Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fortsæt som enkelmandsvirksomhed eller benytte anpartsselskab

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 18. Mar 07
Indlæg ialt: 70
Fra  Sodavands Kompagniet Skrevet kl. 16:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle skatteeksperter m.m.

Jeg har brug for lidt hjælp vedr. dette lille problem. Hiver nok fat i min revisor en af dagene, men ville lige høre jeres vurdering også:)

Jeg driver idag en enkelmandsvirksomhed, som har planer om at udvide forretningen, ved opkøb af en konkurrent. Det er ikke helt fastlagt om det bliver til noget. Men vi forhandler pt.

Jeg har i samarbejde med revisoren planlagt en "skattefri virksomhedomdannelse"(tror jeg nok det hedder), med virkning fra Januar 2011.

Ved siden af enkelmandsvirksomheden har jeg et anpartsselskab, som ikke bliver brugt til noget. Kunne jeg med fordel lade anpartselskabet købe konkurrenten, og så sælge mine aktiver i enkeltmandsvirksomheden til anpartselskabet?

Og i såfald kunne man bruge købsprisen på konkurrenten til en rettesnor for fastsættelse af prisen på aktiviteterne i enkeltmandsvirksomheden?

 

Håber ikke at det blev alt for kringlet:) På forhånd tak.

Mvh. Anders

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 16:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Det er faktisk fint beskrevetYes

Ud fra dine oplysninger så vil jeg ikke anbefale en skattefri virksomhedsomdannelse (iøvrigt er betegnelsen forkert - burde hedde skatteudskydnings omdannelse).

Hvis du vælger at købe den nye aktivitet, og det iøvrigt er meningen, at du skal overgå til et ApS, så vil jeg anvende det allerede etablerede ApS.

F.s.v. angår enkeltmandsfirmaet så kan dette fortsætte sideløbende, og gradvist overføres til dit ApS, således der kan ske en fornuftig skatteplanlægning, hvor eventuelle avancer til beskatning kan beregnes og vurderes for en overdragelse til ApS'et.

Værdiansættelsen af enkeltmandsvirksomheden sker ud fra nogle bestemte kriterier, hvor der skelnes mellem den regnskabsmæssige, den skattemæssige og ikke mindst den branchemæssige måde at opgøre værdierne. Jeg går ud fra, at det mest interessante i denne forbindelse vil være, at der beregnes på skattemæssig optimal måde.

Håber dette giver lidt inspiration fremfor perspirationWink

Tonny

Fra København
Tilmeldt 18. Mar 07
Indlæg ialt: 70
Fra  Sodavands Kompagniet Skrevet kl. 16:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tonny

Synes også at det lyder mest fornuftigt at gøre det på den måde som du nævner.
Rent skattemæssigt er det nok den mest lempeligeSmile

Og ganske rigtig. Det burde hedde skatteudskydnings omdannelse. Meget mere passende navn.

Ville aps kunne købe aktiviteterne i enkelmandsfirmaet, og betale det i nogle fastlagte rater?

Anders

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Anders Voss:

Ville aps kunne købe aktiviteterne i enkelmandsfirmaet, og betale det i nogle fastlagte rater?

 

Nu ved jeg ikke, hvor stor købesummen er, men ja, der kan oprettes et gældsbrev mellem dig/enkeltmandsfirmaet og dit ApS. Det åbner igen en masse andre muligheder, som det vil komme lidt for vidt at komme ind på her.

Herudover kan du også overveje at udleje aktiverne til dit ApS, hvilket igen åbner nye muligheder.

Så tag en grundig snak med din revisor, så du får en optimal løsning, uanset hvilken model, der måtte blive valgt.

Hilsen

Tonny

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)