Jeg tror vi hurtigt kan blive enige om at man ikke gider lade hele det opsparede overskud eller egenkapitalen stå og glo til 1% på bankbogen. Så ligegyldigt hvad så vil man normalvis "binde" egenkapitalen i mere risikofyldte aktiver. Jeg tror bare Peter mente at ulempen ved selskabet er man skal lægge 80 dask på bordet fra start. Hvis man har penge er det ligegyldigt hvis man ikke har betyder det mere. Eftersom det begrænsede ansvar i selskabet kan gøres ugyldigt af enten leders mindre heldige dispositioner eller i form af tvungen kaution efter ønske fra bank gør ofte at selskabets fordele minimeres for mindre virksomheder... Hvis jeg skal nævne en klar fordel i selskabet (for mindre virksomheder) frem for vso så er det at investering i aktier er lovligt.... Større virksomheder vil selvfølgelig normalvis drives i selskabsform.
Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger
Omdannelse efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse Efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan ejeren af en personligt ejet virksomhed omdanne virksomheden til et anparts- eller aktieselskab, uden at blive beskattet på tidspunktet for omdannelsen. En eventuel beskatning finder først sted, når den pågældende sælger de anparter eller aktier, som er modtaget i forbindelse med omdannelsen.1)
Vil det sige at jeg kan slippe - indtil videre (altså flere år frem?) - for at betale skat af et overskud optjent i 2010?
Omdannelse efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse Efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan ejeren af en personligt ejet virksomhed omdanne virksomheden til et anparts- eller aktieselskab, uden at blive beskattet på tidspunktet for omdannelsen. En eventuel beskatning finder først sted, når den pågældende sælger de anparter eller aktier, som er modtaget i forbindelse med omdannelsen.1)
Vil det sige at jeg kan slippe - indtil videre (altså flere år frem?) - for at betale skat af et overskud optjent i 2010?
Hej igen
Ja, det har du ret i, at netop skatteudskydnings virksomhedsomdannelse giver mulighed for.
Dog skal du også være opmærksom på, at selv i tilfælde af at selskabets lukker uden midler, så vil din anskaffelsessum på anparterne/aktierne udløse en skattebetaling alligevel, som endda kan vise sig at være meget høj, hvilket igen afhænger af den skat, som blev udskud i forbindelse med omdannelsen.
Der bliver sagt mange forkerte ting i denne tråd af folk som kalder sig rådgivere:
- Du har et tilgodehavende på 25.000 kr. i virksomheden her og nu. Til det kan man sige at alt hvad der er af nettoværdier i virksomheden er noget som virksomheden skylder dig. I forbindelse med opstart af virksomhedsordningen som er en skatteberegningsmodel kan du ikke blive godskrevet et tilgodehavende i virksomheden på 25.000 kr. Derimod vil du hvis de i første under virksomhedsordningen kunne oparbejde et tilgodehavende som kan hæves udenom hæverækkefølgen ved - groft forenklet - at hæve mindre end du lader dig beskatte af (som personlig indkomst).
- Du kan aldrig undgå beskatning af et overskud. I virksomhedsordningen kan du svare en foreløbig skat på 25% af overskud som du ikke hæver men lader stå i virksomhedsordningen. Det er præcist det samme der sker i et selskab (hvor man så kan hæve overskud som løn eller som udbytte).
- Den skatteforpligtelse som i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse kan skydes over på anparterne i selskabet så beskatning først sker når selskabet sælges eller lukkes, er den avance der ville fremkomme ved et salg af virksomheden og beskatning af opsparede overskud.
- Der er ikke meget ide i at etablere et selskab hvis vi taler om en virksomhed som periodisk giver underskud. Særligt ikke hvis vedkommende har anden indkomst ved siden af. Som personlig virksomhed kan underskud trods alt modregnes i anden indkomst. Det kan underskud også i et selskab men der vil bare typisk ikke være anden indkomst. Der er også nogle virksomheder som er for "små" til at man vælger at drive virksomheden i selskabsform. En skattefri virksomhedsomdannelse er jo netop møntet på at man skal kunne omdanne virksomheden til selskab på et tidspunkt hvor virksomheden skønnes "moden" til at overgå til selskabsform.
Hej Bent
Man kan vel godt have et skattefrit tilgodehavende fra start af VSO hvis indskudskontoen opgøres til positiv. Dette er blot "låst" af hæverækkefølgen... Jeg skal lige sige at jeg ikke har gennemlæst tråden grundigt så det kan være du har noget helt andet i tanke med de 25.000 kr. og kommentaren i det hele taget.
Jeg har et spørgsmål som ikke vedrører tråden. Du vælger selvfølgelig selv om du vil svare på det...
Hvilket skatteberegningsprogram benytter I i jeres virksomhed? Magnus? er der fordele ulemper i forhold til andre skatteberegningsprogrammer herunder revisoft?
På forhånd tak
Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger
Problemet er jo at du ikke må vederlægge indehaveren med et tilgehavende ved start. De penge han så ikke har hævet vil stå som indskudskonto og det kan han ikke hæve af udenom hæverækkefølgen.
Jeg har gennem årene anvendt multiskat og SP-Skat men laver ikke så mange skatteberegninger. Revisoft er sikkert ganske udmærket men for dyrt til mit behov. Jeg laver stort set udlandsselvangivelser
Yes vi er enige. Der må ikke anvendes mellemregningskonto i opstartsåret...
Det er så min opfattelse at det er magnus sp-skat der er langt dyrere end revisoft. Jeg ved ikke om det har været anderledes førhen. sp koster efter hvad jeg husker ca. 9000 kr. for én bruger med vso-del (uden evt. rabatter).
Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger
Jeg vil da meget gerne høre hvad Revisoft koster. Sidst jeg talte med dem kan jeg huske at jeg fandt det lidt dyrt. Jeg er faktisk ved at undersøge om jeg kan købe det via nogle af mine medpartnere (revisionsfirmaer) som har flere licenser men er ikke sikker på at det er muligt.
Ovenstående er uden rabatter som dog kan opnås gennem eksempelvis FDR. Har du nogen råd hvis man påtænker at starte som selvstændig rådgiver for selvstændige virksomhedsdrivende? Jeg er ung revisoruddannet (går på afsluttende år hd-r). Det jeg især tænker på er informationssøgning mv. når man skal løse opgaver man er i t vivl om hvordan skal løses.
Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger