Ja, din forklaring til spørgsmål
1A. er klart nemmere at forstå.
Vedr. 5A. Den private andel af telefon
på kr. 1.840 (2009-priser), gælder det for telefon,
abonnement eller samtaleomkostninger? Hvis jeg kun køber en
mobiltelefon (og betaler for abonnement og samtaler privat), skal den
så behandles som et ”almindeligt” aktiv, eller er der
specielle regler netop for en mobiltelefon?
I 6C. mente jeg om betalingsdato (ej
momsdato) kan bogføres i forkert momsperiode, men ud fra
tidligere svar tror jeg at jeg kan gætte mig til svaret:
6C. Kan betaling altid bogføres på
fakturadato/bondato hvis der er ”få” dage mellem
betalingsdato (f.eks. den dag penge trækkes fra banken) og
fakturadato/bondato hvis faktisk og bogført betalingsdato
ligger i samme regnskabsår, men ikke nødvendigvis i
samme momsperiode? (F.eks. hvis jeg en faktura med fakturadato d. 29.
juni bliver betalt d. 2. juli og en ny momsperiode starter d. 1.
juli, kan betaling så bogføres sammen med udgiften på
d. 29 juni?)
Ja, betaling kan bogføres i en
anden momsperiode, men ikke i et andet regnskabsår. Dette
gælder dog ikke selve omkostningen/indtægten, da den skal
bogføres i korrekt momsperiode.
Generelt vedr. 7. Nogle af spørgsmålene
handler om muligheden at ikke straksafskrive aktiver selv om de kan
straksafskrives. Det har ikke noget med VSO at gøre, men er
noget jeg vil benytte hvis jeg regner med at have en højere
marginalskat årene efter udgiftsåret. I øvrigt
vil jeg straksafskrive hvad som straksafskrives kan.
Jeg har yderligere et spørgsmål
som jeg ikke er sikker på, men jeg har et gæt på et
svar.
8J. Hvis jeg arbejder for en kunde
under december 2008 (og arbejdet afsluttes i 2008) og laver en
faktura i 2009 med fakturadato 05.01.09 og jeg vil/skal periodisere
denne, hvordan skal jeg så bogføre?
Gæt til svar:
D. 31.12.08:
Kredit salgskonto 1010 (eller ny
salgskonto ”igangværende arbejder”?)
Debit debitorkonto
D. 05.01.08:
Siden e-conomic ved bogføring af
debitorfaktura krediterer salgskontoen og debiterer debitorkontoen
skal posteringerne fra d. 31.12.08 udlignes for at undgå
dobbeltposteringer:
Debit salgskonto 1010 (eller ny
salgskonto ”igangværende arbejder”?)
Kredit debitorkonto
Derefter oprettes og bogføres
debitorfaktura i e-conomic med fakturadato 05.01.08 (hvilket medfører
kredit salgskonto 1010 og debit debitorkonto)
Skal der beregnes moms allerede pr.
31.12.08 og skal momsdatoen i givet fald fremgå af
debitorfakturaen da fakturadatoen og momsdatoen er forskellige?
Vedr. 9A. så har du helt ret i at
"3655 - Konsulentbistand m/moms" ikke er en standardkonto i
e-conomic. Jeg havde helt glemt at jeg en gang selv havde oprettet
den 
Jeg har for tydelighedens skyld sat
alle spørgsmål og svar sammen:
UDGIFTSBILAG OG
BETALINGSBILAG
1A. Hvad skal jeg bruge som
bilag til en købsfaktura/udgift, og hvilken dato skal jeg
bogføre på ?
Man skal benytte regningen (fakturaen /
bonen) som bilag. En købsfaktura kan bogføres på
flere måder:
1. Du registrerer fakturaen i
kreditormodulet (med bogføringstype kreditorfaktura) på
fakturadatoen. Under forfaldsdato bruger du den forfaldsdag, der
fremgår af fakturaen. Når fakturaen senere er betalt i
banken, bogfører du betalingen pr. den faktiske betalingsdag.
Husk at udligne kreditorfakturaen ved at benytte bogføringstype
"kreditorbetaling".
Rent praktisk kan du - når du
registrerer fakturaen i kreditormodulet - sætte fakturaen ind i
en mappe i dato orden pr. betalingsdag. Når fakturaen så
bliver betalt, tager du fakturaen ud af mappen, og bruger den som
finansbilag.
2. Du registrerer fakturaen i
kreditormodulet (som bogføringstype kreditorfaktura) på
fakturadatoen samtidig med, at du bogfører betalingen, hvorved
du kun har fat i købsfakturaen én gang. Dette gør
du ved at vælgebetalingstype "kun postering" hvorved
"forfaldsdato" erstattes med et felt der hedder
"betalingsdato" (som så er den dag du betaler
fakturaen).Systemet bogfører herefter automatisk i 4
posteringer med samme bilagsnummer (Debet driftskonto / kredit
kreditorer pr. fakturadato + debet kreditorer / kredit bank pr.
betalingsdato).
