Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Reklamationsretten - kan det passe?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Dec 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa,

Jeg har d. 10 måned, 2008, købt en Wacom tegneblade hos B.J. Trading. Den pen der fulgte med gik i stykker i juli måned i år - og vi kontaktede derfor B.J. Trading da vi mente det var en garanti-sag.

Sidste uge modtog vi (ja, efter næsten et halvt år!) pennen tilbage med følgende beskrivelse:

"Fejlen var ikke tilstede ved købets indgåelse og er derfor ikke omfattet af reklamationsretten.
Produktet har været sendt videre til producenten som har bestemt at fejlen ikke var tilstede ved købets indgåelse og derfor ikke omfattet af reklamationsretten."

Nej, pennen virkede fint da vi fik den, men jeg vil da ikke mene at den skal gå i stykker ved normalt brug efter 8 måneder. Spørgsmålet er, hvordan står jeg? Har BJT ret i at det er min egen hovedpine, og ligger jeg bundet på hænder og føder fordi _jeg_ skal bevise at det er en produktionsfejl eftersom det er mere end 6 måneder efter købsdatoen?

I så fald synes jeg at reklamationsretten er sørgelig Huh?

Vi tagler en B2B-salg.

- Tekko

Fra Svendborg
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 658
Fra  Mustus Skrevet kl. 16:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tekko.

Man står faktisk dårligere nu som forbruger efter at reklamationsretten er blevet indført. Inden for de første tre mdr. skal sælger dokumentere at fejlen ikke ligger ved varen. Efter tre mdr. er det dig der skal dokumentere at fejlen ligger ved varen.

B2B er endnu være, for der er ingen krav om hverken garanti eller reklamationsret.

/Miriam

Fra København
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 312
Skrevet kl. 18:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Miriam Frank:

Man står faktisk dårligere nu som forbruger efter at reklamationsretten er blevet indført. Inden for de første tre mdr. skal sælger dokumentere at fejlen ikke ligger ved varen. Efter tre mdr. er det dig der skal dokumentere at fejlen ligger ved varen.

Jeg er enig med dig Miriam bortset fra at det vist er inden for de første 6 måneder at sælger skal dokumentere at fejlen ikke ligger ved varen.

Fra Svendborg
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 658
Fra  Mustus Skrevet kl. 18:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, Thomas. Du har ret. Smile

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 22:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er helt korrekt, at det er køber, som har bevisbyrden for, at en fejl på produkt var til stede på leveringstidspunktet. At en fejl er til stede er ikke det samme som at fejlen har manifesteret sig endnu. Denne bevisbyrde kan være svær at løfte, og det er da også derfor at man i forbrugerkøb stiller krav om at sælgeren har en forpligtelse til at undersøge varen for at konstatere, om der forligger en køberetlig mangel. I erhvervskøb stilles der ikke den forpligtelse - her er det køber, der selv må løfte sin bevisbyrde.

Miriam Frank anfører i sit svar, at den "nye" reklamationsret, der kom for flere år siden, stiller forbrugeren dårligere end de førgældende regler. Det er ikke korrekt. Efter de gamle regler havde køber bevisbyrden for, at manglen var til stede på tidspunktet for levering af varen, i hele den - dengang - 1 årige reklamationsretsperiode. Nu har man dog fået formodningsreglen, hvorefter det antages, at fejl der konstateres inden for de første 6 måneder var til stede på tidspunktet for levering.

Endvidere bliver det anført, at man i erhvervskøb ikke har krav på garanti eller reklamationsret. Det er i og for sig korrekt, for der er aldrig nogen der har lovmæssigt krav på garanti. For så vidt angår reklamationsretten kan man, når der ikke er tale om forbrugerkøb, aftale, at der ikke skal være nogen reklamationsret (eller at den skal have en anden længde), men hvis parterne ikke har aftalt noget, så gælder der i erhvervskøb også en 2-årig reklamationsfrist (købeloven § 54). Det er i øvrigt værd at bemærke at formodningsreglen, som jeg har skitseret ovenfor, ikke gælder ved køb der ikke er forbrugerkøb.

Så ja, du har ret i, at det kan være umådeligt byrdefuldt at have bevisbyrden for, at fejlen forelå på tidspunktet for varens levering, men det er nu en gang reglen (og her helt i tråd med de almindelige bevisretlige grundsætninger). Det ville jo være urimeligt, hvis sælger havde bevisbyrden - så kunne alle jo rette krav mod sælgerne uanset hvor latterlige kravene måtte være, og sælgeren risikerede at være bundet af det, hvis ikke var i stand til at bevise, at manglen ikke var til stede ved levering.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)