Jeg har i en del år været freelancer og har i den forbindelse et større beløb stående som opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. Jeg er nu blevet tilbudt fastansættelse hos en af mine kunder og i den forbindelse er spørgsmålet: Hvad gør jeg ved det opsparede overskud? Jeg er ikke umiddelbart interesseret i at lukke virksomheden, da overskuddet i givet fald kommer til udbetaling og dermed (top-)beskatning. Kan jeg fortsætte virksomheden som "skuffeselskab" og dermed forblive i virksomhedsskatteordningen? Jeg vil i givet fald stadig have nogle løbende udgifter i virksomheden til forsikringer osv., men det burde mine renteindtæger sagtens kunne dække, således at der ikke kommer underskud. Hvordan stiller Skat sig her? Skal der være egentlig omsætning, eller er renteindtægter nok til at "holde virksomheden igang" og derved overholde rentabilitetskravet? Et tilsvarende/relateret spørgsmål er: Hvad gør man med opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen ved "pensionering"?
Jeg har forgæves forsøgt at finde svar på overstående spørgsmål online, så nu håber jeg at én herinde kan besvare spørgsmålene - på forhånd tak! PS: Jeg har aldrig anvendt revisor (heller ikke til VSO), hvorfor jeg ikke bare lige kan spørge ham/hende til råds |
Hej
Reglerne for Virksomhedsordningen fremgår af dette link fra SKAT
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=133908&vId=202150&indhold=1
Derfor er en af betingelserne, at der drives en erhvervsmæssig virksomhed med overskud for øje, således omsætning m.v.
Derfor kan eks. hobbyvirksomhed ikke anvende Virksomhedsordningen.
Du kan heller ikke fortsætte i Virksomhedsordningen, hvis der kun genereres renteindtægter i virksomheden og ikke nogen egentlig driftsmæssige aktiviteter.
Hilsen
Tonny