Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Strategiudvikling og forandringsproces - Hvordan gøres det?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Jul 08
Indlæg ialt: 241
Skrevet kl. 22:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej alle.

Hvis Jeres virksomhed har et par år på bagen, og måske nogle medarbejdere, så kan følgende model bruges til strategiudvikling -og implementering, og forandringprocessor.

Men hvad er Jeres mål lige nu?

  • Skal Jeres drift går fra negativ til positiv?
  • Vil I gennemgå en forandringsproces? 
  • Vil I gennemføre turn-around?
  • Vil I have ti nye kunder, hver måned over det næste år?
  • Vil I gå fra topstyring til selvstyrende grupper, eller omvendt?
  • Vil I fusionere med en anden virksomhed, eller konkurrent?
  • Vil I udvide Jeres forretningsområde?
  • Vil I at ekspandere Jeres virksomhed?
  • Vil I at gøre virksomheden klar til salg, eller generationsskifte?

Og kan I stille Jer selv nogle kritiske spørgsmål?

  • Er virksomheden overhoved gearet til at håndtere disse nye kunder?
  • Er virksomhedens kapitalgrundlag stærkt nok til at imødekomme forandringsprocessen?
  • Er kundernes opfattelse af virksomheden god eller dårlig?
  • Er ledelsen stærk nok til at holde på de gode medarbejdere, både under og efter forandringsprocessen?
  • Osv.
  • Osv.

Enhver forandringsproces, og ethvert udviklingsforløb, kræver planlægning og eksekvering!

Et forløb er typisk delt op i tre faser; Analyse, Handling og Implementering.

Analyse

Her beskrives virksomhedens status og målsætning. Og samtidig indhentes informationer fra virksomhedens ejere, direktion, medarbejdere og evt. kunder.

Det er vigtigt at de indledende møde der afholdes i denne fase, åbner op for de ting som fungere godt i virksomheden, og de ting som fungere mindre godt (Og ærlighed er afgørende).

Handling

I denne fase, skal udviklingsgrundlaget defineres, og handlingsplaner med konkrete aktiviteter for realisering, skal udarbejdes.

Er virksomheden stor nok til det, kan man med stor fordel nedsætte en række arbejdsgrupper, der hver arbejder med en handlingsplan for det enkelte område (F.eks. salg, ledelse, produktion, osv.)

Det er vigtigt at handlingsplaner tager udgangspunkt i de informationer, som er kommet frem i analyse fasen;

  • Hvis noget går mindre godt i virksomheden, hvilke konkrete tiltag kan så igangsættes, for at modarbejde dette?
  • Hvis noget går godt i virksomheden, hvilke områder/kompetencer skal så fortsat styrkes, og vedligeholdes?
  • Osv.

Vær også opmærksom på høj- og lavudbytte aktiviteter; Vær ærlig overfor Jer selv, og vær opmærksom på de ting man laver i hverdagen, som måske ikke er direkte vækstfremmende, eller som måske ikke relatere til de handlingsplaner der sikrer realiseringen af Jeres mål.

Implementering

Implementeringsfasen er absolut den mest krævende, for det kræver stor disciplin og motivation af fastholde fokus på handlingsplanerne og aktiviteterne.

Derfor er det afgørende at der konsekvent afholdes resultatmøder/opfølgningsmøder, med fast frekvens. Alle skal være klar over at "mandag kl. 9.00" afholdes resultatmøde, og dér skal fremvises resultater hver gang.

Fokus, fokus, fokus, er de tre nøgleord!

Husk at ros hinanden for de gode resultater, og støt hinanden - evt. med hjælp - hvis der er områder der går sværere end forventet.

Motivationen er en vigtig faktor, og her skal/bør lederen, absolut gå i front, og motivere sine medarbejdere.

Find yderligere information her: http://www.virksomhedsguide.net/udvikling.html

Mvh Thor Mønsted

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)