Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Runde klistermærker til bilen

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Nykøbing MORS
Tilmeldt 10. Feb 09
Indlæg ialt: 674
Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har en kunde som skal have 50 stk klistermærker som skal være 12,5 cm i diameter, altså runde.

De er i tre farver (måske kun to-farver) kan kunne sidde udendørs på bilen osv.

 

Jeg levere den færsige fil klar til trykning (det er dårlig opløsning og kan ikke blive bedre !) 

Hvem kan levere dem billigst ?

Leverandør af ALT til markedsføring, til ALLE !

Ekspert i små oplag - Tjek: www.kenn-bo-grafik.dk

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

  Jeg tror ikke jeg kan levere dem billigst - men jeg kan til gengæld tilbyde dig nogle forskellige muligheder, alt efter ønsket holdbarhed og prisniveau.

Først og fremmest, så vil jeg anbefale at vi kører dem i fuld 4-farve. Så kan de køre i vores solvent-printer, hvilket gør det billigere end hvis de skal laves i serigrafi (silketryk). Selve farven er vandfast og lysægte i en 2-3 år udendørs. Men når det skal sidde på en bil, så bør man overveje hvor meget mekanisk slidtage (bilvask m.m.) de skal kunne holde til. Til streamere og lignende plejer vi at bruge en coated folie. De plejer at kunne holde i ihvertfald 3 måneder med bilvask m.m. Hvis de skal holde i længere tid, så bør de have en tynd laminat som øger den holdbarheden over for slidtage betydeligt. Jeg vil dog sige at vi har kunder som kører rundt med streamere som er mere end 1 år gamle - som blot er lavet på coated folie. Det er bare svært at vide hvor godt det holder uden laminat, da det er jo meget forskelligt hvor meget slidtage de kan blive udsat for.

Men priserne vil se således ud:

Runde mærker Ø 12,5 cm. - Renskårne enkeltvis

50 stk. - Coated folie: kr. 534,00
50 stk. - Lamineret folie: kr. 1.106,00

Priserne er eksklusiv fragt og moms.

Vi kan typisk klare en leveringstid inden for et par dage.

Hvis du er interesseret i mere information, så er du velkommen til at sende mig en email på  jesper snabelA mediamouse.dk
Du kan også læse mere om klistermærker m.m. på MediaMouse's hjemmeside.

/Jesper

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Et silketrykt i den størrelse, kan fås til 6,5 kr/tryk + opstart 80+ farveskifte 60 kr.

Det er uden folie,.

Men du er velkommen til at sende filen så jeg kan se om det er noget som overhovedet kan bruges.

/Kenneth

 

Fra Nykøbing MORS
Tilmeldt 10. Feb 09
Indlæg ialt: 674
Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene -indtil videre.

Jeg er lidt konfus over det der med at i skriver silketryk - det troede jeg kun var til tynde tekstiler/silke.

Er der nogle der kan forklare mig hvad silketryk går ud på - i korte træk - og hvor det bruges mest/bedst henne.

 

Jeg havde forestillet mig et tryk hvorpå der er lagt en lak ovenpå - i form af uv-vandlak eller en slags folie. Kan man ikke lave det på denne måde ?

Ved godt at antallet  ikke er så stort-kan nok også få kunden op på 100 stk - det er jo blot en lokal forening som opdrætter høns-så 100 stk er en del i den forbindelse.
Kan da ikke passe der ingen er som laver små oplag !

Kom nu frisk frem af busken !

Leverandør af ALT til markedsføring, til ALLE !

Ekspert i små oplag - Tjek: www.kenn-bo-grafik.dk

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 10:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Kenn Bo Overgaard:
Kan da ikke passe der ingen er som laver små oplag !

Jeg har da lige givet dig en pris på tryk af 50 stk....?
U/V-lak kan slet ikke fungere på folie. Det er derfor vi bruger laminat - og det giver en højere holdbarhed. Dette har du også fået en pris på.

Det som er fidusen ved silketryk er, at selve farven som der bruges til at trykke med er mere lysægte end den farve som vi bruger ved solvent tryk. Det er også muligt at lægge et tykkere lag farve på og derved igen øge lysægteheden. En anden smart ting ved silketryk er, at man netop kan lave et tryk i en Pantone-farve, eller i metallic så som guld, sølv m.fl. Disse ting kan ikke lade sig gøre ved f.eks. solvent tryk, da dette altid er i CMYK. Men man kan dog simulerer en stor del af Pantone-farverne.
Men silketryk er ikke mere slidstærkt over for mekanisk slidtage end solvent eller U/V-tryk er (samme grundlæggende teknik, men solvent hærder ved temperatur - U/V hærder med U/V-belysning). Den eneste grund til at det eventuelt kan holde lidt længere er, at der er et tykkere lag farve som tager længere tid at slide af.

Silketryk er ikke kun til tekstil - det kan bruges til tryk på mange forskellige ting. Det er blot et spørgsmål om at benytte det rigtige væv og farve. Endvidere er det så også vigtigt at det man trykker på er rimeligt fladt. Så man kan f.eks. ikke bruge det til en kuglepen. Så er man ude i "søster-udgaven" som hedder rundtryk som også er baseret på samme teknikker som bruges i silketryk, eller i tampontryk.

