Hvad sker der hvis...

... man uden videre lukker og afmelder et ApS hos E&S

Jeg tænker specielt på de forskellige mellemværender mellem virksomheden og debitorer/kreditorer og det offentlige.
Specielt når der ikke er nogen midler i firmaet (banken har virksomhedspant i debitorerne)

Spørgsmålet er et tænkt scenarie / hvad nu hvis... og bunder ikke en relevant situation.

Hej Kim,

Det er mere interessant, hvad der sker, hvis en direktør ikke afmelder sig hos E&S, når han konstaterer, at der ikke vil være midler til en fortsat drift, og enhver rekonstruktionsmulighed (kapitalforhøjelse, akkordering mv.) er udtømt.

Af den nye selskabslov § 118, stk. 2 fremgår det: "Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt."

Det "rigtige" vil være at indgive en egen konkursbegæring, når det konstateres, at der ikke længere er noget eller kan tilvejebringes noget kapitalberedskab, men ofte vil der i mindre selskaber ikke være midler til en konkurs, og så må direktøren afmelde sig hos E&S, ellers risikerer han at komme til at hæfte personligt for forpligtelser, som han påfører selskabet efter det tidpunkt, som populært kaldes "håbløshedstidspunktet", altså det tidspunkt, hvor en fortsat drift af selskabet er håbløs. Men altså ikke forpligtelser, som er påført selskabet før "håbløshedstidspunktet".

Hej Jens

Tak for et uddybende svar.
Hvordan vurderer man og fastslår hvornår "håbløshedstidspunktet" er helt konkret (og hvem gør det)?
Er det "dumt" at betale enkelte små kreditorer på det tidspunkt når det gøres fra resterne af en kassekredit man hæfter for personligt (hvis det f.eks. er lokale håndværkere man gerne vil kunne se i øjnene bagefter). Jeg ved godt at man selv ender med at betale pengene men tænker på om man måske vil være bedre tjent med at betale af egen lomme efter lukning/konkurs (giver det mere/mindre risiko for juridisk bøvl) ?

Kim

Hej Jens

Det forholder sig vel sådan at håbløshedstidspunktet først optræder konkret, når der via et betalingskrav som f.eks. er afprøvet via retten har vist sig ikke at kunne opfyldes.
Så længe denne bevistgørelse ikke har fundet sted bliver det i praksis svært at få dom på at mindre kreditorer har modtaget betaling i strid med konkursloven og dermed er blevet forfordelt.

Men rent overordnet til selve debatoplægget må det klart anbefales at den enkelte virksomhed tager fat omkring en evt. manglende betalingsevne overfor sine kreditorer så hurtigt som muligt og langt tidligere end det ofte ses. En forhandlingsløsning med virksomhedens kreditorer på et tidligt tidspunkt vil som udgangspunkt gøre det væsentligt lettere at se sine kreditorer i øjnene end strudseteorien, der venter på de første sagsanlæg, så bliver det svært og ofte dyrt at håndterer.

Min erfaring har vist at alt for mange venter alt for længe med at få styr på deres virksomhed likviditets strøm, hvilket er forudsætningen for at gennemføre en succesfuld navigation i krisetider.

Mvh
Bertil Vrou Thomsen
SAG-partners ApS 

Hej Bertil,

"Håbløshedstidspunktet" kan sagtens opstå før.

Men jeg er da helt enig med dig i, at man som kreditor er nødt til at udtømme mulighederne for at kræve sit tilgodehavende dækket hos selskabet, før man kan gå til direktøren.

Og direktøren bliver kun ansvarlig, hvis han har fortsat virksomheden efter det tidspunkt, hvor en konkurs/tvangsopløsning var uundgåelig, og han kan kun blive ansvarlig for gæld som bliver stiftet efter det tidspunkt, som jeg (og andre) kalder "håbløshedstidspunktet".

F.eks.

Gæld stiftes1/2. "Håbløshedstidspunkt" 1/3. Direktøren driver selskabet videre til 1/9 = Direktøren hæfter ikke for gælden.

"Håbløshedstidspunkt" 1/3. Gæld stiftes 1/5. Direktøren driver selskabet videre til 1/9 = Direktøren hæfter for gælden. 

Og kan man ikke redegøre for, hvad man som direktør har gjort for at holde styr på pengestrømme, likviditetsstyring, regnskabsopfølgning, budgetlægning mv., så øger det da klart ens risiko for at komme på den forkerte side af "håbløshedstidspunktet" uden at man aner det.

Jens.