Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Øl import og dansk pant system

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Brøndby Strand
Tilmeldt 8. Dec 08
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Overvejer at starte øl import fra et belgisk bryggeri, der ifølge mine og andres smagsløg, laver ufattelig god øl. Da det er et lille bryggeri er der pt. ingen andre der har importen til Danmark endnu. Har allerede aftale med bryggeriet.

Men hvordan forholder det sig med panten på flasken? Har haft kontakt med dansk retursystemsystem, og de siger at jeg skal betale 57 øre for at være tilmeldt en ordning, og derudover 80 øre per flaske (+ moms) og så vil flaskerne være engangsemballage, dvs de bliver højst sandsynligt smadret, måske genbrugt som glas, eller destrueret..

Mit problem er at Dansk pantsystem kræver at jeg påsætter a-pant mærke på alle flasker, men jeg skal samtidigt betale pant for flasken i Belgien (ca. 75 øre).

Er der nogen her der kan fortælle mig:

1) Kan det være lovligt for DK i den grad at forhindre eller ihvertfald vanskeliggøre import ved at forlange at jeg skal have fat i hver eneste flaske for pant-a mærke påsætning? (Jeg skal også betale øl afgift mm, så hvorfor ikke bare lægge en skat på import af fremmede flasker og lade det være med at forlange særskilt mærkning?).

2) Med den Belgiske pant, betaler jeg jo pant 2,5 gang (incl. gebyr til pantsystemet). I dette tilfælde er der tale om special øl, med en udsalgspris på 25 - 35 kr pr flaske, men hvis jeg ville importere pilsner øl f.eks., så ville der jo reelt være lukket for alt konkurrence. Kan dette være lovligt, og er der evt, mulighed for en sag for konkurrencestyrelsen eller en retsag på EU niveau? Se evt. http://www.konkurrencestyrelsen.dk/index.php?id=22239 hvor konkurrencestyrelsen allerede kritiserer det nuværende system (der forøvrigt lige er blevet forlænget, så det udløb ikke i 2008!

3) Er der nogen der evt kan hjælpe med at fortolke paragraf 14 i bekendtgørelsen af pantsystemet, hvor jeg ved import af under 1000 flasker kan slippe for noget af besværet, men kan jeg også slippe for a-pantningen? Link til bekendtgørelsenfra Dansk retursystems hjemmeside: http://www.dansk-retursystem.dk/content/dk/pantsystemet/pantbelagte_drikkevarer

4) Er der nogen der allerede har startet lignende import, så må de meget gerne kontakte mig, for evt. sparring og erfaringsudveksling. Bortset fra en hensigtserklæring overfor bryggeriet er jeg stadig i den spæde start med afklaring af regler mm., men alle erfaringer fra allerede importører er velkomne. (Hvis der ikke findes en løsning på pant problemet, kan det være jeg hellere lader være med at importere, og dermed kan aftalen evt. gå til en anden importør der allerede håndterer panten i DK)

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)