Hej Amino Jeg sidder og skal bogføre en købsfaktura, der er lavet for en aftale, der løber over 3 år. Fakturaen dækker over hele beløbet, men der er lavet en betalingsplan, sådan at en tredjedel af beløbet betales hvert år i de tre år.
Så altså hvis det samlede beløb er 30.000 kr. + moms (tilfældigt beløb) så ser den sådan ud: 2009 betales 10.000 kr. + moms Hvordan er den mest korrekte måde at bogføre købsbeløbet og momsen? Skal jeg bogføre hele skidtet (30.000 kr. + moms) nu og her selvom betalingerne falder om hhv. 1 og 2 år, eller skal jeg dele den op og bogføre 10.000 + moms om året, eller skal jeg bogføre hele momsbeløbet nu, men kun en 10.000 af fakturabeløbet? Da det er et abonnement, tænker jeg, at det ville være mest rigtigt at bogføre for en periode ad gangen, men hvad sige I? Mvh Kasper |
Hej Kasper
Er det en faktura du har modtaget, eller en abonnementsaftale?
Såfremt du har modtaget en faktura på f.eks. 30.000, så vil du umiddlebart skulle løfte momsen ved fakturamodtagelse.
Jeg ville dog foretrække at modtage en faktura på 1/3 af beløbet pr. år, og således bogføre dem i det år de hører til. Sælger vil være sikret betaling for 3 år gennem en uopsigelig abonnementsaftale disse 3 år. Dvs. du påtager dig forpligtelsen til at betale for disse 3 år.