Hej Aminoer! Er der nogle specielle forhold man skal være opmærksom på, hvis man udbetaler løn til sin kone? Hvad med dokumentationen af timer? Jeg kunne forestille mig, at den skal være i top, når man er knyttet til hinanden via ægteskab? På forhånd tak! |
Udbetaling af løn til konen
Hej Ingen problemer her: Enkeltmandsvirksomhed: Her kan du vælge at lade konen beskatte med 50% af virksomhedens overskud, dog max. ca. kr. 215.000 pr. år jvf. reglerne om medarbejdende ægtefælle. Den anden mulighed er at indgå en lønaftale med din ægtefælle på samme vilkår, som du ansætter en anden medarbejder, med løbende lønudbetaling og træk af AM-bidrag, A-skat m.v. For selskaber: Samme som ovenfor nævnte anden mulighed. Dokumentation for timer - Hvordan? Det bestemmer du reelt selv som virksomhedsindehaver. Tonny |
Helt korrekt Medarbejdende ægtefælle gælder kun enkeltmandsvirksomheder. Tonny |
Jeg kan godt følge det men du bestemmer ikke selv om Skat vil anerkende dokumentationen. Uanset om ægtefællen er medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager så vil man hense til om ægtefællen har en reel arbejdsindsats i virksomheden eller der alene er tale om en måde at spare topskat på, ved at flytte indkomst over på hende.
|
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Det er vel lige så meget logik, der diktere om konen arbejder for virksomheden eller ej. Kan Skattevæsnet vise, at hun har andet arbejde eller ej. Skattevæsnet kan ikke bare diktere, at der ikke laves arbejde for pengene. De skal sandsynliggøre, at det ikke sker. Hvis konen ikke arbejder andet sted og ikke får arbejdsløshedsunderstøttelse eller noget andet, så må det være op til parret, hvordan det arrangere sig bedst. Mvh Diana
|
House of Sensus ApS er et bogførings - og revisionsfirma.
Jeg er helt enig. De situationer jeg tænker på er netop dem hvor ægtefællen har andet arbejde eller hvor virksomhedens omfang tilsiger at der ikke udføres nævneværdige arbejdsopgaver. Når det så er sagt stå er det den skattepligtige der skal sandsynliggøre at reglerne om medarbejdende ægtefælle kan anvendes, herunder at arbejdskravet er opfyldt, men det kræver selvfølgelig at der er anledning til at spørge. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Ja netop. |
House of Sensus ApS er et bogførings - og revisionsfirma.
Hej Joachim Som tråden viser er dit spørgsmål ikke så let at give et entydigt svar på. Reglen om fordeling af overskud findes i Kildeskatteloven § 25A stk. 3, og lyder således: "Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 215.500 kr. (2010-niveau), af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden" Som det fremgår af teksten er det et krav, at hun har deltaget i "væsentligt" omfang. Hvilket af Skat fortolkes som mindst 3-4 timer om dagen. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at hun står for bogføringen i en lille virksomhed med få daglige posteringer. Fordeling af overskud er noget I skal anmode om (og være enige om), heri ligger også at I bør kunne bevise, at hun faktisk deltager i væsentligt omfang. Hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt, så er du interesseret i at vide hvordan I kan skaffe denne dokumentation. Dine egne forslag er udmærkede, tidsregistrering er en god ting, en arbejds/opgavebeskrivelse er også glimrende. Hvis der er andre ansatte i virksomheden vil deres ord for at din ægtefælle faktisk yder en væsentlig indsats også tælle hvis sagen skulle opstå. Efter loven kan man ikke blot fordele overskud, hvis ægtefællen ikke deltager i væsentligt omfang. Men ret usædvanligt fremgår det også af loven at "det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejde ægtefælles arbejdsindsats". Dvs. at et vist misforhold skal skattemyndighederne acceptere og der findes da også forbløffende få eksempler (i offentliggjorte afgørelser) på at Skat har korrigeret en aftalt fordeling (indenfor de 215.500 kr.). Grænsen på de 215.500 kr. er iøvrigt i udgangspunktet ret urimelig, da der findes masser af eksempler, på at ægtepar bestående af f.eks. 2 advokater, revisorer, læger og tandlæger driver en virksomhed sammen, hvor begge ægtefæller yder en indsats som er langt mere værd en de 215.500 kr. I disse tilfælde kan man ikke få lov til at fordele overskuddet efter f.eks. ejerandel i et I/S, men som Tonny også er inde på i det første svar i denne tråd er der alternativer. En mulighed er at den medhjælpende ægtefælle lader sig ansætte. Det er ikke tilstrækkeligt, at der udbetales løn og indeholdes kildeskat, der skal være en lønaftale (ansættelseskontrakt). Muligheden for at indgå en lønaftale kan også overvejes i de tilfælde hvor betingelserne ikke er opfyldt for at fordele overskud, f.eks. i tilfælde hvor ægtefællen arbejder mindre end 3-4 timer om dagen eller der f.eks. er tale om sæsonarbejde. At indgå en lønaftale kan forekomme stødende, hvis ægtefællen ikke blot deltager i driften og hæftelsen i væsentligt omfang, men også i et ligeligt omfang. I disse tilfælde kan parret anmode Skat om at overskuddet fordeles i et passende forhold (så længe fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift). Efter denne regel kan der overføres mere end 215.500 kr. Men reglen forudsætter en ligelig indsats mm. og kan f.eks. ikke bruges hvis et lægeægtepar i fællesskab driver en klinik, hvor den ene ægtefælle arbejder på fuld tid og den anden på halv tid. Her må man indgå en lønaftale, eller nøjes med en fordeling indenfor de 215.500 kr. eller eventuelt opdele virksomheden, så ægtefællerne driver hver deres virksomhed, med adskilt kundekreds, men evt. fra samme adresse. Med venlig hilsen Esben Christensen |