Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lovligt? Domænenavn tæt op ad brand?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Copenhagen
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 298
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Har selv et par overvejelser om affiliatesider, og kom til at tænke på et domænenavn der lå meget tæt op ad branded. I den forbindelse kom jeg så til at tænke på sider som:

billigiphone4.dk, iphoneguide.dk osv. 

Der indgår "iphone". Er det overhovedet lovligt? 

Mit eget eksempel er noget lignende men vil ikke afsløre. Men svaret på ovenstående kan hjælpe 100 %. 

Tusinde tak for svar

Jens Jakob

Fra Puerto De La Duquesa
Tilmeldt 13. Jul 09
Indlæg ialt: 3506
Fra  DesignYOU - Kreative løsninger Skrevet kl. 20:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med dig

Prøv du vende det lidt om, forstil dig du ejer Apple, du har brugt mange millioner på at markedsføre dit brand.

Du vil kæmpe for dit brand ikk ? Det samme vil Apple også nok og jeg ville ikke bide skeer med dem hvis jeg var dig.

/allan

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jauvert

Klagenævnet for Domænenavne har behandlet en række sager, hvor netop den slags store varemærker indgår eller er eneste bestanddel af domænet. 

Nævnet ser relativt strengt på den type sager. Hvis der er risiko for brugeren for at tro, at der er en officiel sammenhæng mellem domænet og varemærkeindehaveren, bliver domænet overdraget til varemærkeindehaveren.

Jeg har fundet et eksempel frem til dig: I 2005 afgjorde Klagenævnet en sag, hvor domænet ipod.dk blev overdraget til Apple. Nu er jeg klar over, at du måske har tænkt dig at sætte "billig" eller "guide" sammen med et varemærke, men det gør principielt ikke den store forskel. Der vil i de fleste tilfælde stadig bestå en "risiko for forveksling".

Det forhold, at et domæne kan kræves overdraget, er ikke det samme som at det rent faktisk bliver det. Nogle varemærkeindehavere reagerer ikke på den slags registreringer, hvilket måske ligefrem kan komme i "konflikt" med en affiliate-program, som indehaveren selv udbyder. Men nu er du orienteret om, at risikoen er der.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Tilmeldt 26. Mar 09
Indlæg ialt: 964
Skrevet kl. 09:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Der findes jo også et punkt i Varemærkelovens §5 (Begrænsninger i indehaverens rettigheder), der bla. nævner angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi osv.

Kristian, jeg skrev en kommentar på dit gode blog-indlæg om bossman.dk. (http://www.amino.dk/blogs/simplylaw/archive/2010/07/29/bossman-dk-lovligt-dom-230-ne.aspx)

Er jeg helt way-off, hvis jeg påstår at varemærkeindehavers rettigheder rent faktisk bliver begrænset ifm. ovennævnte, således at KoldeTuborg.dk, BilligiPod.dk osv. netop er en angivelse om forhold vedr. det påglædende varemærke ?

(det forudsættes naturligvis at man ikke taler nedsættende om det pågældende varemærke

 - f.eks. Lorte[indsæt varemærke].dk

mvh

Jan

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jan

Jeg kan godt følge din tankegang, som for så vidt også er rigtigt. Men der er et men.

Varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2 betyder, at det er lovligt at anvende varemærker i en række tilfælde. Men det er kun tilfældet hvor en erhvervsdrivende (en anden end varemærkeindehaveren) generelt beskriver det produkt, han eller hun sælger. "Angivelser vedrørende varens [...] art" skal forstås som generelle termer, fx:

  • Stationcar (for biler)
  • Hvid (for maling), eller
  • Plexi (for glas).

Fiktivt eksempel: "Plexi" er et registreret varemærke for golfbaner. Her betyder varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2, at indehaveren ikke kan hindre plexiglasproducenter at betegne deres produkter "plexi".

Formålet med § 5, stk.1, nr. 2 er, at en varemærkeindehaver ikke skal have eneret på et bestemt udtryk, som måske har særpræg for én type varer (fx "White Turkey" for sko), men som er beskrivende for andre (fx "White Turkey" for fjerkræ).

Det vil altså sige, at man ikke kan henvise til varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2 og sige, at "billigiphone" er omfattet, idet "iphone" ikke er en generel beskrivelse af varens art mv., selvom "billig" naturligvis isoleret set er det.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Tilmeldt 26. Mar 09
Indlæg ialt: 964
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Simply Law:

Hej Jan

Jeg kan godt følge din tankegang, som for så vidt også er rigtigt. Men der er et men.

Varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2 betyder, at det er lovligt at anvende varemærker i en række tilfælde. Men det er kun tilfældet hvor en erhvervsdrivende (en anden end varemærkeindehaveren) generelt beskriver det produkt, han eller hun sælger. "Angivelser vedrørende varens [...] art" skal forstås som generelle termer, fx:

  • Stationcar (for biler)
  • Hvid (for maling), eller
  • Plexi (for glas).

Fiktivt eksempel: "Plexi" er et registreret varemærke for golfbaner. Her betyder varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2, at indehaveren ikke kan hindre plexiglasproducenter at betegne deres produkter "plexi".

Formålet med § 5, stk.1, nr. 2 er, at en varemærkeindehaver ikke skal have eneret på et bestemt udtryk, som måske har særpræg for én type varer (fx "White Turkey" for sko), men som er beskrivende for andre (fx "White Turkey" for fjerkræ).

Det vil altså sige, at man ikke kan henvise til varemærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2 og sige, at "billigiphone" er omfattet, idet "iphone" ikke er en generel beskrivelse af varens art mv., selvom "billig" naturligvis isoleret set er det.

Hej Kristian,

Super!  Tak for opklaringen

mvh

Jan

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)