3. Du benytter ikke kreditormodulet,
men bogfører købsfakturaen direkte i finanskladden ved
at debitere driftskontoen og kreditere banken pr. betalingsdagen.
Bemærk, at du skal være ekstra opmærksom ved
årsafslutningen, hvor købsfakturaer i gl. år skal
hensættes som skyldige kreditorer, hvis de først betales
i nyt år. Disse kreditorer vil jeg anbefale at registrere via
kreditormodulet, så de bliver korrekt periodiseret automatisk.
Kontoudtog benyttes som udgangspunkt
ikke som bilag, medmindre det er renteudgifter / gebyrer til banken
eller f.eks. privat hævet/indsat der skal bogføres, hvor
man ikke har et reelt bilag.
1B. Hvilken form for bilag kræves
ved privat betaling af indkøb til virksomheden?
Samme som hvis der blev betalt via
virksomheden, hvilket forklares ved spørgsmål 1A. Ved
selve bogføringen skal man huske at kreditere
mellemregningskontoen i stedet for virksomhedens bankkonto.
1C. Hvilket bilag skal/kan
benyttes ved overførsel mellem virksomhedens bankkonto og min
private bankkonto samt ved brug af virksomhedens bankkonto til privat
køb?
Et kontoudtog kan bruges, men bagsiden
af en serviet kan også bruges. Sålænge det er i
privat regi kræves ingen dokumentation, da det ikke berører
virksomhedens drift.
BILAG, GENERELT
2A. Skal debitorfaktura som er
oprettet og bogført i mit bogføringssystem også
printes så jeg har bilaget i papirform sammen med øvrige
bilag?
Nej, det er ikke nødvendigt
2B. Kan jeg benytte samme bilag
(f.eks. et kontoudtog) til flere urelaterede posteringer?
Ja - får posteringerne forskellige bilagsnumre, der ligger
langt fra hinanden, f.eks. nr. 42, 77, 80 osv, ville jeg tage kopi af
kontoudtoget. Ligger de sammenhængende, vil jeg blot skrive
42-50 f.eks. på bilaget.
2C. Hvis 2B. besvares bekræftende,
kan jeg så selv vælge mellem at angive samme
bilagsnummer på de urelaterede poster eller at angive
forskellige bilagsnumre og
derefter med en kuglepen skrive flere bilagsnumre på selve
bilaget?
Ja, du kan godt bogføre med
samme bilagsnummer. Problemet er, hvis posteringerne har forskellige
datoer. Jeg vil ikke anbefale samme bilagsnummer til poster med
forskellige datoer, medmindre de ligger tæt på hinanden
og ikke ligger i forskellige perioder. Så kan jeg godt finde på
at bogføre dem på f.eks. den sidste dag i
posteringsrækken - men det hører til sjældenhederne.
2D. Hvis jeg
kun en sjælden gang (f.eks. en på hundrede) har mistet et
bilag for et indkøb og beløbet er under 1000 DKK, kan
jeg så bogføre indkøbet almindeligt og som bilag
benytte et papir med teksten ”Bilag bortkommet”?
Det ville jeg bestemt gøre,
ja. HVIS skat skulle finde på at brokke sig, må man jo så
æde den selv.
2E. Er
følgende bilagsserier og nummerserier OK? (Numre i
nummerserier bliver automatisk brugt som bilagsnummer for fakturaer,
rykkere mv. Notér at bilagsserien for finansbilag ikke er den
første serie.)
Fakturaer
(inkl. kreditnotaer): 1 og opefter.
Rykkere: 3000
og opefter
Ordrer: 6000
og opefter.
Øvrige
(finansbilag, kreditorfakturaer, betalinger): 9000 og opefter.
Ja, du kan bruge de nummerserier,
sålænge serierne er ubrudt.
MOMS
3A. Kan jeg selv vælge mellem
at bogføre omkostninger med forskellige momstyper (f.eks.
”indgående moms” og ”erhvervelsesmoms”) på samme
omkostningskonto (f.eks. ”3604 – Edb-udgifter/software”)
eller at oprette forskellige konti for de forskellige momstyper
(f.eks. "3604 - Edb-udgifter/software m/moms", "3605 -
Edb-udgifter/software m/erhvervelsesmoms" og "3606 -
Edb-udgifter/software u/moms")?
Principielt ja. For overskuelighedens skyld ville jeg dog nok
vælge at oprette særskilte konti til køb udenfor
Danmark, da det letter dit momsregnskab og overblik betydeligt. Dine
eksempler er fine, bortset fra, at 3605 og 3606 ville jeg kalde
"Edb-udgifter/software indenfor/udenfor EU"
3B. Hvis 3A. besvares bekræftende,
hvilken metode anbefaler I?
Som nævnt ved 3A, dvs. at have
forskellige konti til forskellige momstyper.
