Personlig Konkurs, kan jeg flytte til udlandet?

Fashion-Seller:

Men så lad os da lave et eksempel... En familie bor i et socialt boligkvarter. Der er en datter familien, og hun vil gerne bryde den sociale arv. Hvordan gøres dette bedst? Er det ved at blive boende i de samme omgivelser, som hun er vokset op, og se de samme problemer dag efter dag efter dag efter dag...? Eller er det ved evt at flytte væk, og begynde på en frisk?

Overfør så svaret fra ovenstående case til en personlig konkurs... Og forestil dig, hvor hårdt en sådan sag har tærret på familielivet, økonomien, venner, omgangkreds osv.
Hvordan kommer trådstarter så bedst videre? Er det ved at sidde det samme sted, og se på alle de fejl, problemer, uheldig, forkerte valg osv dag efter dag efter dag efter dag? Eller er det ved at flytte væk, og begynde på en frisk?

Og hvilken af ovenstående 2 muligheder vil evt give kreditorerne flest penge i sidste ende?

Nej, men helt ærligt.. Mit indlæg var aldeles on topic. Skal du sidde her og sige, at dine svar altid forholder sig helt og aldeles til det spørgsmål, trådstarter stiller? Uden jeg gider læse alle dine indlæg igennem, så tror jeg ikke det er tilfældet.

Med hensyn til dit eksempel, så er jeg helt med på hvor hård en personlig konkurs er. Men den der med, at trådstarter bedst kommer videre ved at glemme alt om gælden og pakke sydfrugterne - den forklaring giver jeg ikke meget for. Jeg mener trådstarter kommer videre ved at stå konfrontere sin fortid og acceptere det økonomiske ansvar, som han tidligere er blevet betroet. Derefter kan han gøre som han vil, en gæld på 3 millioner forsvinder ikke hurtigt alligevel. Sålænge han overholder sine afdrag.

Jeg holder fast i, at hvis DU havde lånt mig 2.8 mio. kr., og jeg bare ville rejse væk og starte på en frisk, så havde diskussionen taget en helt anden drejning.

BZR:

Jeg er ikke en koldhjertet skid. Tragedier sker, og selvfølgelig har jeg forståelse for, at det er hårdt at miste alt. Men det giver ikke folk ret til at pisse på den tillid, som investorerne har vist vedkommende tidligere i forløbet.

Jeg tror såmænd ikke du er en koldhjertet skid - men der kan jo være mange årsager til at det gik galt, og med rette skal folk have deres tilgodehavender, selvfølgelig skal de det.

Men forskellen, som jeg ser som den store forskel er, at en ting er et "eventyr" der betyder man står med en milliongæld og ikke kan betale, og man kæmper i sin kamp - det er ikke alle der kan tage den kamp - og er man deroppe i de beløb, så har han haft en dårlig rådgiver da tingene burde ligge i et selskab.

Men det at have en stor gæld og så hver 6. måned møde op i fogedretten er som en sommerferie i forhold til en personlig konkurs. En personlig konkurs fratager dig ALT, endevender ALT og reducerer dig til ingenting i forretningmæssig og ofte også menneskelig forstand, grundet de store begrænsninger det giver for dit liv.

Kommer man ikke ud af den, så er den efter dig for evig tid i systemet. Hvorimod simple krav som har registreret dig som f.eks. dårlig betaler i RKI, jo ikke kan komme i RKI igen og efter en årrække og så kan du forsøge at opbygge noget igen.

Jeg forstår dig godt og det ville være fedt hvis folk betale deres gæld. Jeg har også tabt seriøse penge på folk jeg stolede på, og det har klart besværliggjort nogle ting for mig, men jeg vil ikke jagte dem for evigt, men vil huske for altid, så måske kommer payday en dag og måske gør den ikke, men jeg kan ikke betale regninger med drømme om alle de penge jeg kunne have haft ved større forsigtighed overfor ledende medarbejdere og familie, men jeg kan smile over de ikke lærte af fejltagelserne, selvom det havde været federe at være 2 ciffret mill i dag... Og de fejl begår jeg IKKE igen

Godmorgenm til Jer dejlige Aminoer :)