Det direkte problem ved silketryk i små oplag er de store opstartsomkostninger. Der skal laves film og fremkaldes en ramme til hver farve - og det er den samme omkostning uanset om der skal laves 10 mærker eller 10.000 mærker. Teknisk set gør man det, at man først laver en klar film hvorpå motivet er negativt. Det vil sige at der hvor der er sort, det er der hvor der skal trykkes farve. Filmen bruges til at belyse en ramme med et væv udspændt på. Dette væv har en masse små fine masker (huller) og over disse masker ligger et lag emulsion som er lysfølsomt. Når rammen bliver belyst igennem filmen, så hærder emulsionen op der hvor der kommer lys igennem. Når rammen så efterfølgende skylles, så bliver den hærdede emulsion siddende og derved blokerer for maskerne, imens der hvor der var sort på filmen, der er emulsionen ikke hærdet og derfor vaskes ud. Når der så lægges farve i rammen og en farven skrabes over væves (med en rakel - en slags skraber), så trykkes farven igennem vævet hvor der er hul i maskerne og ned på tøjet, pladen, folien eller hvad det nu er man er ved at trykke på. Der findes mange forskellige teknikker inden for silketryk - både manuelle, automatiske, enkeltfarvet, flerfarvet - nogle af de helt store maskiner kan have op til 12 "stationer" og derved lægge 12 forskellige farver på f.eks. en trøje.

Så meget groft set, sammenlignet med tryk af traditionelle tryksager, så hører silketryk til i samme kategori som offsettryk - de er forbundet med nogle ret høje opstartsomkostninger og er derfor ikke egnet til små oplag. Men når vi er oppe i store mængder, så begynder det at kunne betale sig, at de selve trykprisen er lav. Solvent-tryk/print hører til i samme kategori som digitaltryk - der er ikke den samme form for opstartsomkostninger og derved er velegnet til små eller unikke produktioner. I MediaMouse plejer vi også at kalde det for "solvent digitaltryk" af den simple grund at det set med vores øjne er digitaltryk - det er blot med flydende solvent farve i stedet for pulver som bruges i vores normale digitaltrykke-maskiner. Den solvente farve er så, i modsætning til farven i det normale digitaltryk, vandfast og lysægte i beydeligt længere tid. Et normalt digitaltrykt papir vil falme inden for et par måneder hvis det hang udendørs.

Det var meget overfaldisk beskrevet hvad silketryk er - så nu er du forhåbentligt blevet lidt klogere på det område Geeked.

/Jesper

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Først en flot beskrivelse som du giver......men husk at filmene idag skal være positiv retvent, som det fint hedderWink

Men alt efter trykket, og hvilke krav der stilles til det, så kan det blive en dyr affære....fx koster en serigrafi film, hurtigt 300 kr+moms....for en A4 side, ved en fotosætter.

Man bruger meget nogle specielle film, til en alm. printer i dag, disse gør at film omkostningerne holdes nede. Men de har det problem at de tit ikke er kantskarbe, vil sige at kanterne bliver lidt flosset. Og bruger man en laserprinter, så vil den vride udskriften, grundet varmen, og det kan faktisk være op til et par milimeter.

Man går mange veje lige pt. vedr. film, da de fleste offset firmaer, er gået over til CTP (computer to plate), hvorfor de nedlægger deres fotosætter afdeling. Og disse afdelinger har serigrafien haft meget glæde af.

Filmen kommer man aldrig udenom, når man snakker priser, men normal opstarts priser i branchen ligger fra omkring 200 kr og opefter pr ramme(farve), dette minus film.

Jeg selv tager 80 kr i opstart minus film. og 60 kr pr. efterfølgende farve...

Jeg kan blandt andet lave rammer af overheads...såfremt de er sort dækkende. Og det er der ikke ret mange firmaer som der kan.

Og selvfølgelig er det dyre end digital print.

Til Kenn Bo Overgaard

Fordelen ved silketryk er at man ikke behøver at laminere det bagefter, da farven er meget stærkere og i et tykkere lag, end en solvent printer fx.

Fordelen ved en solvent er typisk når man gør over i raster tryk/billeder, da man ikke med silketryk kan få samme opløsning, da man tilstadighed har vævet, som kan skygge for nogle raster.

Vandbaserede farver og lakker, bruges pt. kun til pap og tøj, da de ikke hæfter på plastik eller metal. Endvidere så undgår man gerne i meget stor udstrækning at bruge klarlakker ovenpå emner, da støv bliver tiltrukket af det, og forringer trykkets udseende.

Endvidere så er uv lakker, noget fanden har skabt, for at sige det pænt, da de fleste UV lakker/farver, er designet til at stå, det vil sige at de ikke flyder sammen, og derved giver det hurtigt en gnistret overflade. Og kommer man forskellige fortynder og flydemidler i, så har det en tendens til at give et mælkehvidt skær, Og de bruges idag primært til rastertryk, og overlayer(hvor man trykker på bagsiden af en folie.

/Kenneth

Alle priser er angivet minus moms.

Tilmeldt 12. May 08
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 23:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper!

Hvis du mangler en god leverandør til Serigrafi, så tjek Penta.dk..........40 år i branchen, vi ved hvad vi taler om..Smile

 

/Brian
Fest4all.dk

 

Fest4all.dk
1
000 ting til festen - Nok Danmarks billigste helium!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Jeg kan heller ikke lide digSurprise

Du snakker om en af mine konkurranter, der absolut ikke kan matche mine priser.

Deres kvalitet, er god, ingen tvivl om det.

Men husk på....uanset hvor mange år et firma, har været i branchen.....så er det ikke tit i den branche at dem der står og spartler farve er der mere end 5 år. Og det er der kvaliteten er......

Og så kan deres tegnestue snakke nok så meget med dig og andre......

/Kenneth

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)