Hvorfor tvinges arbejdsgivere til at lyve overfor ansøgere/ansatte?

Jeg sad og læste en artikel på erhvervsbladet.dk om en mand, som havde fået afslag på et job fordi han var for gammel.
Artiklen kan læses her; http://www.erhvervsbladet.dk/politik/53-aarig-kasseret-du-er-gammel

I følge artiklen havde manden fået dette afslag:
”Du falder desværre uden for vores målgruppe aldersmæssigt, da vi har et team af unge mennesker under 30, og de har ønske om jævnaldrende til teamet”

Det er jo så åbenbart forkert at sige det til en ansøger. I stedet skulle den potentielle arbejdsgiver have givet en vag og ubegrundet afslag alá "Beklager, dine kvalifikationer passer ikke helt ind her" og manden havde derefter aldrig vidst præcis hvorfor han ikke fik jobbet - og arbejdsgiveren havde ikke stået til en 25.000,- bøde.

Nu tænker jeg måske ud af boksen, men personligt ville jeg hellere kende den reelle grund til et afslag.
I det konkrete eksempel ville manden vide at han ikke fik jobbet grundet "omstændigheder på arbejdspladsen" og slippe for at tænke over om det var ham der var noget galt ved.
I andre tilfælde ville man måske kunne få konkret af vide hvad man ikke gjorde godt nok og dermed arbejde på at forbedre det...

HVORFOR???
Det er en realitet at vi som virksomhedsejere har en stribe af krav til vores kommende medarbejdere. Nogle krav er logiske, andre er sikkert vildt ulogiske. Det er dog stadig vores firma, så vi tillader os disse ulogiske krav - og de bliver jo helt ærligt ikke ændret af at man ikke må fravælge på grund af alder.
Hvorfor skal arbejdsgivere tvinges til at lyve?

Jeg forstår nu udemærked meningen med spørgsmålet, uanset formuleringen i overskriften

I udgangspunktet er jeg enig i at det budre være arbejdsgivers frie valg.

Heldigvis er vi ikke kommet "så langt" som f.eks USA , hvor alle minioriteter skal tilgodeses i det offentlige ( er usikker på reglerne i det private) - uanset kvalifikationer.

Og det mærkes i den grad på de offentlige kontorer

Hej

Nu er loven jo sådan at man ikke må diskriminere, og loven er faktisk tænkt at skulle overholdes.

Defror bør arbejdsgiverne istedet tænke over hvordan de i deres ledelsesstrategi kan tilrettelægge arbejdet så den danske lovgivning kan overholdes, således at alle arbejdstagere har lige vilkår på samme kvalifikationer.

Det er jo en kendt sag at man gerne vil have en medarbejder på 25 år, med 30 års erfaring og gerne ser en medarbejder der ikke vil have børn. Sådan er vores samfund bare ikke, og da arbejdsgiverne ikke af egen vilje har formået at tilgode samfundets interesser, er der lovgivet på området

Meget af vores samfund er opbygget på tillid, og hvis det viser sig at arbejdsgivere bevidst lyver for at undgå at skulle overholde lovgivningen, bør arbejdsgiveren i gentagelsestilfælde helt forbydes at drive virksomhed.

Der bliver fra samfundets side stillet en lang række uddannelsestilbud, herefter efteruddannelser til arbejdsgivernes rådighed, og der er i lovgivningen en række muligheder for at opkvalificere sine medarbejdere hvor samfundet betaler broderparten.

Ser man sig ikke istand til at overholde lovgivningen, bør man istedet afholde sig fra at drive forretning, fremfor at skulle opdigte forskellige løgnehistorier.

Så kan de øvrige forretningsdrivende som godt kan finde ud af overholde lovene nok også finde ud af at betjene de kunder også, - og er det ikke muligt at drive en bestemt type forretning uden at bryde loven så klarer verden sig nok uden det produkt/ydelse også.

Michael

mss:

Jeg syntes nu nok i er lidt hurtige til at dømme, for jeg forstår faktisk godt spørgsmålet.