Nu var jeg lige ved at få min morgen kaffe galt i halsen! Hvis jeg skal forstå dit indlæg ret - altså BZR´s indlæg. Så mener du at hvis man har forsøgt sig som iværksætter, entrepreneur og selvstændig erhvervsdrivende, har knoklet 80-100 timer ugentlig, har taget chancen, har skabt arbejdspladser, har (garanteret på et eller andet tidspunkt) betalt skat af en fortjeneste..... Så skal man fordi det gik galt - uanset grund (det er jo næppe med vilje) sidde ydmy i sin lille lejlighed med resaten af sin familie og have dårlig samvigtighed 24/7 ?? Helt ærlig, det er gammeldags tankegang.

Jeg syntes at trådstarteren - kan ikke lige huske navnet, skal være stolt af at have prøvet, at have bidraget til udviklingen - og så er det selvfølgelig træls at man går konkurs - endnu mere træls at man går personligt konkurs. Men opgive sit liv og sin familie det skal man sgu ikke ... det er trods alt kun penge!

Det er mange år siden at daværende erhvervs og økonomi minister Bendt Bendtsen kom med en lovændring, så de der var gået konkurs, trods alt fik muligheden for at få et nogenlunde normalt liv - og endda fik redskaber til at kunne genetablerer sig som iværksætter! Det kunne jo være at trådstarteren var en pisse dygtig forretningsmand - rigtig god til sit arbejde, og hvis mulighederne var der kunne gøre et andet forsøg!

Nu vil jeg skænke mig en ny kop kaffe - og håbe at disse forsmåede og snæversynede mennesker vil tænke sig lidt om - næste gang!

God dag ... og god tur ti trådstarteren

Dbh Jesper

Jesper Christiansen:

Nu var jeg lige ved at få min morgen kaffe galt i halsen! Hvis jeg skal forstå dit indlæg ret - altså BZR´s indlæg. Så mener du at hvis man har forsøgt sig som iværksætter, entrepreneur og selvstændig erhvervsdrivende, har knoklet 80-100 timer ugentlig, har taget chancen, har skabt arbejdspladser, har (garanteret på et eller andet tidspunkt) betalt skat af en fortjeneste..... Så skal man fordi det gik galt - uanset grund (det er jo næppe med vilje) sidde ydmy i sin lille lejlighed med resaten af sin familie og have dårlig samvigtighed 24/7 ?? Helt ærlig, det er gammeldags tankegang.

En gammeldags tankegang? Ansvar går aldrig af mode. Hvis man kan låne pengene, kan man også betale dem tilbage. Det du faktisk sidder og siger er, at sålænge man bare har gjort et forsøg, så skal man ikke føle sig forpligtet til at betale pengene tilbage. Så må jeg spørge dig - har du overblik over, hvordan den attitude vil gavne nye iværksætteres muligheder for at optage lån?

At man kan miste alt er nogle overvejelser man skal gøre sig FØR man bliver selvstændig. Det er ikke noget man først skal bekymre sig over EFTER pengene er tabt, og virksomheden er gået på røven. Han har jo netop ikke dårlig samvittighed 24/7 hvis han bekender kulør og laver en aftale med sine kreditorer.

Men igen - som jeg har pointeret flere gange i tråden - hvis du personligt havde lånt ham 2.8 millioner kroner, og du bare kunne sidde i DIN lejlighed og fedte rundt, mens han er taget til New Zealand for at finde sig selv - så ville du formentlig aldrig låne penge til en iværksætter igen. Og det rammer sådan en som mig, eller andre mulige andre iværksættere, som får en god idé og forsøger at føre den ud i livet på en ansvarlig måde. Og så er vi tilbage ved pointen: Kan man låne penge, så kan man - nej, vent - så SKAL man betale dem tilbage. Eller i det mindste aftale med kreditorerne, at man vil betale dem tilbage, også selvom afdragene er på 20 kr. om måneden. Det er princippet.

Jesper Christiansen:

Jeg syntes at trådstarteren - kan ikke lige huske navnet, skal være stolt af at have prøvet, at have bidraget til udviklingen - og så er det selvfølgelig træls at man går konkurs - endnu mere træls at man går personligt konkurs. Men opgive sit liv og sin familie det skal man sgu ikke ... det er trods alt kun penge!

