Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udregning af økonomi ved udlejning af hus

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Nov 07
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 19:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg står i den situation hvor jeg er blevet tilbudt at udleje mit hus. Jeg har læst lidt om det på SKAT's hjemmeside men savner lidt en model hvor jeg kan udregne hvad lejen bør være, udgifter til ejendomsskat, diverse fradrag osv. Er der nogen der kan ved hvordan man nemmest kan lave en udregning for den indtægt/udgift der er ved at udleje sit hus? Af de potentielle lejere er jeg blevet spurgt hvad lejen er og hvad indskuddet/depositumet er, men jeg aner ikke hvordan jeg skal regne det ud da det jo helst ikke skulle ende med en kæmpe udgift for mig.

På forhånd tak.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad vil det koste at leje en tilsvarende bolig i dag ? Det må være udgangspunktet. Du kan jo relativt let stille udgifterne op ved at have huset og holde det op imod den leje du kan få. For mange som udlejer hus i dag sker det dog fordi de ikke kan sælge og der vll man være tilbøjelig til også at acceptere et mindre underskud på udlejningen

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 21. Nov 07
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad hvis man skal gå lidt mere i detaljer omkring alt det finansielle ved at udleje huset? Tænker på indberetning af indkomst, ændring af fradrag, udarbejdelse af kontrakt osv osv. Jeg vil gerne have lavet nogle præcise udregninger for min økonomiske situation hvis jeg vælger at udleje. Det er jo nok ikke helt gratis så hvem skal jeg henvende mig til for at komme til at se nogle tal?

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Med hensyn til indberetning af indkomst, så bør du overveje at lade din udlejning foregå i virksomhedsskatteordningen, søg råd om detaljer hos en revisor.

Så skal du opstille et driftregnskab for ejendommen, din lejeindtægt er skattepligtig men du har frafrag for: Renteudgifter, ejendomsskat, reparationer (de må ikke have karakter af forbedringer), forsikring, er lidt i tvivl om renovationenen nu skal betales direkte af lejeren, udgift til regnskab/admin. med et loft på ca 2500 kr pr lejemål. Vær opmærksom på at du ikke har fradrag for afdraglån i huset, når du opstiller dit driftregnskab.

Lejen for et nyere hus kan du vurdere ud fra beliggenhed, størrelse og tilsvarende lejemål i området, dog uden at du kan være 100 % sikker på at en evt. lejer ikke vil prøve lejestørrelsen ved boligretten.

Depositum vil typisk være mellem 3 og 6 måneders leje. 6 måneder for nye og 3 måneder for gamle ejendomme.

Du skal væreopmærksom på at varme, vand og el skal lejer betale uden om dit regnskab, du må godt afregne til leverandørerne og opkræve pengene hos lejeren, men du må ikke tjene på det, det skal være et balanceregnskab hvor underskud/overskud tilgår/afregnes af lejer.

Der findes en standard lejekontrakt, dog bør du være opmærksom på muligheden for et tidsbegrænset lejemål (max 2 år) hvis du vil have mulighed for selv igen at benytte ejendommen på et senere tidspunkt.

Afhængigt af alderen på dit hus, skal du være opmærksom på begrebet omkostningsbestemt husleje, som betyder mulighed for at lejeren kan få boligretten til at fastsætte en ændret husleje.

Iøvrigt altid en god ide at sætte sig ind i lejeloven.

De bedste Hilsener

Finn 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)