Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Danmark i top med nethandel

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Denmark
Tilmeldt 12. Jan 06
Indlæg ialt: 51
Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

"Sakset" fra Nordjyske.dk

Danmark i top med nethandel

 

Krise eller ej - danskerne har rygende travlt med at handle via nettet. Faktisk er vi de ivrigste internethandlende i Norden.

 

Handlen med forbrugsvarer på internettet fortsætter med at stige, både i Danmark og de andre nordiske lande, selv om krisen kradser i de gammeldags butikker.

Det antyder i hvert fald en spørgeundersøgelse, som nordens førende firma for betalingsformidling, DIBS, har lavet blandt både internetbutikker og kunder.

80 procent af kunderne siger, at krisen ikke har fået dem til at handle mindre. Og otte ud af ti regner med enten at blive ved med at købe ligeså som meget som hidtil, eller at de vil forøge deres internet-shopping i det kommende år.

Store forventninger

I Danmark venter 61 procent af internetbutikkerne, at de vil øge deres handel.

Deres svenske og norske kolleger er endnu mere optimistiske. 90 procent af de svenske venter øget salg og 85 procent af de norske.

Imens er detailhandlen skrumpet generelt. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå niveauet i september sidste år 2,8 procent under handlen i september 2008.

Danskerne fører

De danske forbrugere er de ivrigste internethandlende i Norden og købte sidste år gennemsnitligt for 730 euro (5440 kroner).

Sammenlagt handlede forbrugerne i Danmark, Sverige, Norge og Finland på internettet for 17,2 milliarder euro (128 milliarder kroner).

DIBS har spurgt 4000 forbrugere og 717 internetbutikker. DIBS opgiver undersøgelsens statistiske sikkerhed til at være på 95 procent./ritzau/


Ja så er det jo bare og køre løs med og få nogle internet butikker op og stå.Yes

Men er det også noget Amino butikkerne kan mærke ?

Mvh  Jensen

Fra Århus
Tilmeldt 23. Feb 06
Indlæg ialt: 1928
Fra  Userturn Skrevet kl. 16:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt sikkert - der er vækst rigtig mange steder på nettet. Det hele afhænger selvfølgelig også meget af branchen, men langt de fleste på nettet fokuserer også på prisen, hvorved nettet i en krise bliver en naturlig vinder.

De seneste tal fra PBS viser også at antallet af netbetalinger (dankort) steg med over 4 millioner transaktioner i 2009, til et total på i alt over 37 millioner! Bemærk dog også at der på det seneste er kommet rigtig mange nye til, samt store spillere på markedet, hvorved jeg vil sige at væksten var mere eller mindre forventet.

// Jesper Skov

 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)