Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan beregner i enkelte varers fragtomkostning på en palle?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle,

Har en faglig diskussion med en af mine Europæiske leverandører. Vi er lidt uenige om den bedste måde at beregne en specifik vares fragtomkostninger. Han mener man bør udregne som procentsats af varens købspris, mens jeg mener man bør beregne ud fra varen vægt/kubik.

Jeg kan godt se logikken i hans måde at gøre det på, for det giver mulighed for at sælge de billige varer rigtig billigt, da man pålægger de dyre varer større omkostninger og de billige varer mindre omkostninger. For at gøre det helt klart vil jeg give et eksempel:

Vi får en palle med 3 forskellige produkter sendt fra Tyskland med SCHENKER. Produkt A, B og C.

Produkt A: Købspris 1000 , vægt/cbm 10kg

Produkt B: Købspris 100, Vægt/cbm 10kg

Produkt B: Købspris 500, Vægt/cbm 40 kg

For nemhedens skyld siger vi at vi får en af hvert produkt på pallen, og at det koster os 1.000,- at få det herop.

Min beregning

I dette tilfælde vil jeg beregne kostprisen for hver enkel vare ved at finde en fragtpris pr. kg og så gange op. 1.000,- for 60kg giver 16,66 pr kg. Derfor får vi:

Produkt A: Fragtomkostninger 10 x 16,66 = 166,66

Produkt B: Fragtomkostninger 10 x 16,66 = 166,66

Produkt C: Fragtomkostninger 40 x 16,66 = 666,4

Jeg laver selvfølgelig ikke denne beregning for hver forsendelse, men udregner efter hvor store vores gennemsnitslige forsendelser er, så kg. prisen bliver retvisende.

Leverandørs udregning

Min leverandør vil gerne have vi beregner som procent af kostprisen. Dvs. at vi i det her tilfælde køber for 1600 og betaler 1000 i fragt. Det giver en fragtomkostning på 62,5 % af købsprisen. Derfor får vi:

Produkt A: Fragtomkostninger 62,5% af 1000 = 625

Produkt B: Fragtomkostninger 62,5% af 100 = 62,5

Produkt C: Fragtomkostninger 62,5% af 500 = 312,5

Ligesom min kg pris, er procentsatsen her beregnet på et gennemsnit af flere ordrer (f.eks. for et helt år, hvor vi har købt for 100.000 og betalt 62.500 i fragt)

Hvad er bedst?

Mit spørgsmål er så; Hvilken en af disse modeller bruger i? Hvad er bedst?

Jeg kan godt se pointen i at beregne ud fra prisen, da min måde gør det næsten umuligt at sælge de billige varer da fragtomkostninger bliver enorme ifht. varens pris. Mens at man ved procentregningen får bedre mulighed for at sælge de billige varer til en mere realistisk pris.

Problemet i min verden er blot at jeg føler at det bare er en måde at "fifle" med tallene på! For faktum er jo at SCHENKER beregner omkostninger ud fra kg/cbm og ikke min købspris. I realiteten gør man jo bare det at man flytter nogle omkostninger fra de billige varer over til de dyre varer. Hvilket betyder at man for at få det til at holde stik, er NØD til at sælge dyre varer for at tjene penge! Hvis man f.eks. tager et scenarie hvor vi beregner ud fra procenten, og så stiger vores salg af de billige produkter væsentligt. Det betyder at vi pludselig vil lave ordrer der fylder mere, og koster mindre i købspris. Dermed stiger fragtomkostninger ifht. købsprisen, og så vil vi være tvunget til at sætte priserne op! Det synes jeg ikke rigtig hænger sammen???

Vi er desværre i den situation at vi ikke er i stand til simpelthen at bestille hele paller ad gangen med kun 1 produkt. For i min helt optimale verden, så ville jeg beregne kostprisen ud fra hvad det koster at få en palle herop, og hvor mange stk. af et produkt der så kunne være på den palle. Men da vi ikke har salget til det, så må man bruge den næstbedste hvilket i min verden må være at beregne ud fra hvor plads/kg den enkelte vare tager på en palle.

Hvad siger i?

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej

Det lyder som om du har nogle ret så høje fragtpris du får hos Schenker.  Hvad er volumet på de enkelte pakker?

 

Mvh

Ravn

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hehe - det skal du bare ignorere.. Jeg har jo bare taget nogle tilfældige tal der er til at regne med. Det er jo ikke så nemt hvis jeg skrev at en fuld palle (960kg eller lign. konv fra lademeter til kg) koster os 2.459,- netto eller lign. Det er lidt nemmere at regne i runde 10'ere ;)

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Kenneth R.J.:

Hehe - det skal du bare ignorere.. Jeg har jo bare taget nogle tilfældige tal der er til at regne med. Det er jo ikke så nemt hvis jeg skrev at en fuld palle (960kg eller lign. konv fra lademeter til kg) koster os 2.459,- netto eller lign. Det er lidt nemmere at regne i runde 10'ere ;)

Handler det i bund og grund ikke om at du betaler for meget for din fragt?  Men det er jo svært at hjælpe dig når du er så kryptisk mht. pakke størrelse / pris .... OSV.

Mvh

Ravn

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, det er slet ikke det som det handler om. Vi kan for den sags skyld vedtage at vi betaler 10 kr for at få en palle herop. Det gør absolut ingen forskel... Det er den matematiske udregning og OMKOSTNINGSFORDELING som mit spørgsmål går på. Så ved ikke helt hvad du mener med at jeg er kryptisk mht pakke størrelse / pris - alle informationer man skal bruge for at lave udregningerne står der jo..?

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 16:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Kenneth R.J.:

Nej, det er slet ikke det som det handler om. Vi kan for den sags skyld vedtage at vi betaler 10 kr for at få en palle herop. Det gør absolut ingen forskel... Det er den matematiske udregning og OMKOSTNINGSFORDELING som mit spørgsmål går på. Så ved ikke helt hvad du mener med at jeg er kryptisk mht pakke størrelse / pris - alle informationer man skal bruge for at lave udregningerne står der jo..?

Har du slet ikke undre dig over at andre ikke har svaret dit indlæg?  Det er nok fordi folk er stået helt af mht. hvad det egentlig er du mener. Hvordan du vælger at fordele fragtomkostningerne er jo helt op til dig selv så længe du tjener på varen.

SLUT herfra

Ravn

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 16:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej¨

Hvis du regner på hvad det koster dig for en palle KUN med det ene produkt af gangen.

Så har du den reele omkostning pr. enhed, og kan sætte din pris ud fra det.

Og osgå se om det i det hele taget er rentabelt at sælge hvert enkelt produkt, eller om det kun hænger sammen fordi de andre produkter "sponsorerer" det ene.

Mvh

Jesper

 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)