Glem nu ikke at artiklens bagmand er super ideolog.
Det som han kalder rationelt og det bedste er langt fra en empirisk sandhed - tværtimod er flere af de påstande han kommer med noget som kun støttes af et fåtal eller mindretal af økonomer.
Så jeg ved ikke hvor rationelt det er at påberåbe sig at man har løsningerne, som i bedste fald er gætterier og som et flertal af økonomer og økonomiske teorier ved er mildt sagt tvivlsomme.
Hvis vi endelig skal gøre noget rationelt - så må vi befri os fra ideologien og se på hvor vi får mest for pengene.
Det er nok ikke for sjovt at ISS og mange andre som prøvede privatieringsbølgens udfordringer droppede det igen på en række offentlige opgaver - Kravene er for storre og indtjeningen for lille eller ikke eksisterende - så lad dog opgaverne bliver i det offentlige i stedet for at spilde dine og mine skattekroner på at det død og pine skal udføres i det private.
I stedet for at fokusere på skattelettelser - hvad så med at fokusere på investeringer i infrastruktur?
De 3 hårdest ramte brancher er:
Transport
Byggeri
Eksport
Den eneste branche vi ikke kan påvirke (og som efter at have set tallene for eksporten i 2009 i sidste uge - som er de mest negative i 40 år!) er eksporten - de 2 andre kan vi godt kickstarte igen.
Men hvad er fordelene og problemerne ved at øge eller skære ned på de offentlige investeringer i forhold til skattelettelser f.eks.
Det sker for lånte penge - så gevinsten skal være større på sigt end renteudgiften
Hvis man gør det forhindre man mange mennesker i at skifte over på offentlige indkomster (de bliver ikke fyret af deres private arbejdsgivere) hvor de alligevel udgør en netto udgift - Hellere bruge pengene på at forhindre de lander der.
Offentlige investeringer virker - pengene går 100% i samfundet igen.
Ved skattelettelser ryger en god del i opsparing (død likviditet i krisetid) - derudover vil der for en god del af højindtægts familierne være tale om en øget import - som yderligere skader den endnu mere faldende eksport.
Så hvis det skal give mening med skattelettelser frem for offentlige investeringer skal effekten af skattelettelerne altså ikke blot overstige effekten af de offentlige investeringer - selv bortskåret for yderligere luxus import, opsparing og anden spild - og de folk som fyres og øger de offentlige udgifter (vel og mærke "døde" udgifter) fordi der beskæres i det offentlige.
Nej - det offentlige skulle have været beskåret da det gik op ad og gik bedst - at beskære det offentlige i krisetider er bare at skubbe endnu hårdere til snebolden - og det er der et klart flertal for iblandt økonomer med rationelle beregningsmodeller.
Man kan så rent ideologisk have en anden holdning og forsøge at skubbe en anden dagsorden foran sig - men der er ingen tvivl om at det er en farlig vej at gå ind på.
Men hvad gør man så?
Hvis jeg skulle komme med et bud skulle det være at lade de nuværende skattelettelser for 2010 blive der, øge de offentlige investeringer markant for lånte penge (så vi forhindre yderligere arbejdsløse i andre erhverv end eksporterhvervene), juster på efterlønnen (gør det betinget at man er fysisk nedslidt og har et reelt behov), flyt pensionsalderen allerede (selvfølgelig kan man ikke gå i skole til man er 30, arbejde fra 30-60 og holde fri i 30 år igen - vi har en pay as you go model for de offentlige pensioner).
Så lav skolerne og institutionerne - det giver bedre elever - der kan øge konkurrence evnen.
Lav vejene og ordn den offentlige transport - så kan folk arbejde uden at bruge alt den spildtid.
Øg fokus på uddannelse og viden - i stedet for at beskære - det er den viden vi skal leve af på lang sigt.
De 3 ovenstående punkter skulle så gerne medfører at vi ikke blot fastholder folk i arbejde og dermed væk fra passiv forsøgelse for offentlige midler (hellere fra kasse 1 til aktivitet end fra kasse 1 til passivitet) men samtidig giver det også grobund for at der kan komme en merværdi eller nogle effekter ud af investeringerne som gør at det kan betale for renteudgifterne for investeringerne.
Det som så er spørgsmålet er om man tror på at det scenarie jeg beskriver i den lange ende giver mest overskud eller om man tror på at man kan beskære staten og lave skatteletteleser ud af problemet på trods af at beskæringen af staten bare skaber flere arbejdsløse og at skattelettelserne kun er delvist effektive?
Jeg tror egentlig ikke man behøver være økonom for at se hvor det er mest realistisk at tingene hænger sammen på lang sigt - jeg mener alle de andre lande som også er ramt af krise har jo en markant mindre stat end os og markante mindre skatter også og de har overhovedet ikke nemmere ved at vende krisen end vi har.
Og når vi så rent faktisk er kommet igennem krisen og folk har fastholdt deres jobs og vi har fået lavet alle de hængepartier, vi har forsømt i årevis, så er alle forudsætningerne for at høvle af på gælden tilstede og så kan vi rydde gevaldigt op i administrationen af ting og få flyttet ressourcerne over på de "varme hænder" altså dem som rent faktisk udfører et stykke arbejde og resten skal så skubbes over i den private sektor hvor det er muligt-
- ville vi mon overhovedet nå igennem krisen med de få midler Fornais foreslår? Jeg tvivler!