Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udvikler (JavaScript, C#, Boo) søges til partnerskab om virtuel verden

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Oct 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære læser

Jeg er uddannet cand.merc., arbejder for en IT-virksomhed som forretningsudvikler, og søger en udvikler med kompetencer indenfor Javascript, C# og evt. Boo (sidstnævnte ikke en nødvendighed). Min idé er at udvikle en ny virtuel 3D verden til afholdelse af virtuelle konferencer, møder, messer mm. for virksomheder globalt. Der findes udemærkede grafikmotorer som er gratis at bruge, og som kan bruges som platform for denne idé.

Jeg har dokumentation for at der findes et behov for dette, og virksomheder allerede benytter Second Life idag til dette, men... der er ulemper ved Second Life. En licens og eneret til øer koster $ 15.000 om året, man skal downloade applikationer på sin PC før man kan tilgå Second Life, og grafikken er forældet.  Endeligt tilhører alt indhold der designes Second Life, og man kan ikke lave sikkerhedskopier eller trække indhold ud af Second Life på nogen måde.

Business casen ligger altså i at tilbyde virksomheder deres egen ø/rum billigere end Second Life, lade dem eje indholdet selv og tilbyde dem bedre mobilitet i forhold til at tilgå øerne fra en hvilken som helst PC. Derudover er der mange penge at spare ved at undgå rejser rundt om i verdenen. Intel afholdte en konference for 300 merarbejdere i Second Life, og havde kun 12 % af de omkostninger en fysisk konference ville have medført.

Sideløbende med udviklingen, og efterhånden som vi lærer mere om virksomhedernes behov, kan der tilbygges nye applikationer med nye muligheder for den enkelte virksomhed.

Mht. løn/indtjening, så vil vi i starten begge investere tid i at designe de features, som platformen skal indeholde. Når det er på plads, mener jeg at idéen er innovativ nok, til at vi kan søge om funding fra fx Højteknologi-fonden, der tilbyder 600 kr. i timen/person for de timer der bruges til udviklingen. Dermed er der grundlag for at man kan tage orlov/opsige sin stilling og arbejde fuld tid på udviklingen.

Hvis du er interesseret, vil jeg meget gerne høre mere fra dig. Skriv til mig på lasse-holm(snabela)live.dk

Venlige hilsner

Lasse

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)