3C. Kan jeg bogføre indgående
moms for et køb over internettet hvor momsen ikke fremgår
af købskvitteringen hvis jeg ved at der er påført
moms (f.eks. hvis der på hjemmesiden står at prisen er
inkl. moms)?
Principielt skal du henvende dig til sælgeren og meddele, at
momsbeløbet skal fremgå, og at du beder om en ny
faktura. Så principielt nej, men jeg ville måske gøre
det. Afhænger af varens art, kundens art, beløbets
størrelse og situationen generelt.
3D. Hvis der ved et køb
(f.eks. af software) tilkommer porto/gebyr, kan jeg så selv
vælge mellem at bogføre det hele på ”3604 –
Edb-udgifter/software” eller at bogføre porto/gebyr
på en separat konto for porto/gebyr? (Jeg ved godt at jeg
skal huske at tage hensyn til evt. forskelle i momstyper.)
Principielt skal du bogføre skidt og kanel hver for sig. Så
porto og gebyrer på dertilhørende konto.
3E. Hvis 3D besvares bekræftende,
kan jeg så skifte mellem metoderne? (F.eks. ved at bogføre
alt på samme konto hvis porto/gebyr er af samme momstype som
varen men at bogføre porto/gebyr på en separat konto
hvis momstyperne er forskellige).
Jeg kan ikke få øje på, at portoen kan
indeholde moms,
medmindre det er erhvervspakker,
men så ville jeg kalde det fragt. Gebyret kan muligvis
indeholde moms, hvis det er en administrationsomkostning f.eks
(hvilket "portoen" jo så også kan). Men du skal
nok overveje hvad du skriver i bogføringsteksten, da
porto/gebyr som udgangspunkt ikke er momsbelagt. Jeg ville stadig
bogføre det på hver deres konti, og har du mange
"porto/gebyr" incl. moms, ville je oprette en særskilt
konto for disse og kalde det fragt m/moms eller noget....
3F. Antag, at jeg har glemt at
oplyse mit CVR-nummer ved køb fra udlandet (EU eller udenfor
EU) og at prisen omregnet til DKK er 100 DKK + 25 DKK i udenlandsk
moms. Skal jeg så behandle indkøbet på samme måde
som hvis det var et momsfrit indkøb på 125 DKK, og
dermed blandt andet bogføre 31,25 DKK i erhvervelsmoms?
hmmmmm Pas - er usikker på denne, og vil ikke give et
halv-rigtigt svar
3G. Antag, at jeg har husket at
oplyse mit CVR-nummer ved køb af faglitteratur fra et land
udenfor EU og at ingen udenlandsk moms er påført, men at
den danske told har påført/opkrævet 25% i
importmoms. Skal jeg så bogføre indkøbet på
konto ”3660 - Faglitteratur m/moms” med momskode I25 eller på
konto ”3661 - Faglitteratur u/moms” og yderligere en postering
for den indgående moms?
ditto
PRIVAT BETALING, INDSKUD OG HÆVNINGER
Nedenstående spørgsmål
relaterer til disse konti:
6121 - Årets indskud, øvrige
6130 - Årets hævninger,
kontant
6131 - Årets hævninger,
øvrige
6135 - Mellemregning
4A. Hvad menes med ”øvrige”
i ovenstående kontonavne?
Hvis du indskyder eller hæver noget, der ikke er reelle
kontante penge, kan du putte dem på "øvrige".
F.eks. privat andel telefon, kan du bogføre på "Årets
hævninger, øvrige", hvis du ikke opretter en
særskilt konto til den under EK.
4B. Er det OK at benytte konto ”6135
– Mellemregning ” til indskud, hævninger og privat betaling
af køb til virksomheden og dermed aldrig benytte øvrige
konti?
Ja, principielt er det tilladt, men jeg vil klart anbefale at
udsplitte på flere konti for overskuelighedens skyld.
4C. Kan I anbefale en bedre metode
end at bogføre alt på ”6135 – Mellemregning ” som
beskrevet i 4B?
Jeg benytter 6135, hvis jeg har lagt penge ud for firmaet, eller
har betalt noget privat fra firmakontoen. Hæver jeg kontanter
(det som vi ikke må kalde løn), bruger jeg 6130 - det er
aldrig sket, at jeg har indskudt noget . Disse 2 konti er de eneste
du behøver at bruge, hvis du ikke gider bruge de andre.
4D. Er et kontoudtog uden nogen
forklarende tekst udover hvad der fremgår af kontoudtoget
tilstrækkeligt som bilag ved overføring af penge mellem
virksomhedens konto og min private konto?
Ja, du skriver bare privat hævet eller privat indskudt i
bogføringsteksten.
