Hejsa Amino-venner Jeg har haft en selvstændig enkeltmandsvirksomhed siden slutningen af 2006. I 2007 lavede en bogholder mit regnskab, men inden han blev helt færdig stoppede han. Han udleverede alt materiale til mig som han havde bogført og jeg prøvede så selv at bogføre resten. Det skulle jeg ikke havde gjort. Nu har SKAT (nok mere eller mindre rutinemæssig) bedt om at få noget materiale indsendt som årsregnskabet, kassekladden, omkostningsbilag m.m. Jeg afsluttede selv årsregnskabet i 2006 og gennemgik det nu igen med en ven. Nu konstaterede han en del fejl i forbindelse med min egen (naive) bogføring. Fejlen er på omkring 16.000 kr. Det er penge som jeg skulle havde betalt SKAT af kan jeg nu se, men det er ikke engang sikker fordi jeg også havde glemt at iberegne nogle udgifter. Min momsafregning er knap 3.000 kr. forkert. Grundlæggende har jeg begået en fejl i forbindelse med at få alle overlapninger mellem 2006 og 2007 til at hænge sammen. Som udgangspunkt har jeg mest lyst til at give alle mine bilag fra 2006 og 2007 osv. til en revisor/bogholder der kan starte fra bunden af igen og lave det hele 100% rigtig. Men går SKAT med til det? Mit spørgsmål er nu følgende: 1. SKAT forventer at modtage materiale i morgen. Kan jeg tillade mig at foreslå, at alt bare skal laves fra bunden af igen fordi jeg har begået for mange fejl? Jeg vil gerne have en professionel på opgaven. Men er SKAT villige til at vente? 2. Vil SKAT ikke tro at jeg prøvede at snyde og nu hvor de laver en kontrol "kryber jeg til korset"? Det er det jeg er mest bange for. Jeg troede nok at det var nemmere at lave regnskaberne. 3. Hvad er det værste der kan ske hvis jeg spørger dem pænt?
|
Puuha,
Jeg vil næsten ringe til skat, jeg har kun god erfaring med at ringe til mit lokale skattecenter.
Jeg ved ikke rigtig hvad deres holdning er, men min erfaring siger mig at de ikke just er de hurtigste børn i bussen når det gælder administrative opgaver.
Held og lykke