Har virksomhed på hjemmeadressen. Ca 2/3 af vores private vandregning vedr driften af virksomheden. Kan jeg blot trække de 2/3 fra i firmaet eller er der regler om f.eks. seperat vandmåler? Hvordan og hvor meget kan jeg trække fra i firmaet, her tænker jeg på vandforbrug, vandafledning og faste afgift. |
Hej Karina
Der er to ting i dit spørgsmål - mængder og fradrag.
Skatterådet har fastsat et forbrug på 117 l vand pr. døgn pr. person som skal anses som privat vandforbrug i 2010. Den overskydende mængde kan anses som forbrugt i virksomheden. Alternativet er at sætte en ekstra måler på (som skal måle den erhvervsmæssigt anvendte mængde vand).
Hvis I i privaten har nogle særligt vandforbugende installationer, vil SKAT kunne gå ind og forhøje den andel der anses som privat anvendt. De pågældnende satser er normalsatser for en "almindelig husholdning".
Mht til fradrag/godtgørelse, så kan I alene trække vandafgiften (afgift af ledningsført vand) fra. Den er 5 kr. pr. m3 - og herudover naturligvis momsen af den tilsvarende andel af den samlede regning.
"Vandafledningsafgift" og "fast afgift" er ikke rigtige afgifter = statslige afgifter. Det er blot en del af betalingen for vandet som af historiske årsager kaldes for "afgifter", men det er ikke en del af de afgifter som kan tages hjem på momsangivelsen. De skal bogføres som udgifter på lige fod med prisen på vandet.
Vh
Lars