Ja, det er ikke fordi jeg ønsker at fornærme dig, men det tvivler jeg nu lidt på at du gør. Dit eksempel har nemlig ikke megen relevans i forhold til den sag som trådstarter linker til. Og din problemstilling vil iøvrigt ikke bringe dig i konflikt med loven medmindre du kvajer dig helt vildt.

Du må nemlig gerne stille krav til ansøgernes erfaringer og personlige egenskaber. Så hvis du f.eks. søger kranførere så må du gerne skrive "Søges: Senior kranfører, min. 10 års dokumenteret erfaring" eller "Junior kranfører, mellem 0-2 års erfaring søges til oplæring". Du må også gerne stille krav til ansøgernes omstillingsparathed og vilje/evne til at lære nye ting, og bruge det som kriterie til at frasortere en ældre ansøger der ikke udviser den nødvendige flexibilitet.

Du må derimod ikke skrive "Søges: Ung person til vores unge team. Gamle over 40 har ingen interesse fordi de bare er så meget for nederen". Du må heller ikke skrive "Kvinder eller bøsser behøver ikke søge da vi kun ansætter rigtige mænd" eller "Kun adgang for danskere med lys hud" eller "Vi vil ikke ansætte katolikker for I er bare pædofile hele banden".

Hej,

Føler du dig en smule stødt, Mikkel? :-) Du virker til at tage det ganske personligt.

Jeg må nok tilkendegive, at jeg har en vis mængde forståelse for arbejdsgiver i omtalte sag. Bevares, loven er som loven nu engang er, og den skal overholdes. At jeg så mener, at loven på dette punkt bør laves om, er hvad det er. 

Hvis jeg stod som arbejdsgiver og skulle ansætte en ny til mit lille 8-10 mands firma, så vil jeg da have lov til 100% at håndplukke vedkommende. Hvis jeg vælger en ansøger fra pga. hans alder, hans personlighed ikke er tiltalende, han har lilla hudfarve, hans venstre nyre mangler eller han ligner Sidney Lee for meget, så vil jeg da have lov til det, hvis jeg mener, at det kunne skabe splid og ødelægge balancen internt i virksomheden. Jeg vil have lov til at stole på min mavefornemmelse, uanset hvilke kriterie den finder forkert hos ansøger. 

Jeg kan naturligvis godt se problematikken i, at nogle bestemte grupper af personer måske vil få svært ved at blive ansat - men det kan vel ikke være arbejdsgivers problem! Eller hvad?!

Så skjult diskrimination er bedre end åbenlys diskrimination? Så længe vi ikke har et åbenlyst problem så er alt godt?

Man må ikke spørge en kvinde om hun planlægger at få børn, er det så bedre helt at undlade at ansætte kvinder med ingen eller få børn, i den fødedygtige alder?

For mange arbejdsgivere handler det om at opbygge en kultur i virksomheden, og nogle mennesker passer bare ikke ind i den kultur. Det kan så være deres alder, køn, religion, seksualitet eller andet der lige er skyld i det. Skal man så ikke fortælle det? Eller skal man bare helt ignorere ansøgere der ikke passer ind?

Ved at skjule et problem som diskrimination skaber man myter. Det er lettere at gå i dialog med en arbejdsplads som tydeligt har meldt ud at de ikke vil have "gamle" medarbejder, end det er med en arbejdsplads som bare ignorerer ansøgninger fra "gamle" mennesler.

Og hvad må man så egentlig diskriminere imod? Man kan ikke vælge sit køn, men kan man vælge sin seksualitet? Kan man vælge sit netværk? Kan man vælge sin sociale status? Kan man vælge sin religion?

Hvad er i sidste ende arv, og hvad er miljø, og skal det være lovligt at diskriminere imod miljø, men ikke imod arv?

Super interessant tråd der køre her.

Jeg kan godt forstå, at det ikke er politisk korrekt at diskriminere og at virksomheder gerne vil gerne efterleve dette.

Spørgsmålet her er nok mere, er det virkeligt tilladt at medierne skal have så stor en magt, at de kan få lov til at fordreje små oplevelser til store katastrofer, så en artikel har så stor nyhedsværdi at den med på Amino?