Hej alle Måske dette mest er et spørgsmål til en af revisorsjælene herinde - lad os se ...
Jeg har fået et lukrativt tilbud på en ny smartphone af en af mine venner. Den vil jeg naturligvis gerne købe og trække fra via medieskatten for 2010. MEN da han ikke ejer et firma, er det jo som at købe en telefon på DBA.dk eller lignende - kan denne telefon trækkes fra, hvis jeg får ham til at skrive under med pris, dato osv. som bevis på salget?
Telefonen kan vel defineres som brugt, skønt han har fået den forærende og har en i forvejen, som han bruger. Jeg har et personligt ejet firma..
Det er ikke afgørende om du køber telefonen fra en privatperson eller en virksomhed. Du vil have fradrag for omkostningen i din virksomhed i begge situationer.
Din ven er naturligvis ikke momsregistreret, så den telefon du køber af ham er ikke belagt med moms og du kan derfor ikke afløfte moms i dit regnskab af prisen på telefonen.
Som du selv skriver skal du naturligvis huske at få et dokument, hvor din købspris og -tidspunkt fremgår. Det kan evt. blot være en dagsdato kvittering.