FORDELING
MELLEM VIRKSOMHED OG PRIVAT
5A. Antag, at jeg i forvejen
har en privat mobiltelefon og privat computerudstyr som er næsten
lige så værdifuldt (hurtigt) som det jeg køber til
virksomheden og at jeg ikke får nogen ekstra værdi ved at
benytte virksomhedens udstyr privat. Antag yderligere, at jeg
alligevel benytter virksomhedens udstyr til 75% privat alene for at
blive fri for at skifte mellem virksomhedens og det private udstyr
(f.eks. for at blive fri for at hver dag fjerne virksomhedens
computerudstyr fra skrivebordet og sætte mit private
computerudstyr op). Skal jeg så bogføre 25% af
omkostninger/moms på virksomheden?
Ja - eller rettere, du skal bogføre
75% af omkostningerne (netto) som privat andel, da jeg antager, at
hele omkostningen til køb og brug af virksomhedens udstyr
betales af virksomhedens penge.
Men lad os istedet antage, at du sætter
dit private udstyr op, og benytter dit private udstyr 25% i
virksomheden, så kan du trække 100% fra af virksomhedens
udstyr direkte i virksomheden (hvis vi så antager, at du f.eks.
benytter virksomhedens udstyr til at tage med ud til kunder), og
"sælge" 25% af dit private udstyr til firmaet.
Med mobiltelefonen er det en anden
snak. Her lader du firmaet betale samtlige udgifter, og ved årets
udgang omposterer kr. 1.840 (2009-priser) som privat andel af
telefon.
5B. Skal omkostninger for
abonnement på internetforbindelse fordeles ud fra det
skønsmæssigt forhold mellem privat og erhvervsmæssigt
brug hvis virksomhedens driftssted er i min private bolig og jeg kun
har ét abonnement?
Ja, principielt skal der ske en
fordeling.
5C. Hvordan skal indkøb
som også benyttes privat bogføres? (Der er en konto som
hedder ”3780 - Ej fradragsberettigede omkostninger” som jeg ikke
ved om jeg skal benytte. Bortset fra denne konto er to af de
muligheder jeg har kommet i tanke om: 1. At bogføre hele
beløbet og derefter kreditere den aktuelle omkostningskonto,
kreditere indgående moms og debitere ”6131 - Årets
hævninger, øvrige” eller ”6135 – Mellemregning”
og 2. At skrive ”25% belastes på virksomheden” på
selve bilaget og bogføre som om beløbene på
fakturaen kun er 25% af de faktiske beløb.)
Konto 3780 - Ej fradragsberettigede
omkostninger bruges for at samle de udgifter, der ikke kan fratrækkes
moms- og skattemæssigt. Herunder hører f.eks. renter og
gebyrer til skattevæsnet for for sent betalt moms, en
parkeringsbøde og andre selvforskyldte omkostninger, som Skat
ikke synes man må tage som en udgift. Det er yderst sjældent
denne konto benyttes 
Dit punkt nr. 1 - at bogføre
hele beløbet, og derefter ompostere den private andel - er den
mest gennemskuelige måde at gøre det på, og i mine
øjne det mest korrekte. Pkt. 2 kan også benyttes, men så
kan man blive i tvivl - hvis man kun ser kontoudskriften - om den
private andel er overført til privatforbrug.
BOGFØRINGSDATO FOR MOMS, OMKOSTNINGER, INDTÆGTER
OG BETALINGER
6A. Skal moms altid bogføres
på fakturadato/bondato uanset betalingsdato,
omkostningsdato/omkostningsperiode og indtægtsdato/indtægtsperiode?
Ja, moms - uanset om det er købs
eller salgsmoms, henhører til fakturadatoens periode, uanset
betalingstidspunkt.
6B. Kan en omkostning/indtægt
altid bogføres på fakturadato/bondato uanset faktisk
periode/dato for omkostning/indtægt, hvis fakturadato/bondato
og hele den faktiske periode/dato for omkostning/indtægt ligger
i samme regnskabsår men ikke nødvendigvis i samme
momsperiode? (Hvis jeg f.eks. arbejder for en kunde under april måned
og laver en faktura i september måned med d. 10. september som
fakturadato, så ligger indtægtsperiode og fakturadato i
samme regnskabsår men i forskellige momsperioder. Kan jeg
alligevel bogføre indtægten på d. 10. september?)
Ja, du kan godt fakturere og medtage
momsen i en anden momsperiode, end hvor arbejdet reelt er udført.
Dog hedder det sig:
"Faktureringstidspunktet anses for
at være lig med leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker
inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Fakturaer og afregningsbilag skal udstedes, når leverancen
er afsluttet eller snarest derefter. Faktureringen må ikke ske
senere, end hvad der er almindeligt inden for branchen, (fx uge-
eller månedsvis)
6C. Kan betaling altid bogføres på
fakturadato/bondato hvis der er ”få” dage mellem
betalingsdato (f.eks. den dag penge trækkes fra banken) og
fakturadato/bondato hvis faktisk og bogført betalingsdato
ligger i samme regnskabsår, men ikke nødvendigvis i
samme momsperiode?
