Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan prissætter jeg mit CMS system? (Som en investering i virksomhed)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle Aminoer,

 

Jeg håber der sidder nogle eksperter som kan hjælpe mig lidt med et problem. I øjeblikket sidder jeg i Peru, hvor jeg er ved at starte virksomhed op. Min oprindelige ide var at starte op alene, og jeg har igennem det sidste års tid udviklet et CMS system, som primært skal sælges herovre i sydamerika. Jeg har nu fundet en partner, og igennem de sidste par uger har vi udviklet vores fælles og egne ideer, mod at starte en virksomhed op sammen.

 

Vi står nu på det punkt, at vi skal finde ud af hvordan vi gør med financiering af virksomheden. Det er vores interesse at flytte hele CMS systemet over i vores nye virksomhed, da dette bliver hoved-produktet virksomheden skal leve af på længere sigt. Men da jeg har brugt utrolig lang tid på at udvikle dette system (har desværre ikke et præcist timetal) er jeg selvfølgelig ikke interesseret i, blot at smide det ind, uden at min partner kommer med en lignende investering. Derfor vil jeg nu forsøge at finde ud af hvordan jeg kan prissætte det som der er i systemet indtil videre.

 

Systemet kan ses på http://evisitkort.dk og findes pt. på både dansk, engelsk og spansk. Der er omkring 14.000 linies PHP kode, bygget op omkring en MySQL database. Mit store problem er hvordan jeg helt præcist skal prissætte dette system, da jeg ønsker at han kommer med en lignende investering i virksomheden.

 

Jeg håber nogle kan give mig lidt hjælp hurtigt, da jeg har et møde med ham om et par timer, hvor vi gerne skulle kunne få nogle flere detaljer på plads. I kan blot stille spørgsmål her i tråden. Derudover kan jeg også kontaktes på  email (ch@easy-web.dk), skype: lordsaxo, og MSN (ch@easy-web.dk).

 

På forhånd tak til alle jer tekniske Aminoer, jeg håber i får en fantastisk dag!

Tilmeldt 31. Dec 06
Indlæg ialt: 384
Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian,

Hvad skal du bruge værdisætningen til andet end at din partner skal matche beløbet i kontanter..?

Har i nogle kunder på systemet endnu ? Kan se siden/systemet er i drift på evisitkort.dk.

/Per

Tilmeldt 11. Nov 08
Indlæg ialt: 270
Skrevet kl. 20:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan godt forstå du gerne vil have noget for den tid du har lagt i dit CMS, men helt realistisk så har det altså ikke nogen værdi med mindre der gemmer sig et eller andet total revolutionerende under kølerhjelmen. Der findes jo indtil flere forskellige open-source CMS'er som kan langt mere.

Hvad er det du føler der gør at dit CMS skulle være noget værd i forhold til at benytte et af open-source CMS'erne?

Jeg synes du skulle holde fokus på at få et godt samarbejde op at køre med din partner og få lavet nogen fede web-projekter.

/Arco

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Desværre må jeg nok erklære mig enig med Arco: Et CMS, som ikke adskiller sig væsentligt fra f.eks. Drupal, WordPress, Joomla eller lignende, vil som jeg ser det ikke nødvendigvis være noget værd. De nævnte CMS'er er sådan set ikke perfekte, men det har i sig selv en værdi, at der er hundredetusindvis af programmører i verden, der er bekendte med dem. Det gør, at det er let at finde nye programmører.

Der er 14.000 linjer i det, siger du. Det kan desværre ikke bruges til at prissætte CMS'et. Du skal se det fra din fremtidige partners side: Han vil nok ikke være så villig til at bruge penge på et CMS, som med stor sandsynlighed får svært ved at konkurrere med de store.

Tendensen lige nu (i Europa og USA - måske også i Sydamerika?) er, at man i stedet for at bruge egne CMS'er bruger open source-CMS'er, og så tjener penge på at lave sites i dem, inkl. at lave specielle plugins til kundernes specielle behov.

Held og lykke med det hele, trods alt :)

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 28. Feb 10
Indlæg ialt: 63
Skrevet kl. 00:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig i de synspunkter der er blevet luftet her.

Driver selv en virksomhed der udbyder en udviklingsplatform, og uanset hvor original vi måtte mene den er, så er der jo tusinde andre i markedet. En platform eller et CMS er kun det værd som virksomheden omkring produktet kan mønstre af værdi - eksisterende kunder, samarbejdsaftaler og andre potentialer.

Rå kode - omend det er mit hjertensbarn - er sjældent noget værd i sig selv. Jeg vil endog vove den påstand at heller ikke kildekoden til f.eks. Drupal er noget værd - det er communityet og aktiviteterne omkring Drupal der er guldet værd, og sikkerheden i at man aldrig står alene. 

Moski2.net - gratis betalingsgateway til alle CMS-kunder

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)