Når denne tråd nu oprindeligt er fra 2005, men blev genåbnet i 2007 af "Dominos selv", vil jeg da mægtigt gerne sparke til den i 2008, da det tilsyneladende er den eneste måde at få fat i Dominos på.
Jesus kristus, alt hvad han har kært og den pizza han delte ud til sidste nadver, hvor er I (Dominos) svære at få fat på.
Lang, sur historie fra megasulten dame kort, så bestilte jeg en pizza kl. 21.30.
Kl. 23.30 (2 timer senere, til dem der ikke har mine skarpe matematik-skills) bliver jeg ringet op af et af jeres bude, der ikke kan finde adressen (til trods for at I har leveret hertil talrige gange tidligere). Jeg giver ham adressen igen, han siger at han havde nummer 31 i stedet for nummer 30 (hvilket selvfølgelig er en lodret løgn, eftersom i som sagt har været her flere gange før) og jeg stiller mig forventningsfuldt hen til dørtelefonen, da jeg kun går ud fra, at han skal lige over vejen. Et minut senere ringer han igen - "om han kan komme med pizzaen i morgen i stedet for, for nu var han kørt helt tilbage til butikken og havde faktisk fri".
I morgen, Dominos? I fucking morgen?
Da jeg ikke havde specielt lyst til at modtage en iskold papskive, der havde ligget i en æske bag på en scooter i regnen i flere timer og som han sikkert ville spytte på, i foragt over at jeg insisterede på, at han kørte ud til mig i sin dyrbare fritid, bad jeg ham glemme det - til hans store glæde - og ville derefter gerne klage til nogen, over den dårligste service jeg i mit liv har modtaget i forbindelse med udlevering af varer.
Telefonnummeret jeg blev oplyst på jeres website, satte mig i kontakt med en telefonsvarer, der informerede mig om, at Dominos lukkede kl. 23 (I så fald, ville det være rart, hvis I kunne levere jeres skide pizzaer indenfor den tidsramme) og websitet giver mig ikke andre muligheder for at komme i kontakt med jer - udover at jeg kunne "melde mig ind", hvilket jeg forgæves forsøgte, hvorefter jeg fik at vide at jeg ville modtage en SMS med en aktiveringskode, der aldrig er kommet - i stedet modtog jeg en mail på engelsk ( fra et helt andet domæne) der ikke indeholdt en aktiveringskode, men i stedet tiltalte mig som "Zanco Hansen", hvilket i sig selv er imponerende, eftersom mit navn ikke staves på den måde, jeg ikke havde indtastet mit navn og at mit telefonnummer står i et andet navn.
Herefter måtte jeg på Google, der via en restaurantguide forklarede mig, at man kunne komme i kontakt med jer, på den indlysende e-mail adresse "domino@dominos.dk", hvortil jeg forfattede jer en mail om, hvorfor I kan forvente at jeres fuckings scooteres dæk bliver slashet i de kommende uger, når de kører rundt i Indre København.
Ligesom alt andet i forbindelse med jeres forretning, var det noget af en skuffende oplevelse, da jeg et minut senere fik mailen retur som en Mail Delivery Failure.
En tur på jeres eget website fortalte mig, hvor hovedkontoret lå, cvr.dk fortalte mig hvem ejeren var, og krak.dk oplyste mig et telefonnummer - og hvis det er dig, "Dominos", så har du hér fået sat (korrekt stavet) navn og ansigt på den fuckfinger-SMS du modtog omkring midnat.
I har nu mistet en kunde - og jeg er en af de rigtige ærgelige at miste - for jeg er både halvtyk og røvdoven.
Det fucking pureste guld for en forretning som jeres.
... Og så skal jeg i øvrigt beklage, at denne tirade foregår i offentligt forum, men der er tilsyneladende ingen andre måder at komme i kontakt med jer på, når I pisser jeres kunder op og ned af deres rumlende maver.
"Gør det noget, at jeg leverer den i morgen"... Fuuuuck... jeeeer!
...Og nu må I undskylde mig, for nu skal jeg ud i natten og regnen og finde et sted der har åbent, hvor jeg kan få den aftensmad jeg bestilte for mange timer siden.