Nej, moms henføres til
fakturadatoen, uanset om der er 2 dage imellem, hvis fakturadato og
betalingsdato ligger i hver sin momsperiode. Imidlertid er der mange
der ser stort på dette, når det er en købsfaktura,
hvis det passer bedre ind i regnskabet, at man først får
købsmomsen hjem i næste kvartal - og tror ikke Skat vil
sige ret meget til dette, da de jo så får ekstra kredit.
6D. Hvis 6C besvares
bekræftende, gælder det så også hvis faktisk
og bogført betalingsdato ligger i forskellige regnskabsår?
Ved bogføring i forbindelse med
en årsafslutning, er der altid specielle hensyn at tage,
specielt skat-relateret. Momsen henhører stadig til
fakturadatoens periode, hvorimod en omkostning eller en indtægt
meget vel skal periodiseres skattemæssigt, enten som en
kreditor-forudbetaling, eller som et skyldigt beløb ctr.
tilgodehavende debitorer, forudbetalte debitorer (igangværende
arbejder).
6E. Hvis 6C. eller 6D. besvares
bekræftende, ca. hvor mange dage er så ”få”
dage?
Spørgsmålet er ikke
aktuelt :)
EDB-ANLÆG OG AFSKRIVNING
Virksomhedens EDB-udstyr
overstiger beløbsgrænsen for småaktiver og jeg
skal dermed afgøre hvilke udgifter som er ”bestemt til at
fungere samlet” for at kunne afgøre hvad som skal bogføres
som EDB-anlæg og hvad som kan/skal straksafskrives.
7A. Hvis jeg er i tvivl om en
vare og mit EDB-udstyr skal betragtes som ét samlet
driftsmiddel og hvis beløbet er så lavt at en mulig
straksafskrivning kun vil give en ubetydelig økonomisk fordel,
er det så en god idé at bogføre varen som
EDB-anlæg, eller skal den straksafskrives hvis det ikke
betragtes som ét samlet driftsmiddel ? (F.eks. papir, tomme
DVD'er, USB nøgle og notebook taske).
Det giver slet ikke mening i mine ører
ikke at straksafskrive alt hvad straksafskrives kan, medmindre man
har et behov for rent aktivmæssigt at vise en værdi i
virksomheden. Men der kan jo være ting jeg ikke er klar over -
det vil Bent garanteret belære mig om 
Men dit spørgsmål ligger
lige på grænsen af at være 2 forskellige svar, for
i første del af spørgsmålet, nævner du
"hvis beløbet er så lavt at en mulig
straksafskrivning kun vil give en ubetydelig økonomisk
fordel". Hvis 2 varer - f.eks. en printer og en computer -
samlet set overstiger grænsen for straksafskrivning, har du
ikke noget valg - så skal der afskrives på effekterne.
Derimod vil alle dine nævnte eksempler fremstå som
særskilte enheder, da der ikke er noget af det, der er
afhængigt af hinanden, for at blive brugt, og derved kan det
hele straksafskrives, hvis de hver især ligger under grænsen.
7B. Er det korrekt at der er et
tillæg til reglerne om afskrivning som tillader at
computersoftware som installeres på computeren altid kan
straksafskrives uanset udgiftens størrelse?
Ja, software kan mig bekendt altid
straksafskrives.
7C. Hvis 7B. besvares
bekræftende, gælder så samme tillæg også
abonnementer på softwarelicenser (hvor der kan indgå at
løbende få tilsendt nye versioner af software via
internettet eller via almindelig post) eller for abonnementer på
online-programmer/online-tjenester (f.eks. et web hotel eller
e-conomic)?
Ja, det gælder også for
disse udgifter - direkte ind på konto 3604.
7D. Kan jeg altid afskrive mit
EDB-anlæg med 25% af den samlede restværdi uanset
restværdiens størrelse?
Ja, og når den samlede restværdi
(på alle anlæg der skal afskrives på) kommer ned
under grænseværdien på 12.300 (2009), kan du
straksafskrive resten.
7E. Kan jeg helt frit vælge
andel af EDB-anlæggets restværdi til afskrivning (op til
25%) og f.eks. afskrive med 25% et år og afskrive med 0%
efterfølgende år alene for at opnå skattemæssige
fordele?
Ja, det kan du. Og du mister ikke
retten til at trække de 25% fra, hvis du ombestemmer dig året
efter, hvor du har trukket 0% fra.
7F. Gælder 7D. og 7E.
uanset hvor kort tid EDB-anlægget har været i
virksomheden og er det dermed tilladt at planlægge sine køb
til f.eks. lige før eller lige efter årsskiftet alene
for at opnå skattemæssige fordele?
Afskrivningens første år
kan ske i det år aktivet er kommet til virksomhedens brug, så
ja, du kan godt købe et edb-anlæg den 20/12 2008, og
afskrive 25% allerede i 2008.
