Jeg skal til at oprette et holdingselskab og har i denne forbindelse tænkt mig at oprette selskabet ved at indskyde privat ejede aktier (apportindskud). Der er ikke tale om aktier i eget driftsselskab, men om almindelige noterede aktier i diverse selskaber på Fondsbørsen.
Vil det være nødvendigt med en revisorvurdering af værdierne af disse aktier eller kan aktierne indskydes direkte og hvordan gøres dette i praksis ?
Da du ønsker at stifte et holdingselskab, er det så sådan, at du allerede har et selskab? Hvis dette er tilfældet, er det et spørgsmål om, du ikke skulle lave en skattefri aktieombytning med stiftelse af holdingselskabet.
Herefter ville du kunne sælge dine aktier ind i holdingselskabet, og derved enten få udbetalt salgssummen kontant eller få et tilgodehavende, som du kan hæve frit af, alt efter selskabernes likviditet.