Hvad skal der gøre politisk for iværksættere?

Hejsa,

jeg læste lige denne her i Politiken og jeg hører ofte at politikerne efterlyser flere iværksættere i DK. Specielt vækst-iværksættere. Iværksættere skaber arbejdspladser. 

Politikerne & deres rådgivere har bare ikke den fjerneste anelse om hvordan de skal fremdyrke mere iværksætteri. 

I herinde står med fødderne solidt plantet på iværksætter-fronten og med hænderne dybt i maskineriet, så jeg tænkte at I var de rette at stille spørgsmålet:

Hvad skal man gøre for - kortsigtet & langsigtet - at skabe mere succesfuldt iværksætteri i Danmark? 

Jeg har selv nogle forslag:

Opgør med lønmodtager-mentaliteten/indoktrineringen

For det første skal vi have gjort op med lønmodtager-mentaliteten i uddannelsessystemet. Der skal være konsekvent fokus på muligheden for at blive iværksætter istedet for lønmodtager i folkeskolen. Iværksætteri skal være en del af undervisning helt fra 10-12 års alderen. Ligeså på universiteterne. Eleverne skal have øjnene op for mulighederne i iværksætteri, - istedet for at anse det for farligt eller noget for specielle iværksættertyper. 

Mindre omkostningsfuldt at gå konkurs

Det skal være mindre personligt risikofyldt for iværksættere at "fejle", - konsekvenserne skal kunne isoleres til virksomheden, så folk kunne starte egen virksomhed uden at risikere hus & hjem. Man skal have virkelig hård hud på motivationen for at blive (usuccesfuld) serial iværksætter i DK. Men (så vidt jeg ved) at serial iværksættere vigtigt for økonomien, fordi de lærer af fejltagelserne og derfor får mere succes til sidst.  

Og mindre risiko ved konkurs betyder at folk tør at satse mere og derved skaber mere succes, når det lykkes. 

Hvad synes I politikerne skal gøre for at skabe bedre vilkår for iværksættere? 

Med venlig hilsen,

Anders

Man kunne starte med en ny regering - der er sikkert ikke mange som tør gøre noget som helst i disse dage... man ved aldrig hvad der venter...

Anders Højsted:

Mindre omkostningsfuldt at gå konkurs

Jeg tror, at det du nævner her, er en af de største grunde til at folk er "bange" for at blive iværksætter. Fjern den personlige risikom der er forbundet med det at være iværksætter, så er jeg sikker på at flere ville turde at satse på deres ideer.

En ting er HVAD der kan gøres for at fremme og støtte iværksættere - noget andet er HVORDAN og på hvilket fundament ... Lad mig forklare lidt nærmere ...

Politikerne er meget - jeg vil mene FOR meget, påvirket af forskellige stærke lobbyist grupper. Det gør at f.eks. kræftområdet får uforholdsmæssigt mange midler på bekostning af mindre "moderne" sygdomme. Og det er det der gør, at politikerne grundlæggende helt har misforstået hvad der er godt for iværksætteriet.

For hvem taler iværksætternes sag ovefor politikerne? Jeg synes det ser ud somom de store erhvervsorganisationer, som DA, er sluppet afsted med at bilde politikerne ind, at de taler iværksætternes sag.

Men hvor mange af f.eks. os her på Amino er reprensenteret af dem? Og hvor mange af os har en indflydelse på hvad de siger til politikerne? Meget få - hvis overhovedet nogle, er mit gæt. De taler IKKE vores sag - de kender os slet ikke.

I hvert fald synes jeg, at de fleste af de tiltag der laves, som politikerne siger vil gavne erhvervslivet og iværksætteriet mest af alt gavner de største og i forvejen rigeste virksomheder i Danmark.

A.P. Møller får milliarder i skatterabat. De store industrivirksomheder for hundrede af millioner i form af gratis CO2 kvoter. De gamle aviser får 1,5 milliard i støtte om året. Bankerne har lige fået milliarder.

