Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fradag for transport i forbindelse med salgsmøder/planlægningsmøder

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Middelfart
Tilmeldt 1. Dec 08
Indlæg ialt: 238
Fra  Dynamics Experts ApS Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Når jeg er ude hos en kunde som jeg sender en faktura for mit arbejde, så har jeg intet problem med at fratrække mine kørselsomkostninger (statens taktster). Men hvordan er det med udgift til f.eks. storebæltsbroen, kan jeg lade mit firma betale den og fratrække det i regnskabet?

Hvis det nu ikke er møde med en kunde, men en potentiel kunde. Jeg vil normalt ikke kalde det et egentlig salgsmøde, mere et "følen hinanden på trådene"-møde. Men Skat er nok ligeglad.

Jeg går ud fra at jeg kan fratrække kørsel normalt, men hvad med ekstra omkostninger, som broafgift, frokost etc.

 

Og jeg er også blevet kontaktet af flere potentielle udenlandske partnere, både i Europa, USA og Asien. Disse vil alle meget gerne mødes med mig og drøfte samarbejde. Nogle få har jeg været heldig at kunne møde her i Danmark, men resten vil betyde en betydelig omkostning både til fly og hotel. Hvordan kan disse fratrækkes. Og hvad hvis jeg lægger nogle dages ferie ind i turene (det har jeg often kunne gøre hidtil, da jeg var ansat og rejste for min arbejdsgiver).

Fra Middelfart
Tilmeldt 1. Dec 08
Indlæg ialt: 238
Fra  Dynamics Experts ApS Skrevet kl. 10:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der ingen der kender svaret på dette? Crying

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 10:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Erik

Ja hvis dit besøg betyder at du må betale broafgift, så kan du også fratrække den.

Det samme med udlandsrejser.

Mht. ferie, må det så være en forholdsmæssig beregning ( arbejde/ferie)

Nu skriver jeg det som facts, men må sige jeg ikke er revisor, men selv har fulgt denne praksis i flere år uden anmærkninger.

Du har jo altid mulighed for at spørge SKAT , og bede om bindende svar - inden du pådrager de helt store udgifter i forb. med en udlandsrejse.

mvh

Jesper

 

Fra Middelfart
Tilmeldt 1. Dec 08
Indlæg ialt: 238
Fra  Dynamics Experts ApS Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Tak for dit svar.

Mht ferie, så har det jo typisk været således at hvis opholdet har været hen over en weekend, så har jeg haft dem for mig selv. Og hvis jeg har taget nogle dage ekstra efter mine møder, så har har jeg naturligvis ikke fået betalt hotel og fortæring for dette. Kan det være anderledes blot fordi man har sit eget personligt ejede firma?

Ville det være lettere at få fradrag for sådanne situationer hvis man istedet for et personligt ejet firma har et ApS eller A/S?

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Erik

Jeg har selv Aps, men om reglerne er anderledes for dig tør jeg ikke sige.

Kan huske da jeg rejste meget for banken jeg arbejdede i - da var altid ekstra ferie - fuldt betalt -

men det er mange år siden - det var tider Smile

mvh

jesper

 

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Angående udlandsrejser: Der er ingen forskel i fradragsreglerne, fordi du har en personligt ejet virksomhed frem for et selskab. Og det er helt OK at forlænge forretningsrejsen med et par dages ferie (uden fradrag), som du selv har beskrevet.

Med hensyn til udlandsrejserne mere generelt: Når du rejser rundt i verden med henblik på at møde eventuelle kommende partnere, er det ikke sådan, at der nægtes fradrag, hvis du ikke kommer hjem med en underskreven aftale. Men er der tale om gentagne rejser, som der ikke umiddelbart er nogen indtjening på og heller ikke ser ud til at blive det, kan og vil SKAT stille spørgsmålstegn ved, om rejserne er afholdt i erhvervsmæssigt øjemed og med indtjening for øje, eller om der er andre formål med rejsen end det erhvervsmæssige. Der er tale om en samlet vurdering af virksomhedens aktiviteter, og derfor kan en rejse godt være godkendt for en virksomhed uden at en nøjagtig tilsvarende rejse bliver det for en anden.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)