Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fradrag for istandsættelse af lokaler mm. i forbindelse med nyopstartet selvstændig virksomhed

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 23:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære revisor

Jeg har pr. 1 januar opstartet egen selvstændig virksomhed som samtaleterapeut og er samtidig tilknyttet et galleri som maler og udbyder endelig foredrag indenfor min uddannelse i filosofi (jeg er cand mag i filosofi og uddannet psykoterapeut). Derudover har jeg pt. ikke andet job eller anden indtægt/dagpenge.

Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe mig med:

1. For det første er jeg i tvivl om hvor vidt jegkan have malerier, psykoterapi og foredrag under samme virksomhed, således at jeg i regnskaber samler udgifter og indtægter under et??

2. I år regner jeg med at få et underskud på ca.15.000,- i min samtalepraksis med annoncering, efteruddannelse etc. Kan det underskud føres over til næste års regnskab eller får man penge tilbage???

3. Jeg er med min familie på vej til at flytte ind i et nyt hus, hvor der er plads til at jeg kan have min egen praksis fremover (eventuelt også min kone på sigt som er psykolog). Det er et gammelt byhus, så de to rum plus toilet og tekøkken jeg tænker at have til klinik, skal istandsættes for måske 80.000 kr. Er det muligt at få fradrag for en sådan etablering eller istandsættelse af praksis??? Og derudover er det så først og fremmest procentvis del at ejendommens lys, vand og varme jeg kan trække fra eller hvad skal der til for at jeg kan få fradrag for ejendomskatter, renovation etc. Jeg skal måske nævne at huset pt. har status som et to-familieshus/2-beboelsesejendom og jeg ved ikke om der er fordel i at bevare dette rent fradragsmæssigt???

Ja, som du kan høre er jeg ret "grøn" og min foreløbige sidste spørgsmål er om jeg med det samme bør skaffe mig en revisor, på trods af min meget lave indkomst?

På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen

Martin

 

 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin!

1. Det kan du godt.

2. Hvis du har betalt skat, får du skat tilbage. Hvis ikke og du ikke er gift fremføres underskud.

Er du gift, modregnes underskuddet i din kones personlige indkomst.

3. Ja...såfremt erhverv er tilladt. Procentvis fordeling og ej ejendomsværdiskat.

Procentsvis, hvis ikke separate målere.

 

MvH

Peter

 

Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 22:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Peter

Tak for dit svar!

Er det muligt at du kan uddybe dine svar lidt...

til spørgsmål 2:

Ja, jeg er gift, og vil det så konkret sige at min kone får penge tilbage i skat, på baggrund af mit underskud?

til spørgsmål 3:

Skal vi formelt søge (og hos hvem? i så fald) om at få tilladelse til erhverv derhjemme, eller skal en bestemt del af vores bolig stå registreret som erhverv, og skal vi så blot gemme håndværkerregninger og fremføre dem i næste års selvangivelse?

 

Endnu engang tak for din tid og hjælpsomhed!

 

Med venlig hilsen

Martin

 

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)