Men hvor er bare en brøkdel af de penge mlrettet iværksætteri? Hvor mange miliarder er afsat til Amino's brugere? INGEN!

Nu tror jeg faktisk ikke at kontant støtte er den bedste løsning. Jeg tror det er bedre at bruge de penge man nu vil bruge på at gøre livet lettere for iværksættere og hjælpe dem med at gøre det lettere at fokusere på det de er bedst til.

Kunne iværksætterne så ikke bare organisere sig lidt bedre?

Nej, iværksætteri er per defination en meget anarkistisk kultur - fuld af "underlige" (positivt ment!) énere, der stikker ud i alle mulige retninger. Det er en ret umulig flok at organisere på en god måde. Dem der gider alt det der organisations-pis er ikke rigtige iværksættere! (for nu at sætte det lidt på spidsen).

Så løsningen er ikke at vii iværksættere bliver lige så gode til lobbyisme, som de store veletablerede og rige organisationer (som bruger millioner på det!). Løsningen er, at politikerne tager sig sammen, forstår denne problematik, og så lægger øret mod jorden og lytter på de vækstlag som faktisk ER her - men som bare ikke er så gode lobbyister.

Poltikerne bliver nødt til at finde nogle måder at forstå os, og samtidig skubbe de organiserede lobbyister lidt fra sig. OK, der ryger nok en golfrejse eller to på den konto - men det må de sgu leve med, hvis de mener det her iværksættersnak alvorligt!

Det er en stor udfordring at forstå uorganiserede grupper - som iværksætterne i høj grad er. Det samme kan siges om f.eks. mange ungdomskulturer. Men at det er svært fritager ikke politikerne for ansvaret for at lytte alligevel! For det er tvingende nødvendigt, hvis vi skal nå frem til nogle gode løsninger.

Lad os  starte der.

Man kunne måske starte med at uddanne de forskellige uddannelse-vejledere der tager rundt på skolerne, om at det rent faktisk er muligt at oprette virksomhed (få et CVR. nummer), uden en videregående uddannelse - Tror I ikke det ville være en god start?

Christian, det er jeg temmelig uenig i. Ikke at mange iværksættere går ned - for det gør de (kender heller ikke den nøjagtige procentdel), men at det hverken kan eller skal undgås.

En ting som samtlige af de store succeser jeg kender til - både fra min gamle branche med pladeproduktioner, og min nye brahcne "Internet" er, at de har fået nej, og nej og nej 100 gange før de rigtig kom igang. Ingen tror til at starte med på de skøre ideer, som viser sig at blive størst. Og ikke så underligt, for mange af dem fejler. Men de mest skøre - dem som ingen tror på, det er dem som på den anden side kan blive rigtig store.

Ingen troede på Ace Of Base. En af mine gamle venner købte bandet for 10.000 kroner - og så solgte de 18 millioner plader. Ingen troede på Beatles - de fik nej af de fleste af de store bl.a. med den kendte bemærkning fra midten af 60'erne om at guitarmusik var på vej ud. Og næsten ingen troede på Skype - de måtte i høj grad søge økonomisk support fra gode venner.

Det var så vinderne. Dem kender vi alle. Men ingen kan mere huske de mange tabere. De havde ligeså skøre ideer, men de gik bare ikke.

I pladebranchen forsøgte man op igennem 90'erne at gøre som du siger, Christian. I mange år havde man kørt med den tommelfingerregel, at 9 ud af 10 plader fejlede - og den 10. blev et hit, som så kunne betale de andre 9. Ikke helt ulig en almindelig VC's regnestykke.

Men nogle ønskede naturligvis en bedre fordeling, så de fyrede de der kreative rodehoveder, som udelukkende med "en god mavefornemmelse" udvalgte kunstnere og i stedet for ansatte nogle slipsedrenge der kunne "regne den ud". Men det kunne de naturligvis ikke! Resultatet blev en endeløs række af "best of ...", meget lidt produktudvikling og ja, vi kender jo resultaterne i dag. Fjolserne har barberet deres egen branche ned til 1/3-del af hvad den var, dengang det var de mere anarkistiske kræfter der styrede det kreative - med en accept af, at fejl er vejen til succes!

