Hej Jakub.
Jeg er ikke en del af din butiks målgruppe (jeg betaler normalt det samme for en cykel, som andre betaler for en af dine reservedele), men tillader mig alligevel at kommentere lidt på din shop :)
Ros) Behageligt webdesign - ikke for pusse-nusset, ikke for køligt. Overskuelig og indbydende forside. Lækre fotos.
Ris) Jeg synes personligt, at det halter lidt med din produktvisningsside - eller rettere den del af din produktvisningsside, hvor folk skal finde og klikke på den vigtige "Læg i kurv" knap (se screenshot)
Knappen er egentlig tydelig nok, men der er voldsomt meget "larm" rundt omkring knappen.
* Overvej at rykke "Vær den første til at bedømme dette produkt" linket nedenunder knappen.
* Personligt bruger jeg kun "Sammenlign med andre produkter" featuren, når jeg sammenligner elektronik, men måske har den også sin berettigelse her (det kan cykelentusiaster bedre svare på end jeg).
* Det der "loyalty points" - det er et turn-off for mig. Jeg orker ikke at skulle holde styr på mine "point", så det minder mig blot om, at de ihærdige får noget rabat, som jeg ikke får - lidt irriterende. Men hvis du kan måle at det har en effekt på kundeloyaliteten, så er det nok ok alligevel.
* Er du bevidst om hvad du vil med din "Sæt på ønskeseddel" feature? Som jeg ser det, så bør en webshop ejer enten vælge en simpel "Tip en ven" funktion eller en egentlig "online ønskeliste", der kan bruges på tværs af netbutikker (og offline butikker). Meget få mennesker ønsker sig kun varer fra én enkelt netbutik. Jeg har svært ved at vurdere "gavepotentialet" i dit sortiment, men hvis du mener "Sæt på ønskeseddel" featuren seriøst, så kast et blik på vores online ønskeseddel løsning - den er nem at integrere i din shop, den er gratis for både dig og dine kunder, og den giver dig et forspring fremfor konkurrenterne (både online og offline) i kampen om danskernes gavebudgetter.
Men igen, hvis dine varer ikke er oplagte "gaveemner" og dit primære mål derfor er at få kunderne til at købe "her og nu", så overveje nøje hvilke af ovenstående distraherende "features", som du ønsker at placere omkring din "Læg i kurv" knap.
Mvh Troels.