7G. Er det tilladt at bogføre
småanskaffelser (f.eks. et skrivebord eller papirblokke) som
anlæg uanset udgiftens størrelse alene for at opnå
skattemæssige fordele?
Ja, nu må jeg melde pas, og bede
en af de kloge hoveder komme på banen. For det første
fordi jeg mangler idegrundlaget for, hvorfor og hvilken skattemæssig
fordel der er i dette - og for det andet fordi jeg ikke kender
svaret. Jeg vil tro, at man godt kan afskrive på
småanskaffelser - men kan som sagt ikke se skattefordelen - har
det noget med VSO at gøre?
PERIODISERING
8A. Hvordan skal løbende
arbejde og levering til en kunde som udføres fra november 2008
til februar 2009 med fakturering/fakturadato 10. februar 2009
bogføres? Jeg gætter på at det er noget i denne
stil:
31.12.08: Kredit ”skønnet
beløb for 2008 u. moms” på "1010 - Salg af
varer/ydelser m/moms"
31.12.08: Debet ”skønnet
beløb for 2008 u. moms” på ”ukendt konto”
10.02.09: Kredit ”totalbeløb
u. moms minus ovenstående skønnet beløb for 2008
u. moms” på "1010 - Salg af varer/ydelser m/moms"
10.02.09: Kredit momsbeløb
på ”6902 - Udgående (salg) moms”
10.02.09: Kredit ”skønnet
beløb for 2008 u. moms” på ”ukendt konto”
10.02.09: Debet ”totalpris m.
moms” på "5600 - Debitorer"
Nedenstående aktivkonti
kan være aktuelle for spørgsmålet, men måske
skal jeg oprette en ny konto:
"5600 - Debitorer"
"5650 - Andre
tilgodehavender"
"5660 - Forudbetalte
poster"
Rent praktisk ville jeg nu nok a'conto
fakturere kunden pr. 31/12, så jeg slipper for alt det
periodisering, eller ganske enkelt undlade periodiseringen, og
medtage hele omsætningen i 2009. Men det er jo ikke det
spørgsmålet går ud på
Jeg er ikke helt glad ved, at du
konsekvent noterer bogføringen på momsen, da dette jo
sker automatisk ved brug af momskoder. Men går ud fra, at det
blot er for fuldstændighedens skyld, at du skriver det.
Istedet for at bruge 1010, ville jeg
lave en ny omsætningskonto, der hedder igangværende
arbejder, og en tilsvarende aktivkonto, der hedder det samme - nogen
ville nok bruge 5660 vil jeg tro.
At gøre som du angiver ovenfor,
virker meget bøvlet på mig, i og med at du jo laver en
faktura, der bogfører hele beløbet på 1010 og
5600 pr. 10/2 2009.
Hvordan du ellers skulle gøre
det, kan jeg ikke rigtig gennemskue - måske Peter eller en
anden har en case i frisk erindring?
8B. Er det tilladt at bogføre
den i 8A nævnte faktura på en nemmere måde, f.eks.
ved at bogføre hele indtægten på d. 10. februar
2009?
Lad mig sige det på den måde,
at jeg ikke ville betænke mig et sekund på at tage hele
indtægten i februar 2009. Ifølge
forfaldsprincippetindtræder de skattemæssige
forpligtelser på forfaldstidspunktet, det vil sige, når
du har leveret ydelsen og kan kræve dine penge betalt,
medmindre der er aftalt delleveringer, a'contobetalinger og andet
gejl.
8C. Gælder svarene for
8A. og 8B. også hvis arbejdet i sin helhed er udført
under november og december 2008, bortset fra at det skønnede
beløb skal erstattes med totalbeløbet og at "1010
- Salg af varer/ydelser m/moms" dermed ikke krediteres d.
10.02.09?
Jeg ville her i det hele bogføre
fakturaen pr. 31/12 2008. Specielt hvis der er væsentlige
driftsudgifter forbundet med arbejdets udførelse, og
omsætningen i de 2 måneder udgør en væsenlig
del af din omsætning, kan jeg godt forestille mig, at Skat vil
rynke noget på næsen over, at du medtager alle
driftsomkostningerne i 2008, og udskyder omsætningen - og
dermed beskatningen - til 2009.
8D. Skal der periodiseres ved
udgifter for nye/forlængelse af abonnementer på
softwarelicenser (hvor der kan indgå at løbende få
tilsendt nye versioner af software via internettet eller via
almindelig post) eller for abonnementer på
online-programmer/online-tjenester (f.eks. et web hotel eller
e-conomic) som er lavere end beløbsgrænsen for
småaktiver, hvis den forudbetalte abonnementsperiode ender i
næstkommende regnskabsår?
Hvis du 1/12 2008 (forfald 15/12 2008)
får en abonnementsfaktura der dækker perioden 1/1 - 31/3
2009, skal omkostningen periodisere, ja. Så krediterer du
banken, og debiterer forudbetalte kreditorer. 1/1 2009 debiterer du
så abonnementskontoen, og krediterer forudbetalte kreditorer.
