står på udbyderens hjemmeside. Du skal TALE med nogle af referencerne. Der er masser af "SEO eksperter" i Danmark, der på deres hjemmesider har referencer, de end ikke har arbejdet for. Eller som de har lavet noget HELT andet for engang for 7-9 år siden. Derfor skal referencer fysisk efterprøves - så'n er det bare.
Du kan jo altid tage en dialog med en SEO udbyder om "no cure - no pay". Det er logisk, at det er dyrere for dig - men så er du jo sikker.
Du kan også prøve at se på resten af verden. Hvordan skal en virksomhed vælge et reklamebureau for eksempel? Det er jo lige så lidt eller lige så meget målbart som SEO ydelser.
Jeg forstår godt frustrationen - men det ER altså muligt at styre udenom de værste faldgruber. Jeg har her indsat lidt råd fra SEO-LEX:
Mange ringer rundt for at skaffe opgaver – andre har ikke tid til det. Uanset om du kontakter et SEO firma, eller de kontakter dig:
• Få sælgerens hjemmesideadresse og gå på den med det samme - mens du har ham i røret. Dan dig et hurtigt overblik og vurder, om f.eks. det sproglige er i orden. Er det en gang sludder, kan du næppe forvente, at firmaet kan skrive gode tekster til dig.
• Lav en personsøgning på ejeren af SEO firmaet på cvr.dk og se, om der er historik, du ikke bryder dig om. De fleste vil gerne samarbejde med virksomheder, der også lever i morgen - og det giver som regel også de bedste resultater.
• Tjek sælgers hjemmeside for referencer. Hvis der ingen er: Spørg ham hvorfor. Hvis han siger, de er fortrolige alle sammen, er det et advarselstegn! Du skal her overveje, om samtalen ikke bør slutte! Hvis der er referencer opgivet på hjemmesiden, skal du bede om kontaktpersoner på mindst to af dem, som DU vælger. Ring til dem - der er desværre mange, der benytter firmaer som reference, som aldrig har hørt om den pågældende udbyder.
• Foreslå nogle af de søgeord - KUN enkeltord - du gerne vil være synlig på. Hvis sælgeren ikke giver dig modspil, foreslår alternativer etc., er det nok ikke den rigtige legekammerat for dig. En professionel udbyder af SEO skal have mere viden om den slags, end du har.
• Spørg om en pris. Hvis du får en pris pr. søgeord slynget ud med det samme, er det ikke din fremtidige SEO partner, du taler med. Ingen seriøs udbyder kan give en pris uden at undersøge markedet, din hjemmesides opbygning, historik etc. Hvis du sælger hårdt forkromede trianguleringsstykker, vil du næppe bryde dig om at betale samme pris pr. søgeord som ham, der sælger billige lån, vel?
• Lav en “site:domænenavn” søgning på Google på sælgerens hjemmeside. Hvis alle sidetitler er éns - eller hvis siden slet ikke er der - skal du nok overveje, om de kan lave det rigtigt for dig, når de ikke kan for sig selv. Selve placeringen af sælgerens hjemmeside på Google er ikke SÅ afgørende - nogle af de gode SEO’ere, jeg kender, ligger ikke i toppen på de generiske ord. De konverterer på helt andre søgeord end de indlysende.
• Spørg sælgeren, om han kan garantere dig en placering på Google i top 5, top 3 eller hvad ved jeg. Hvis han kan det: Læg røret på. Det kan ingen nemlig garantere!
• Spørg sælger om, hvordan han vil rapportere - og om hvad denne rapportering koster. Nogle købere af SEO er ligeglade med rapporteringen - andre vil have den. Er det en fair prisstruktur, er det muligt for dig at vælge den til og fra med deraf følgende ændringer i prisen.
• Hvis du indgår en aftale, hvor du betaler i forhold til opnåede placeringer, skal du være nøje med at få beskrevet hvilke succeskriterier, du skal betale for. Er det f.eks. på en søgning “på nettet” eller kun “sider på dansk” etc.
• Bed sælgeren om at fortælle dig én ting, han vil ændre på din hjemmeside. Lad være med at tro, at du kan få en hel køreplan gratis - men én ting kan du godt bede om. Vurder, om det lyder fornuftigt og logisk, hvad han vil gøre.
• Spørg sælgeren, hvad han kan gøre for dig i forhold til konverteringsoptimering. Siger han “Øhhhh…?”, skal du glemme det. Kan han hjælpe selv eller via en partner, er du ét skridt nærmere - hvis de andre punkter er gået op i en højere enhed.
• Kan sælger skrive sidetitler og beskrivelser, der bare genererer klik? Lad ham bevise det ved at vise dig resultater, der er så overbevisende, at du selv klikker. Kan han ikke det: Smut!