Det tror jeg ikke du ville sige, hvis du selv havde lånt ham penge. I så fald ville det være en urentabel forretning du havde, hvis det var fint låntager smed alle pengene væk, uden at skulle betale dem tilbage.

Jesper Christiansen:

Nu vil jeg skænke mig en ny kop kaffe - og håbe at disse forsmåede og snæversynede mennesker vil tænke sig lidt om - næste gang!

Jeg tager det personligt ilde op når du sidder og kalder mig snævertsynet, fordi jeg siger, at man på alle tidspunkter i livet, skal stå til ansvar for sine handlinger. Når pengemennesker investerer i dit projekt, så er det fordi de tror på dig, når ingen andre gør. De giver dig en håndsrækning fordi de tror på dit potentiale og tror på, at du vil behandle lånet ansvarligt - også hvis det går galt.

Godmorgen til BZR også :)

Du misforstår - og vil misforstå! Jeg havde bare en holdning til at du ikke skal dømme mennesker - ej heller deres muligheder for at rejse - selvom man er gået på røven!

Og nej, selvfølgelig skal man betale det tilbage spom man har lånt! Det hersker der absolut ingen tvivl om.... Men man skal også være realistisk og ikke mindst menneskelig!! Der er jo helt øjensynligt ikke noget at gå efter - manden er personlig konkurs. Og tror helt ærlig, end ikke kreditorne ønsker at manden ikke kan rejse - og være der for sin familie! Og nu skriver han jo rent faktisk - at han vil arbejde dernede - så måske han selv tjener til ferien...

Slut herfra!

Bdh Jesper

Hej alle

Nu vil jeg ikke sætte mig til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert for trådstarter i denne situation.

Faktum er, at han er erklæret personligt konkurs, og deraf er afskåret fra at kunne eje noget i en rum tid fremover. Som situationen er nu, står det ham så frit at gøre, hvad han ønsker, idet han pt. ikke kan straffes meget mere.

Til trådstarter kan jeg da også oplyse, at der rent faktisk findes muligheder for en fornuftig løsning i denne situation, men det følgelig kan være en udmærket idé at komme væk fra det hele, hvorpå man så kan søge den nødvendige hjælp, når man en gang kommer tilbage.

Selv i den værst tænkelige situation kan der oftest findes en udvej, så du skal bare tage de beslutninger, som du har det bedst med på nuværende tidspunkt.

Så hav en god rejse og kom tilbage med fornyet energi og mod.

Hilsen

Tonny

Synes lige jeg vil citere start indlægget da nogen kun læser det de vil og ikke hele indlægget

MB:

Hejsa..

 

Har et spørgsmål som jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig med.

 

Jeg blev erklæret personlig konkurs for ca 4 år sden. Skylder ca 2.8 mill væk qua et eventyr som entreprenør. Nå men jeg har ikke rigtig høre noget fra nogen af mine kreditorer siden da. Kun skat som trækket ca 5% i min løn.

Mit spørgsmål går på følgende. Hvad er reglerne for at flytte til udlandet når man er erklæret personlig konkurs??

Jeg påtænker at søge gældssanering på et tidspunkt, (har været igang med at udfylde papirene til det), men min familie og jeg overvejer at flytte til New Zealand for min 6 mdr. Dog er der gode chancer for at vi bliver der lidt længere. Er der noget som jeg skal være opmærksom på? Må jeg overhoved flytte ud af landet når jeg skylder skat penge??

Det er på ingen måde et forsøg på at stikke af og slippe af med min gæld, men bare at komme ud og opleve noget andet end Danmark og for at prøve at arbejde i et andet land. 

Håber at der er en klogere sjæl end mig der kan hjælpe mig med et eller flere svar..

 

På forhånd tak.

 

MSB

Hvis folk læste det jeg har understreget vil man se at alt den her moral snak er ligegyldig da MSB allerede ved at han stadig har forpligtigelser, men bare gerne vil arbejde i et andet land end dk. Kunne jo være det gjorde det nemmere at tjene de penge han skylder