Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Beskatning af salg af aktier

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 1. Oct 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 12:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har igennem et holdingselskab ejet 50% af aktierne i et Aps i mere end 3 år, hvorefter jeg køber min partner ud for 1 kr. og erhverver hele aktiekapitalen. Herefter sælger mit holdingselskab  51% af aktierne for 1mill.  Mit spørgsmål er så; "da Aps'et har kørt med underskud er der negativ overført resultat i holding selskabet - trækkes dette fra inden beregning af selskabsskatten for salget af aktierne for 1mill.???"

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jane

3 årsreglen er afskaffet for selskaber. Dvs. hvis et selskab ejer mere end 10% af aktierne i et andet selskab er avancer skattefri uanset ejertid. Dette forudsætter dog, at der er reelt er tale om en avance. En stigning fra 1 kr. til 1 mio.kr. på kort tid kan måske tiltrække sig opmærksomhed fra Skat´s side. Det kan ikke udelukkes, at de vil interessere sig for om en eller begge de aftalte priser evt. er en del af en større aftale, således at priserne skyldes andre ting end udviklingen i aktiernes markedsværdi.

Du skal være opmærksom på at aktieavance reglerne generelt er ændret for selskaber. Så hvis dit selskab bruger en del af salgsprovenuet til at investere i f.eks. børsnoterede aktier eller obligationer, så er der indført lagerbeskatning. Dvs. selskabet skal beskattes af gevinst/tab ved hvert årsskifte uanset at aktierne mv. ikke er solgt.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen

Tilmeldt 1. Oct 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Esben

 

Tak for dit hurtige svar. Pengene er alle invisteret i Aps'et som drift kapital. Jeg er bare bange for at jeg er blevet dårlig rådgivet, da jeg som sagt har ført alle pengene for salget af aktierne fra holding over i Aps'et men så er en smule nervøs for om jeg skal svare selskabsskat af pengene - da jeg jo har overført dem alle til Aps'et og derfor ikke har likvider i holding selskabet, såfremt jeg skal betale selskabsskat af den 1 mill. 

 

Mvh Jane

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jane

Det klare udgangspunkt er, at selskaber er skattefri af avancer på aktieposter på over 10 %. (Selv efter de gamle regler ville dit selskab have været skattefrit, da de gamle anparter (med 3 års ejertid) ville være dem du skattemæssigt havde afstået først).

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jane - Hvad er det der sker transaktionsmæssigt. Der er noget som umiddelbart ikke hænger sammen:

  • Du køber medanpartshaverens anparter i jeres fælles ApS for 1 kr. Det er vel dit holdingselskab der køber.
  • Du sælger 51% af anparterne i ApS'et for 1 mio. kr. Det er vel igen holdingselskabet der sælger.
  • Du siger at du har ført pengene fra salget af anparterne over i ApS'et. Det er vel i form af et lån.

Du skal som Esben også siger ikke svare skat når det er holdingselskabet der sælger anparterne og realiserer avancen fordi vi taler om salg af anparter i et selskab hvor der ejes mindst 10%.  

Men jeg hæfter mig også ved at det umiddelbart kan forekomme lidt besynderligt at din tidligere medanpartshaver sælger sine anparter for 1 kr. og du så efterfølgende kan sælge disse og yderligere 1% for 1 million.    

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 1. Oct 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg (mit holding selskab) købte anparterne for 1kr af min gamle partner mod at jeg overtog kassekreditten på 500.000. - han ville gerne ud hurtigt og ville gerne af med sin kautionsforpligtigelse for kassekreditten og han havde ikke invisteret det store da vi i sin tid startede op. Den nye partner ville gerne ind og mente der klart var en fremtid i selskabet og indtjeningsmæssigt mente han at han ville kunne få sin invistering hjem igen. Derfor tilbød han mig 1mill for 51% af selskabet. Disse overførte jeg, efter aftale med den nye partner, som indskudskapital i Aps'et og ja som lån..

Mvh

Jane

 

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Dvs. du overtog hans kautionsforpligtelse for kassekreditten. Der var vel ikke tale om en personlig kassekredit. Så må jeg jo spørge ? Hvorfor ville den gamle partner acceptere et salg til 1 kr. og en frigørelse for en kautionsforpligtelse. Vidste han at den nye partner ville komme med én million (ikke at det nødvendigvis har noget at sige), hvorved kautionsforpligtelsen ikke ville blive aktualiseret.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 1. Oct 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 15:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, der var tale om en kassekredit til virksomheden men med personlig kaution - ligeligt delt imellem os begge. Og den nye partner meldte sig først som en mulighed et stykke tid efter min tidligere partner gik ud af sammenarbejdet. Der var ikke tale om at kautionsforpligtigelsen ville blive aktualiseret - men han havde åbenbart nogle private forhold som gjorde at han havde brug for at gøre sig fri af - hvad skal man sige - forpligtigelser som kunne "presse" ham privat økonomisk   nogen form selv på lang sigt - andre menneskers privat økonomiske forhold får man sjældent det fulde billede af - hvad kan jeg sige!!!! Jeg tror nu ikke at det har noget at sige ift. mit spørgsmål???

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis de to ting ikke kan kædes sammen så ser jeg umiddelbart ikke noget problem i det men det er svært at forholde sig til når man kun kender forholdene som de er og kan lægges frem her.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)