Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er rimeligt - udlevering af regnskab?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Nov 07
Indlæg ialt: 402
Skrevet kl. 08:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har stort set selv haft bogført alt i 2008. Der skulle laves et par små tilføjelser (beregning af lokale og kørsel til posthus).

Jeg indleverede 9/2-2009 og forventede naturligvis mit regnskab var klar senest i maj måned. Flere gange rykkede jeg min revisor og hele tiden fik jeg af vide i næste måned. Til sidst nærmede vi os ligesom fristen for aflevering og jeg har flere gange hentydet til om jeg skulle finde en anden revisor, men nej det var ikke nødvendigt.

Lige inden fristens udløb får jeg en mail om at der vil blive søgt udsættelse på dem som de ikke når, fair nok tænker jeg. Søndag d. 5/7 om aftenen får jeg en mail, om jeg vil oplyse mit cpr-nr og kode til tast selv, da de har frist til midnat. Det synes jeg måske var lidt kort  varsel, for det er jo ikke altid man sidder ved pc en søndag aften. Jeg har så senere fundet ud af der ikke er søgt udsættelse, men det er skat som har udskudt frist til 5/7 grundet stor belastning/problemerne op til oprindelig frist.

Jeg får givet koden osv. Men jeg har bare ikke set mit endelig regnskab - men kan til gengæld se resultatet på skat mandag morgen. Her finder jeg også ud af jeg har en restskat og da den jo ikke er blevet betalt inden 1/7 (af gode grunde, for jeg har jo ikke haft tallet eller en ide om hvad det ville blive), så er der nu kommet 7% på i tillæg samtidig med det bliver lagt til forskud 2010. Bare det at det kommer på 2010 er jeg rigtig godt irriteret over, for den slags vil jeg som person bare gerne have ud af verden. Men at jeg nu også skal bonne med et procenttillæg frem for at have fået 2% foræret af skat som man jo gør ved betaling før...

Ja jeg er sgu lidt negativ må jeg indrømme.

Fredag d. 10/7 får jeg en regning for arbejdet, den er dateret 9/7 og skal betales 11/7. Det er så pågrund af firmastiftelse der er så kort frist. Jeg diskutere lidt denne med resvisor for man kan ligesom ikke betale en lørdag og orientere om de først har pengene på deres konto tirsdag d. 14/7, bare så vi er enige om det ikke kan lade sig gøre før.

Nu sidder jeg her, har stadig ikke fået mine papirer tilbage, årsrapporten, omposteringsbilag osv. Ligesom en stor irritation over at jeg nu har den restskat på forskud 2010 samt et procenttillæg på 7%.

Nå, men hvad er rimeligt, hvornår bør jeg have (burde haft) mit regnskab inkl alt retur?

Jeg nævner naturligvis ingen navne/firmaer her, for det er sagen uvedkommende, men det er selve problemstillingerne jeg søger svar på. Håber I kan hjælpe mig lidt ud af frustrationen, for nu har det naget mig siden midten af april og det er jo kun blevet værre.

De bedste hilsner Githa

Webshop med kvalitet i børnehøjde - www.vildbasser.dk

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Githa,

Det lyder som en ærgerlig sag for jer begge.

Lad mig først og fremmest sige, at der ingen tvivl er om at du, pån baggrund af de oplysninger su gar givet, kan kræve erstatning for din revisor for et beløb svarende til 7% tillægget. Han burde være vidende om at at nok er indberetningsfristen rykket nogle dage pga SKAT's problemer med digital signatur. Den pågældende revisor burde også vide at fristen for indbetaling af restskat ikke blev rykket.

Kravet til din revisor er enkelt at gøre det, da det direkte kan aflæses som 7% tillægget.

Det positive er, at du ikke ville have fået 2% foræret ved at betale restskat under 40.000 før den 1/7.....

 

Betalingsfristen er åbenlyst urimelig kort. Har du betalt fakturaen? Hvis ikke vil jeg gøre indsigelse mod den baseret på arbejdet. jeg ville fakturaen minus et beløb svarende til 7% tillægget.

Githa:
Nå, men hvad er rimeligt, hvornår bør jeg have (burde haft) mit regnskab inkl alt retur?

Dette kan der ikke gives noget entydigt svar på. Det er min opfattelse, at du som kunde kan og bør stille krav til din revisor. At have fået materialet primo februar er meget flot. Fremover synes jeg at du skal indgå mere aktivt i en dialog med din revisor om fristen for hvornår du vil have arbejdet færdigt. Hvis han ikke kan overholde disse frister så find en ny revisor. Det er trods alt dig der er kunden.

Hvis du ellers har været tilfreds med den nuværende revisors arbejde, ville jeg selv overveje at beholde ham. Omvendt ville jeg heller ikke undlade, at fortælle den pågældende, at sådan kan samarbejdet ikke fortsætte fremover. Der må nogle aftaler på bordet om fristen for arbejdets udførelse - og sørg for at den giver dig luft til en nødplan.

Henrik

 

 

 

Fra Kastrup
Tilmeldt 29. Aug 05
Indlæg ialt: 136
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Githa

Det lyder som om din revisor har taget lidt for mange kunder ind, som mange revisorer desværre gør.

Jeg synes du skal sende et krav til ham om refusion af Skats tillæg på de 7 %, da han som revisor burde vide at restskatten skule være indbetalt senest den 1/7, selv om fristen for indberetning var rykket til den 5/7. Da det er ham der har påtaget sig arbejdet er det også hans ansvar at du får tallene så du kan betale rettidigt.

Jeg synes du skal overveje at finde en anden revisor eller i det mindste tage en snak med den nuværende omkring hvordan jeres samarbejde skal være fremover

Hilsen

Lone

www.netaccounting.dk

Tilmeldt 8. Jul 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Det lyder som om du trænger til en ordentlig revisor i stedet for.

Prøv at checke vores hjemmeside ud:

www.3r-consult.com

og lad os give dig et godt tilbud.

Med venlig hilsen

3R consult

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Din redegørelse for forløbet er meget detaljeret og levner ikke meget plads til spørgsmål. Det vidner om dårlig arbejdstilrettelæggelse og mangl. situationsfornemmelse fra revisorens side. Jeg ville først og fremmest se mig om efter en ny revisor .Så kan "revisoren" også lære at man ikke behandler folk på den måde. Herudover skal du naturligvis nægte at betale hans regning og indlede drøftelse om et forlig hvor du samtidig nævner muligheden for disciplinærnævnet (jeg forudsætter her at vi taler om en registreret eller autoriseret revisor ellers er der ikke noget nævn). Revisoren bør skadesholde dig for procenttillægget og renter.

     

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)