Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Artikel om Hvidvaskloven, kommentar, SmbA-selskaber - spild af offentlige midler

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har til en artikel i Berlingeren:

Bagmandspolitiet dropper hvidvasksager

http://www.business.dk/oekonomi/bagmandspolitiet-dropper-hvidvasksager

skrevet denne kommentar

Næppe helt rigtigt - SmbA-selskaber - spild af offentlige midler

Bagmandspolitiet efterforsker for tiden og ihærdigt andre typer hvidvasksager, som intet har at gøre med hverken terror eller hvidvask af penge.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen har til bagmandspolitiet politianmeldt folk, som udbreder kendskabet til SmbA selskaber.

I en konkret sag efterforsker bagmandspolitiet sager, hvor EogS anmelder, at i visse sager har denne person været indblandet, da vedtægterne ligner andre, hvor han har været indblandet som stifter eller anmelder.

I bagmandspolitiets efterforskning fremgår det klart, at personen ikke har haft berøring med pengekonti.

Personen udfyldte under afhøring hvidvaskblanketten og anførte, at i styrelsens egen vejledning var der intet, som krævede optagelse i hvidvaskregisteret for den anmeldte aktivitet.

Blanketten blev afleveret til EogS og personen blev som ustraffet person straks optaget i hvidvaskregisteret.

Alligevel fortsættes sagen.

Med en sigtets rettigheder har jeg afgivet forklaring og anført, at det er en politisk sag, da EogS ihærdigt søger at forhindre eller forsinke oprettelse af SmbA-selskaber.

Disse giver jo bare små danske virksomheder de samme vilkår som enterprenører i USA og England for så vidt angår begrænset hæftelse, fleksible mellemregningskonti med mere.

Samtidig er det under EogS overvågning eller mangel på samme lykkedes  en lille gruppe mennesker at tilrane sig kontrollen med en formue på 25.000.000.000 i et klart erhvervsdrivende SmbA-selskab.

De mellem 100.000 til en million danske deltagere er i dette SmbA-selskab frataget indflydelse og rådighed over deres kapitalandel.

Det er endvidere lykkedes det pågældende de fakto erhvervsdrivende selskab at undgå normal selskabsbeskatning ved snørklede argumenter.

Det siges, at Lene Espersen havde  anmodet om en redegørelse for denne sag men der foreligger intet for offentligheden.

Brian Mikkelsen forholder sig til konkrete klager med tavshed.

Statsministeren og Claus Hjort Frederiksen svarer ikke på henvendelser.

Der er krise og en såkaldt borgerlig regering tillader fortsat statsadministrationen at forhindre og forsinke iværksætteri med begrænset hæftelse for små virksomheder samtidig med, at en gigantisk de fakto skatteunddragelse finder sted med den samme selskabsform.

Nogle kalder vores system et kleptokrati.

Fra København
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 1129
Fra  SANKT PETRI ADVOKATER Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Styrelsen er jo forpligtet til at føre tilsyn.

Det retlige grundlag herfor følger af Reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ved lov nr. 117 af 27. februar 2006, der trådte i kraft den 1. marts 2006.

Formålet var, at indføre skærpede krav til forebyggende foranstaltninger som led i den fortsatte indsats med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

I loven er det blandt andet bestemt, at udbydere at tjenesteydelser, jf. lovens § 1, nr. 18, og § 3, nr. 5, som noget nyt skal registreres særskilt for lovligt at kunne udøve denne form for virksomhed, jf. lovens § 31, stk. 1.

Det er endvidere bestemt, at personer og virksomheder, der driver sådan virksomhed skal være under tilsyn af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovens § 32, stk. 1.

Udbydere at tjenesteydelser omfatter blandt andet såkaldte selskabsfabrikanter, jf. lovens § 3, nr. 5, litra a), det vil sige virksomheder, der opretter virksomheder for andre – ligesom jeg forstår, at du gør.

Hvis du ikke har ladet dig registrere, er det nok en følge heraf.

Fra 4261
Tilmeldt 14. Feb 09
Indlæg ialt: 4212
Fra  RÅD & MAL Skrevet kl. 15:49
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Nu kender jeg ikke så meget til problemstillingen, bl.a. omkring rådgivning af S.M.B.A. Men hvis en tilbyder rådgivning/vejledning omkring dette er det vel ikke anderledes end almindelig skatterådgivning eller hvad ???

WinkOg hvad har det iøvrigt med hvidvaskning at gøre ???

Jeg forstår godt at E&s skal føre tilsyn, det er vel det de er sat til, alene navnet.

WinkHvad så med alle dem som opretter selskaber i alle mulige afskygninger er de også kriminelle hvidvasker ???

WinkHvad er iøvrigt årsagen til at bagmandspolitiet opgiver sagerne ???

 

Ib Abildgaard

RÅD & MAL

www.raad-mal.dk

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Advokat Jacob Tøjner - www.ditselskab.dk:
Hvis du ikke har ladet dig registrere, er det nok en følge heraf.

Har man som potentiel kunde mulighed for at slå op i registret om selskabsfabrikanten er registreret efter loven?

/Henrik

PS. Din mail kan ikke lide min ip-adresse

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Advokat Jacob Tøjner - www.ditselskab.dk:
Styrelsen er jo forpligtet til at føre tilsyn.

Nu svarer du jo kun på en lille del af mit indlæg.

Det ville være rart hvis du også kunne forklare det retslige grundlag for EogS altomfattende fortolkinger af, hvad de kalder aktivitet i henhold til hvidvaskloven. Politianmeldelsen og undersøgelsen omfatter også selskaber, hvor folk selv har lavet papirarbejde og anmeldt deres egne selskaber.

Lovens formål var indsats mod terror og hvidvask. Kommnunikation om SmbA-selskaber KAN ikke have noget med noget sådant at gøre.

Samtidig har EogS fejlet og de fakto indirekte assisteret en lille gruppe mennesker med at fratage op mod en million mennesker rådigheden  over deres andel af det største SmbA-selskab.

Registrering i et register har intet med kontrol at gøre. Det kan alle blive i dette register, hvis man ellers er en ustraffet person.

Politianmeldelsen fra EogS er ren chikane og har intet andet formål.

Men jeg må indrømme, at det midlertidigt ER lykkedes EogS at forhindre og forsinke oprettelse af SmbA-selskaber ved brug af henvisninger til denne hvidvasklov.

Det kan de så ikke så godt gøre længere, da jeg af EogS ER optaget i hvidvaskregisteret.

Du bør svare på de meget relevante spørgsmål fra Ib Abildgaard.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)