Det er uden relevans, om beløbene
er over eller under grænsen for småaktiver.
8E. Gælder svaret i 8D.
også hvis udgifterne er højere end beløbsgrænsen
for småaktiver?
Uden relevans.
8F. Hvis de i 8D. eller 8E.
nævnte udgifter skal periodiseres, skal omkostningerne for
næstkommende regnskabsår så bogføres som
”forudbetalte poster”, ”anlægsaktiver” eller
periodiseres på anden måde?
Se svaret under 8D.
8G. Kræves detaljerede
beregninger ved skønnet fordeling af omkostning/indtægt
mellem forskellige regnskabsår, eller er det nok at lave et
hurtigt skøn i hovedet som formentlig ikke afviger fra den
korrekte fordeling med mere end 10%?
Der er mig bekendt ingen retningslinjer
herfor. Jeg vil mene det skal være realistiske skøn
sammenholdt med de tilflydende driftsomkostninger/indtægter,
jfr. mit svar under 8C omkring forholdet imellem udgifter og
indtægter for samme ydelse.
8H. Hvilken form for bilag
kræves til skønnet fordeling af omkostning/indtægt
mellem forskellige regnskabsår?
Kopi af den pågældende
købs- eller salgsfaktura (eller anden fordelingsnøgle)
i begge regnskabsår, evt. med håndskrevne noter om
fordelingen.
8I. Er der (bortset fra
straksafskrivningsregler og afskrivningsregler) undtagelser (f.eks.
ved småbeløb) som tillader bogføring af
omkostning/indtægt på fakturadatoen selv om denne
omkostning/indtægt ikke er at henføre til samme
regnskabsår som fakturadatoen? (Spørgsmålet er en
generalisering af 8B.)
Uha - du er skarp med de spørgsmål
Der findes muligvis nogle bundgrænser, men jeg kender dem
ikke. Jeg ville stikke en finger i vejret og være realistisk.
Er det beløb af få 100 kr., ville jeg slet ikke overveje
at periodisere. Det skal nok sammenholdes med tidsforbruget på
at periodisere ctr. omkostningen/indtægtens størrelse.
Og vedr. omkostningen f.eks. 2 måneder i år 2008, og 10
måneder i 2009, ville jeg ikke periodisere, men tage det hele i
2009, og så blot gøre præcis det samme året
efter. Konsekvens er nok igen nøgleordet sammenholdt med en
realistisk og logisk sans.
8J. Hvis jeg arbejder for en kunde
under december 2008 (og arbejdet afsluttes i 2008) og laver en
faktura i 2009 med fakturadato 05.01.09 og jeg vil/skal periodisere
denne, hvordan skal jeg så bogføre?
ØVRIGT
9A. Skal omkostninger for
konsulenter som jeg ved tidsmangel har lejet til at programmere
specifikke kundetilretninger bogføres på konto "1310
- Direkte omkostninger m/moms" eller "3655 -
Konsulentbistand m/moms" eller kan jeg vælge frit mellem
de to konti?
Konto 3655 ? Det er ikke en
standardkonto i e-conomic. Denne ville jeg bruge, hvis DU har brug
for konsulentbistand i din virksomhed - f.eks. en grafiker der skal
lave et logo til dig. Den ligger jo i administrationsgruppen, og
administration vedrører driften af din virksomhed.
Jeg ville lave en ny konto, f.eks.
1340, der hedder "Fremmed arbejde m/moms", og bogføre
konsulentens honorar dér, da det er en direkte
driftsomkostning. Men der er ikke noget forkert i at føre
omkostningen på 1310 - det er igen blot et spm. om
overskuelighed (som du nok snart har fundet ud af, at jeg går
vildt op i).
9B. Lyder det rimeligt at jeg
ikke har haft nogle omkostninger som skal bogføres som direkte
omkostninger? (Det eneste jeg kan komme i tanke om som muligvis
betragtes som direkte omkostninger er rejseudgifter og småudgifter
for porto.)
Nej, det er ikke udsædvanligt.
Der er masser af virksomheder - specielt virksomheder der sælger
ydelser som dig og mig - som aldrig har en reel driftsomkostning.
Rejseudgifter og småudgifter er ikke en direkte omkostning. En
direkte omkostning er de udgifter der tilflyder direkte for at kunne
levere en ydelse - dvs. vareindkøb, brug af fremmed
arbejdskraft, materialer og lignende.
9C. Hvordan skal jeg bogføre
hvis en debitor har lavet en tastefejl ved betaling af faktura så
der er indbetalt 10 DKK for lidt, og jeg ikke vil opkræve disse
penge? (Muligvis skal konto ”3720 - Tab på debitorer”
benyttes.)