Jeg ser meget hellere, at vi giver bedre rum for, at der kan skabes flere anarkistiske fundamenter, hvor endnu flere tåbelige, tossede og umulige ideer kan afprøves. Det er (nogle ganske få af) de umiddelbart mindst bæredygtige der ender med at blive størst.

Mikkel deMib Svendsen:

 ... at de har fået nej, og nej og nej 100 gange før de rigtig kom igang. Ingen tror til at starte med på de skøre ideer, som viser sig at blive størst. Og ikke så underligt, for mange af dem fejler. Men de mest skøre - dem som ingen tror på, det er dem som på den anden side kan blive rigtig store.

Hvem var det, der ikke troede på ideerne? Inkompetente slipsedrenge, der ikke har forstået potentialet.

Det er jo her niveauet skal løftes, så projekterne bliver analyseret af folk, der er uvildige og som er forstår potentialet i det marked man forsøger at komme ind i.

Jeg vurderer også, at langt de fleste nye forretningsideer vokser ud fra behov man kan se, dukker op og hvor man mener at have kompetencerne til at dække dem.

Altså ikke nogen vilde ideer, bare en god, naturlig videreudvikling af det man kan og ved i forvejen.

Jeg vurderer, at rigtig mange gode, sunde virksomheder er startet ved, at en ansat i en virksomhed har set nogle muligheder; men hvor ideen ikke passer ind i virksomhedens portefølge/arbejdsområde.

Er han kvalificeret? Sikkert. Er der stor sandsynlighed for succes? Sikkert en del større end for ham, der kommer med en vild idé til i et marked han ikke kender og ikke har erfaring med.

Nu er selve forretningsideeen jo kun en lille (men yderst væsentlig) del af de ting, der er medvirkende til, om man får succes eller ej.

Der er jo mange, mange andre faktorer, der har direkte indflydelse på om man kommer igennem de første svære år. Kvalifikationer, viden, vedholdenhed, evnen til at kunne argumentere eller finde nogen, der kan gøre det for sig, evnen til at kunne finde de rigtige sparringspartnere, opbakning hjemmefra osv osv.

Mikkel deMib Svendsen:

Og næsten ingen troede på Skype - de måtte i høj grad søge økonomisk support fra gode venner.

Så der VAR altså nogen der troede på ideen.

Nemlig dem, der kendte iværksætternes kvalifikationer godt nok og som sikkert har haft tid til at lytte og til at spørge ind til forskellige forhold og som vidste så meget om markedet til, at de rent faktisk kunne tage kvalificeret stilling til risikoen i projektet i forhold til den potentielle gevinst.

Det jeg efterlyser er:

Udvikling af et "råd" som alle iværksættere kan fremlægge deres nye forretningsprojekt for og som er fagligt klædt på til at kunne tage kvalificeret stilling til, om denne virksomhed vil blive en succes om x antal år.

Vi har som samfund opbygget tonsvis af erfaring for, hvad der er godt og hvad der er skidt; men denne viden ligger spredt som paratviden hos mange, mange forskellige instanser, virksomheder og personer.

Det er på tide at få den viden samlet, så iværksættere ikke kaster sig ud i det ene dødsejlerprojekt efter det andet.

Vi har som samfund brug for sunde, levedygtige virksomheder, ikke fejlslagne projekter, hvor iværksætterne sidder tilbage med en kæmpe gæld, er psykisk kørt ned fordi det ikke gik og går på dagpenge resten af sine dage.

Hans energi skal bruges til at starte de RIGTIGE projekter op i stedet for at løbe en voldsom risiko, hvor mere erfarne på et øjeblik kan se, at projektet er dømt til at mislykkes.

Jeg tror på, at hvis sådan et "råd" fandtes, så ville det have en langt større effekt på Danmarks eksport om 5 år end noget som helst andet de samme penge kunne anvendes til.

Venlig hilsen,

Christian