Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på min ansøgning!:P

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Jan 09
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej folks!

Det kunne være dejligt hvis i lige skrev alt hvad der var godt og skidt i min ansøgning:

 

Technology College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg

 

Smilende, udadvendt elev søger elevplads

I henhold til stillingsopslag på Jobindex.dk søger jeg hermed stillingen som kontorelev.

Grunden til at I skal ansætte mig er, at jeg synes at arbejdet, hvor man sætter pris på både teamwork og selvstændigt arbejde, passer mig godt, fordi jeg er et udadvendt menneske, som godt kan lide at arbejde i et spændende miljø med et godt fællesskab. Jeg ønsker at bidrage med min viden og sørge for at skabe et godt miljø for både mig og mine kollegaer. Desuden vil jeg gerne udvide min horisont inden for området administration. Jeg ønsker at få nogle udfordringer i min hverdag og at være medlem af et rigtigt godt administrationsteam, hvor jeg er sikker på, at jeg vil passe godt ind.

Om mig selv som person kan jeg oplyse, at jeg er en ung mand på 19 år, der til daglig bor hos mine forældre 25 km nord for Aalborg. Jeg er målrettet, initiativrig og arbejder meget effektivt og grundigt med sans for detaljer. Jeg er en glad, smilende og udadvendt person, som er nem at arbejde sammen med.

Den 19. juni 2009 afsluttede jeg mit 2-årige grundforløb på Aalborg Handelsskole. Min fritid bruger jeg på fitness som jeg dyrker 2 gange ugentligt og ellers bare familie og venner.

Jeg ser frem til at høre nærmere fra jer og til at uddybe mine kvalifikationer, både faglige som personlige, ved en jobsamtale.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Sriluckshan Sivanesan

 

Fra København S
Tilmeldt 10. May 09
Indlæg ialt: 282
Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Den virker udemærket, men lidt intetsigende.. Hvis firmaet får mange ansøgninger, så gælder det om at skille sig ud!

 

Det jeg mangler er nogen resultater som man eventuelt kan tage med i ansøgningen, resultater fra tidligere jobs eller karakter som kan være relevant i forhold til arbejdet.

Altid en ny ide!

Tilmeldt 19. Jan 09
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det har du ret i, men jeg sender jo mine karakterer med.

Fra København V
Tilmeldt 6. Mar 07
Indlæg ialt: 572
Skrevet kl. 20:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Måske du kan hente lidt inspiration i denne tråd:

http://www.amino.dk/forums/t/63788.aspx?PageIndex=1

Ellers vil jeg også mene, du skal gøre din ansøgning mere personlig, netop for at skille dig ud. Ville nok undlade at fortælle om, at du bor hjemme, da det ikke er relevant.

Med venlig hilsen Hulahoppigen/Yvon

Fra Lyngby
Tilmeldt 11. Apr 08
Indlæg ialt: 165
Fra  www.findroommate.dk Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Det ligner meget en template ansøgning fra tekstmaskinen.net eller jobindex.dk

Nu ved jeg ikke om den er lavet derfra, men jeg har set mange ansøgninger derfra, og de skiller sig bare ikke særligt meget ud. 

Så som der også bliver sagt ovenfor skal den virke lidt mere fængende.

Held og lykke

Mvh Kristian Matthes

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)