Jeg ville - i forbindelse med at jeg
bogfører debitorindbetalingen, kreditere det fulde
fakturabeløb (og udligne fakturaen i sin helhed) og så
benytte "fler-bens-funktionen" til at debitere det
indbetalte beløb på 5820 (bank) og debitere kr. 10,- på
3770 (kassedifferencer), når beløbet ikke er større.
9D. Kan jeg ved køb i
udenlandsk valuta beregne en fiktiv valutakurs ud fra hvor meget som
er trukket fra bankkontoen og benytte denne i mit bogføringsprogram
sådan at omkostningsbeløb omregnet til DKK er lig med
det beløb som er trukket fra bankkontoen? (Valutakursen er
fiktiv da valutakursen kan have ændret sig fra fakturadato til
betalingsdato og denne fiktive beregning forhindrer at jeg skal
bogføre valutakursdifferencer.)
Ja, det er den fremgangsmåde jeg
ville benytte - tage den reelle betalte omkostning.
9E. Kan jeg bogføre
nogle kreditorfakturaer som finansbilag udenom kreditorkontoen og
modpostere direkte på bankkontoen selv om jeg plejer at benytte
kreditorkontoen/kreditormodulet?
Ja - som nævnt under pkt. 1A pkt.
3. Du krediterer blot banken og debiterer driftskontoen.
9F. Kan jeg holde B-skatter
helt ude fra regnskabet selv om konto ”6138 - Betalte B-skatter”
er oprettet i kontoplanen?
Ja, det står dig frit for. Jeg
vil dog anbefale at bruge konto 6138, da det giver dig et samlet
overblik over de betalte skatter. Jeg er så pernitten, at jeg
sågar splitter AM-bidraget op også
9G. Benyttes konto "5810 –
Kassebeholdning" til kontanter i virksomheden selv om man ikke
har en fysisk butik?
Ja, du kan godt benytte 5810, f.eks.
hvis du får en check fra en kunde på 1.000,-, og kun
sætter de 800,- i banken, fordi du skal bruge de kr. 200,- til
at købe den bog om bogføring, du så nede på
markedet på torvet, hvor de kun tager kontanter. Så
debiterer du banken 800,-, debiterer kassen 200,- og krediterer
kunden 1.000,-. Når du så står med den hjemmelavede
kvittering i hånden fra markedet på torvet på kr.
200,-, krediterer du kassen, og debiterer 3661 (faglitteratur
u/moms), da det jo er en privat sælger fra den nærliggende
fodboldklub, der har solgt dig bogen.
9H. Til hvad benyttes
gældskontoen "6750 – Kassekredit"?
Ja, ser du ... en super godt spørgsmål.
Jeg er ret sikker på, at det er de færreste der bruger
denne konto. Jeg ville kun benytte den konto, hvis jeg har behov for
at have overblik over, hvor meget af kassekredittens max jeg har
udnyttet, ved beregning af min soliditet eller et andet fint
fremmedord, som jeg ikke går så meget op i
9I. I hvor lang tid er det
tilladt at lade bogføringsposter ligge i kladden for at kunne
rette fejl uden at skulle modpostere?
I mit private regnskab, har jeg
posterne liggende i kladden hele året, indtil jeg har afsluttet
alt. Jeg tror ikke der er nogle nedskrevne regler for, hvorlænge
de må ligge der. e-conomic er så også det eneste
bogføringsprogram jeg kender, hvor dette kan lade sig gøre,
og hvor posteringerne stadig afspejles hele vejen igennem systemet,
selvom de ikke er bogført.
9J. Er der bogføringsmæssige
ting jeg skal tænke på ved årsafslutning udover
periodisering og afskrivning?
Ja, følgende ting skal der tages
stilling til:
-
Tjekke eventuelle reguleringer af
moms fra tidligere kvartaler
-
Ompostere overskud/hævet fra
tidligere år (primoposter), så du får en ren
Egenkapital uden gamle poster, herunder andre gamle primoposter
under Egenkapitalen, som ikke automatisk er flyttet til EK-kontoen
ved sidste års afslutning
-
Periodisere kreditorer
-
Periodisere debitorer
-
Ompostere private andele af
telefon, internet m.v.
-
Ompostere ej fradragsberettiget
repræsentation (1/4 moms og 25% i skattefradrag må du
medtage)
-
Beregne eventuelt kørselsgodtgørelse og
rejsegodtgørelse, hvis dette ikke er gjort løbende
Det er hvad jeg lige kan komme i tanke om.
9K. Hvilke krav stilles på den fysiske opbevaring af
mine regnskabsbilag med virksomhedens lille størrelse taget i
betragtning?
Der stilles krav om opbevaring af bilagsmateriale i 5 år,
thats it.
Bliv gratis medlem
) med spørgsmålene og svarene. Du kan evt. gruppere lidt efter emne med videre (economics (som jeg troede er en hest!!! - spøg tilside har selv anvendt det i flere år), inkasso og alt det du ellers ved noget om!
Opret bruger